Nyt studie kaster lys over Grønlands varme kilder

De varme kilder rummer helt særlige økosystemer og spænder fra små oaser med mos og planter til kilder, hvor vandet er over 60 grader varmt. Her trives alt fra varmeelskende mikroorganismer til sjældne planter, som i Grønland netop kun findes i disse kilder. Samtidig har kilderne kulturel og økonomisk betydning med potentiale for geotermisk energi og stigende interesse fra turisme og ressourcer som helium.

382 kilder – men langt fra fuldt kortlagt
I det videnskabelige studie Review of Greenland’s thermal springs har forskere og specialister fra førende forskningsinstitutioner i Danmark, Grønland, Island og Sverige – herunder De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet – samlet og gennemgået den hidtil mest omfattende viden om Grønlands varme kilder.

”Vi har samlet og kvalitetssikret viden, der hidtil har været spredt på tværs af mere end 100 års materiale - lige fra gamle ekspeditionsberetninger, og botaniske undersøgelser til moderne satellitbilleder og lokale stednavne som Uunartoq og Puilasoq, der betyder “varm kilde” og “kilde”. Det giver os et helt nyt overblik over, hvor kilderne findes, og hvad vi faktisk ved om dem,” siger Eva Bendix Nielsen, som er postdoc i GEUS og førsteforfatter på studiet.

De mange kilder dækker over meget forskellige miljøer. På Grønlands østkyst findes de varmeste kilder, hvor vandets temperatur kan overstige 45 til 60 grader. Det er så varmt, at flercellede organismer ikke kan trives, og kilderne er derfor domineret af mikroorganismer, som danner farvestrålende, centimeter-tykke biofilm. De ekstreme forhold gør dem særligt interessante for forskningen.

”De farvede biofilm er levende samfund af mikroorganismer, som er tilpasset ekstreme temperaturer. De giver os et unikt indblik i, hvordan liv kan eksistere under forhold, der minder om dem, vi finder i nogle af Jordens tidligste miljøer,” siger professor Michael Kühl fra Københavns Universitet, som forsker i biofilm og har bidraget til studiet med data og billeddokumentation fra flere ekspeditioner til de østgrønlandske kilder.

Som en del af arbejdet har forskerne samtidig udviklet en åben database, der samler de eksisterende data ét sted. Databasen bygger blandt andet videre på data indsamlet af Grønlands Naturinstitut gennem det seneste årti og kombinerer historiske beskrivelser og stednavne med moderne satellitdata.

”Databasen udbygger vores overblik over de kendte kilder i Grønland - og der er sikkert mange flere derude, som mangler at blive opdaget og sat på kort. Alligevel giver det et bedre grundlag for at beskytte kilderne og tage hensyn til dem – for eksempel når der bygges eller udvindes råstoffer,” siger Karl Brix Zinglersen, afdelingschef i Afdeling for Miljø og Råstoffer ved Grønlands Naturinstitut.

Databasen rummer i dag oplysninger om 382 varme kilder fordelt over hele Grønland, men kortlægningen er langt fra færdig. Allerede i august 2026 tager Michael Kühl og Eva Bendix Nielsen på jagt efter nye varme kilder på Grønlands østkyst via en ekspedition, som er finansieret af Carlsbergfondet.

Forskere efterlyser hjælp fra dem, der kender landskabet
Mange af Grønlands varme kilder ligger i områder, som kun sjældent besøges af forskere. Derfor mangler der stadig grundlæggende viden om flere af dem.

”Vi skal kortlægge disse særlige steder for bedre at kunne forstå og beskytte dem. Men vi mangler stadig viden, og her håber vi på hjælp fra grønlændere,” siger Eva Bendix Nielsen.

Lokale, fangere og turarrangører færdes ofte i landskabet, og deres observationer kan derfor gøre en reel forskel, hvor de kan bidrage med alt fra billeder og temperaturmålinger til beskrivelser af vegetation og vandføring. Dette afspejler sig allerede i databasen, hvor flere kilder er kortlagt via oplysninger fra lokale.

En levende database
Databasen er ikke tænkt som et færdigt produkt, men som en dynamisk ressource, der løbende kan opdateres. Formålet er både at skabe et samlet overblik og at åbne for ny viden – blandt andet om klimaændringer, biodiversitet og potentialer for geotermisk energi.

Samtidig giver den et bedre grundlag for at beskytte kilderne, som er sårbare over for både menneskelig påvirkning og klimaforandringer.

Sådan kan du bidrage
Har du set en varm kilde, der ikke er registreret? Eller har du data fra en kendt kilde? Så kan du være med til at styrke kortlægningen.

• Indsend observationer via formular: 

  Grønlandsk: https://forms.gle/RJ11CGXJqZVnbV9TA

  Dansk: https://forms.gle/wNXZBb6HTGpbVY6e6

  Engelsk: https://forms.gle/akPjUubjfJ1EEqiy7

  Se databasen: https://doi.org/10.22008/FK2/YUWA0Y
• Se de varme kilder på et kort her
  https://nature.maps.arcgis.com/home/webscene/viewer.html?layers=c0c15db2e37840dcad590d9190a62949
• Kontakt forskerne: uunartut@geus.dk

Studiet Review of Greenland’s thermal springs er udgivet i det videnskabelige tidsskrift GEUS Bulletin: https://geusbulletin.org/index.php/geusb/article/view/8410

Forskningen er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet og Leister Foundation. Derudover har Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland bidraget, mens Københavns Universitet har ydet langsigtet støtte til Arktisk Station i Qeqertarsuaq.

Læs mere om varme kilder i Østgrønland her: https://www.oceandecade.dk/newsarchive/2025/09/slim-som-bakteriers-solcreme-og-madpakke