THOMAS DAMBO – THE GARBAGE MAN
9.4.2026 13:32:48 CEST | ARKEN Museum for Samtidskunst | Pressemeddelelse
For første gang rykker kunstneren Thomas Dambo indenfor på et museum. Det sker, når Arken åbner udstillingen The Garbage Man med hans populære trolde skabt af genbrugsmaterialer og skrald. Udstillingen inviterer os alle til at se potentialet i, hvad vi smider væk – og til at bruge skrald som kreativ inspiration.

Arken slår søndag d. 24.05.26 dørene op for Thomas Dambos første museale udstilling The Garbage Man. Kunstneren har skabt et nyt sanseligt og fantasifuldt univers unikt til Arken. Her bliver skrald og genbrugsmaterialer forvandlet til fortællingen om en gruppe eventyrlige og frække trolde, der i nattens mulm og mørke rykker ind på museet, overtager og indretter det, som de synes, det bør se ud.
For et museum på Vestegnen er en udstilling med Thomas Dambo (f. 1979) et oplagt valg, fortæller museumsinspektør Rasmus Stenbakken.
”Thomas Dambo og hans gigantiske, besjælede troldeskulpturer er verdensberømte, og hans skjulte kæmper er også et ikon på Vestegnen, som er skabt sammen med lokale frivillige. Troldene er på deres egen måde et spejl på, hvordan kunst inviterer alle ind i et fællesskab, som skaber noget nyt sammen,” siger han og fortsætter:
”Selv om Thomas Dambos studio har bygget de nye trolde, vil publikum også have gode muligheder for at skabe deres egne trolde i den nye udstilling.”
Indtil videre har Thomas Dambo – sammen med tusindvis af mennesker verden over – allerede skabt mere end 170 trolde i 19 lande på fem kontinenter. Hvert år tiltrækker troldene millioner af gæster, som bl.a. finder dem via www.trollmap.com. Også på Vestegnen lever ’De Seks Glemte Kæmper’, som i øvrigt i år fejrer deres 10-års fødselsdag.
Alle Thomas Dambos værker er skabt af genbrugsmaterialer. Og det er denne praksis, som nu bringes i spil i udstillingen The Garbage Man på Arken. For kunstneren Thomas Dambo er skrald nemlig ikke enden på en historie, men tværtimod begyndelsen på en ny. Med The Garbage Man inviterer han publikum til at få et nyt blik på, hvordan skrald og genbrugsmaterialer kan rumme et kreativt potentiale for os alle sammen.
Thomas Dambo ser frem til udstillingen på Arken.
”Jeg glæder mig vildt meget til at vise publikum The Garbage Man. Og privat føler jeg, at jeg giver noget tilbage til min mor. Hun tog ofte mig med på museum som barn, nu er det min tur til at tage hende med - og så endda på min egen udstilling.
The Garbage Man 24.05.26 – 29.11.26
Praktisk note: Entrébillet kræves på åbningsdagen.
Nøgleord
Kontakter
Anne AxholmKommunikationschef
Tlf:+45 51670203anne.axholm@arken.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Kunst og arkitektur i verdensklasse
ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.
ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.
Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
55.6° North – nordisk samtidskunst i en verden under forandring8.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arkens kommende gruppeudstilling 55.6° North viser nordisk samtidskunst, som den udfolder sig netop nu – i en opbrudstid, hvor Norden står midt i en række vilde konflikter: Fra geopolitiske forskydninger, der forandrer regionens forhold til USA og Rusland og kaster nyt lys på konsekvenserne af kolonialistisk magtudøvelse over for befolkningsgrupper , til klimaforandringernes realitet og konsekvenser.
ARKEN udnævner Johan Holten som ny direktør8.12.2025 15:48:52 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2026 tiltræder Johan Holten som ny direktør for ARKEN Museum for Samtidskunst. Johan Holten, der er født og opvokset i København, vender dermed tilbage til Danmark med en markant international profil samt en dokumenteret evne til at skabe og udvikle banebrydende kunstfaglige oplevelser. Han har også opbygget et stærkt blik for, hvordan et museum kan styrke og forny sin relevans i en tid, hvor kulturinstitutioner arbejder på at spille en stadig større rolle i samfundet.
Monira Al Qadiri giver det usynlige liv i ARKENs nye udstilling Chameleon22.10.2025 14:36:30 CEST | Pressemeddelelse
ARKEN Museum for Samtidskunst åbner d.13.11.25 den hidtil største udstilling i Skandinavien med den kuwaitisk kunstner Monira Al Qadiri. I et forsøg på at forstå de forandringer, olieindustrien har skabt – ikke blot for hendes hjemland, men for os mennesker generelt – undersøger AL Qadiri den fossile industri. Hun gør det med både humor, poesi og et kritisk blik, der tager os helt tæt på den sorte olie, på molekylernes geometriske mønstre og havlivets forandringer. Hun minder med sine skulpturer og installationer om, at selv smukke og skinnende overflader kan skjule mørke historier.
Direktør Marie Nipper forlader ARKEN Museum for Samtidskunst efter succesfuld turn-around8.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre år i direktørstolen har Marie Nipper valgt at søge nye udfordringer: Hun bliver medejer og CEO i firmaet Creator Projects, der arbejder med strategi- og udviklingsarbejde indenfor kunst og kultur. Museet går nu på jagt efter en ny direktør.
Kenneth Rasmussen folder livserfaringer ud i vilde værker15.8.2025 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Store strikkede plastikskulpturer, myldrende motiver på linoleumstryk i kæmpeformater og keramikvæsner rykker ind på ARKEN, når Kenneth Rasmussen d. 18. september 2025 præsenterer sin hidtil største soloudstilling ’For helvede mand’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

