Hver fængselsbetjent skal holde styr på stadig flere indsatte
10.4.2026 06:00:00 CEST | Fængselsforbundet | Nyhed
Selvom personalekurven går opad, går det nedad med personaledækningen.

2025 var et historisk år. Det var det første år, hvor der både blev ansat flere fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, end der forlod Danmarks Fængsler.
Samlet var der en tilgang på 44 medarbejdere for de tre personalegrupper i Danmarks Fængsler. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for der kom også flere indsatte. Faktisk mange flere. Antallet af indsatte steg med 150 fra 4.150 dagligt til 4.300.
Derfor bevæger størrelsesforholdet mellem den uniformerede gruppe og indsatte sig fortsat i en negativ retning. Som Lars Løkke vil formulere det, bliver der lidt flere af de få, men en hel del flere.
Mens den enkelte fængselsbetjent i 2025 i gennemsnit håndterede 2,3 indsatte, var det 2,2 året før. Går man 10 år tilbage, var tallet 1,4. Der har altså været et drastisk fald i personaledækningen i fængslerne.
Europæisk 3. Division
Situationen i Danmark illustreres ved at se på de andre skandinaviske lande. De har nemlig ikke underløbet deres bemanding på samme måde som os.
Ifølge den årlige fængselsstatistik fra Europarådet (SPACE I 2024) har Norge 1,2 indsatte pr. betjent, mens der er 1,3 i Sverige.
Billedet gentager sig, hvis vi kigger på andre lande. Island har 1,2 indsatte pr. betjente. Holland 1,5, Belgien 1,7 og Irland 1,8.
Med en dækning på 2,3 er Danmark altså langt dårligere end i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Vi ligger på niveau med Montenegro, Grækenland og Ukraine.
Organisatorisk sikkerhed
Professor ved Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke, synes udviklingen i Danmark er bekymrende.
”Det går virkelig i en skidt retning. Når der er færre betjente til hver indsat, går det ud over mulighederne for at iværksætte tiltag, som hjælper dem tilbage til samfundet. Det er for eksempel færre ledsagede udgange. I stedet bliver de indsatte bare låst inde i længere tid. Det er ikke ualmindeligt, at de er låst inde i halvdelen af døgnet. Det er fortvivlende, at det er blevet sådan,” siger Linda Kjær Minke.
Hun peger på, at sikkerheden også forringes og slår i den forbindelse på et nyt begreb – organisatorisk sikkerhed – som kan ses som supplement til dynamisk og statisk sikkerhed.
”Med organisatorisk sikkerhed kigger man på den måde, arbejdet er struktureret på. Hvor mange betjente er der på vagt? Hvordan er de uddannet? Hvordan er kriseplanerne? Hvad sker der, når der går en alarm? Det er klart, at den organisatoriske sikkerhed er blevet væsentligt forringet i vores fængsler, når hver betjent skal tage sig af flere indsatte. Der er jo færre hænder og ører omkring de indsatte,” siger professoren.
Strafreform
Desværre er der ikke udsigt til forbedring af bemandingsniveauet.
Med strafreformen skal der fængsles 50 procent flere, så der kommer til at være 6.300 indsatte i 2036. Det vil forringe bemandingen markant, medmindre der kommer flere medarbejdere.
Reformen lægger op til at styrke den forebyggende indsats med 350 flere programmedarbejdere, socialrådgivere og værkmestre, men der er ikke et mål for antallet af fængselsbetjente.
Der er dog afsat 1 milliard kroner til mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår i de næste fem år.
Nøgleord
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel: "Arbejdsmiljøet er ikke-eksisterende"13.8.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Efter 10 år som arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel har Morten Ronny Pedersen valgt at råbe vagt i gevær.
Sårbare indsatte deler nu celler på Kragskovhede Fængsel11.8.2026 09:29:37 CEST | Nyhed
Også Kragskovhede Fængsel er blevet pålagt at oprette et markant dobbeltbelæg.
Ny rekord: Vi nærmer os 5.000 indsatte i fængslerne5.8.2026 19:05:00 CEST | Nyhed
Det strømmer ind med fanger – og der er flere på vej.
133 procent overbelæg i sjællandske arresthuse4.8.2026 14:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er indført et fast, ekstraordinært højt overbelæg i syv sjællandske arresthuse.
178 procent belæg i Vejle Arrest25.6.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Beslutningen om nyt klientel og omfattende dobbeltbelæg til Vejle Arrest kom som en bombe fra en skyfri himmel, fortæller tillidsrepræsentant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum