Ny metode bag Rekrutteringssurvey: Styrket præcision og forbedret dækning af de største stillinger

Rekrutteringssurveyen viser virksomhedernes evne til at rekruttere medarbejdere på baggrund af offentlige jobopslag. På stillingsniveau viser surveyen, hvor ofte rekrutteringsforsøg ender ubesatte, og hvor ofte arbejdsgivere må gå på kompromis med medarbejderes kvalifikationer. Den kan fx vise, hvor ofte elektrikerstillinger i Midtjylland ikke besættes, eller besættes med en kandidat, der ikke har alle de ønskede kvalifikationer – og hvilke kvalifikationer der især mangler.

Fra foråret 2026 offentliggøres Rekrutteringssurveyen på et opdateret metodegrundlag. Det opdaterede metodegrundlag retter fokus mod de dele af arbejdsmarkedet, hvor rekrutteringssituationen kan vurderes mest præcist. Samtidig justeres rapportens hovedtal, og det statistiske grundlag forbedres, hvilket giver mere præcise vurderinger regionalt og nationalt.

De mest centrale ændringer i metoden er:

1. Bedre dækning af de største stillinger

Den nye metode målretter indsamlingen mod stillinger med mange jobopslag, hvor det er muligt at opnå et tilstrækkeligt stort datagrundlag. Konkret dækkes de 180 stillinger med flest jobopslag nationalt, heraf 24 regionalt. De 180 stillinger dækker cirka 85 procent af alle jobopslag, mens de 24 dækker cirka 45 procent. De resterende stillinger grupperes i erhvervsgrupper og indsamles samlet. Rekrutteringssurveyen har hidtil forsøgt at indsamle oplysninger om så mange stillinger som muligt med et begrænset antal svar. Det betød, at det varierede, hvilke stillinger der var med, og hvor sikre resultaterne var. 

2. Nyt hovedtal fokuserer kun på rekrutteringsforsøg, der ikke besættes

Det nye hovedtal i Rekrutteringssurveyen – andelen af ubesatte rekrutteringsforsøg – tæller de rekrutteringsforsøg, hvor ingen blev ansat (i modsætning til den tidligere rate, som også medregnede ansættelser med manglende kvalifikationer). Andelen af rekrutteringsforsøg besat med manglende kvalifikationer præsenteres dog fortsat som et særskilt mål. De store udsving på arbejdsmarkedet har vist, at den tidligere anvendte forgæves rekrutteringsrate ikke nødvendigvis er den bedste indikator for mangel på arbejdskraft.

3. Ny opregningsmetode giver mere præcise tal

Opregningen i Rekrutteringssurvey estimerer, hvor mange rekrutteringsforsøg, der er for hver stilling. Disse tal fungerer som vægte, som de enkelte surveysvar skaleres med i beregningen af rekrutteringsudfordringerne på regions- og landsniveau. En ny og forbedret opregningsmetode baseret på bedre datakilder giver et mere retvisende billede af antallet af rekrutteringsforsøg på stillingsniveau. Det giver både et bedre billede af efterspørgslen efter kompetencer på arbejdsmarkedet og mere præcise vægte i opregningen af rekrutteringssituationen.

4. Ny form og layout

Resultaterne præsenteres nu i en kortere og mere overskuelig rapport med fokus på hovedbudskaber. Mere detaljerede opgørelser findes på Jobindsats.dk.
Rekrutteringssituationen vises nu opdelt på erhvervsgrupper i stedet for brancher, da erhvervsgrupper bedre afspejler medarbejdernes funktioner frem for brancher, der afspejler arbejdspladsens aktivitet. På figurer med tidsakser vises den sidste måned af de seks måneders stillingsopslag, som Rekrutteringssurveyen bygger på. Tallene kan dermed sammenholdes med andre data fra Jobindsats. Tidligere blev rapportens udgivelsesdato vist på tidsakserne.