Hadsundvej i det centrale Randers får ny asfalt
9.4.2026 10:40:51 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
I perioden fra søndag den 19. april til mandag den 4. maj 2026 skal Hadsundvej have ny asfalt på strækningen fra Stjernekrydset til rundkørslen ved Ringboulevarden. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten, hvor vejen er spærret. I dagtimerne og i perioden 22.-25. april er der åbent for trafik i begge retninger.

Kører du ad Hadsundvej i det centrale Randers, skal du være opmærksom på et større asfaltarbejde, der går i gang i den kommende tid.
Det drejer sig om strækningen fra stjernekrydset til rundkørslen ved Ringboulevarden, hvor der i perioden fra søndag aften den 19. april til og med natten til mandag den 4. maj bliver lagt ny asfalt.
Med over 11.500 køretøjer i døgnet er det en af de mest trafikerede strækninger i det centrale Randers, og for at genere trafikken mindst muligt bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne. Her vil vejen være spærret for trafik i begge retninger i tidsrummet 18.00-06.00 fra søndag den 19. april til og med natten til onsdag den 22. april og igen fra søndag den 26. april til og med natten til mandag den 4. maj.
I dagtimerne og i perioden 22.-25. april, hvor der ikke arbejdes, vil der være åbent for trafik i begge retninger, og strækningen kan passeres med forsigtighed.
Cyklister og gående vil have mulighed for at passere arbejdet hele døgnet, mens busser, der normalt kører på strækningen, vil være omlagt, når der er spærret. Her kan passagerer finde opdateret trafikinfo på Midttrafiks hjemmeside. Endelig vil brand og redning til enhver tid kunne få adgang til at køre ind i området.
Beboere er informeret om arbejdet
Randers Kommune har udsendt et informationsbrev i e-Boks til beboere i området. Her bliver de opfordret til at parkere i nærliggende gader, hvis de skal til/fra deres bolig, mens der er spærret. Ved uopsættelige behov for at komme til/fra sin bolig med bil, mens der er spærret, kan beboere tage direkte kontakt til asfaltarbejderne, der finder en løsning, hvor det er muligt.
Asfaltarbejdet begynder med affræsning af det gamle slidlag fra søndag den 19. april til og med natten til onsdag den 22. april. Fra søndag den 26. april og frem til og med natten til mandag den 4. maj bliver der lagt ny asfalt og lavet opkørselsramper. Arbejdet vil i perioder være støjende.
Randers Kommune forventer, at arbejdet bliver færdigt natten til mandag den 4. maj. Der kan dog ske ændringer i tidsplanen som følge af vejret eller uforudsete tekniske udfordringer.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Lokale helte skal hyldes: Nu kan du indstille kandidater til to priser i landdistrikterne16.4.2026 14:31:59 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Randers Kommune har nu mulighed for at være med til at sætte fokus på de mennesker og projekter, der gør en særlig forskel i deres lokalområder. Netop nu er der åbent for indstillinger til priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ.
Fiks en cykel og få den med hjem16.4.2026 11:20:31 CEST | Pressemeddelelse
I Randers Kommune bliver hundredvis af cykler hvert år afleveret på genbrugspladsen – ofte med fejl, der kan fikses på få minutter. I No. 17 kan man torsdag i uge 17 lære at fikse de typiske småfejl - og få den cykel med hjem, man lige har reddet.
Unge og gamle varmer op til Royal Run16.4.2026 10:25:51 CEST | Pressemeddelelse
Skoleelever, børn og plejehjemsbeboere over hele kommunen snører løbeskoene og varmer op til Royal Run med særlige side runs frem til d. 25. maj.
Madservice Kronjylland inviterer til åbent hus og 25-års jubilæum13.4.2026 07:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 23. april 2026 kl. 12-15 slår Randers Kommunes produktionskøkken på Falstersvej 2 dørene op til 25-års jubilæum og åbent husarrangement. Der er gratis adgang for alle.
Flere medlemmer og stærkere fællesskaber – Randers vinder 1. plads i Østjylland9.4.2026 08:58:40 CEST | Pressemeddelelse
Foreningslivet i Randers Kommune vokser markant. Nye medlemstal for 2025 viser en fremgang på knap fire procent – den største stigning blandt kommunerne i Østjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum