KMD justerer ledelsen for at eksekvere på ny strategi
9.4.2026 10:00:00 CEST | KMD A/S | Pressemeddelelse
Med ændringer i ledelse og organisering tager KMD næste skridt i realiseringen af virksomhedens nye strategi og målsætning om at levere endnu større værdi for kunderne.

KMD vil med sin nye strategi udvide sin rolle i samfundet fra at være leverandør af kritiske it-løsninger til at være en strategisk partner for sine kunder. En central del af den strategi er at udnytte nye teknologier – herunder kunstig intelligens – til at skabe større værdi for kunderne, både i KMDs løsninger og i rådgivningen. For at opfylde den ambition justerer KMD sin organisation og øverste ledelse.
Den nye organisering skal sikre, at KMD fremadrettet i endnu højere grad arbejder som én samlet enhed, der giver kunderne adgang til en samlet og bredere viden i rådgivningen. Det skal gøre samarbejdet mere effektivt og samtidig styrke KMDs evne til at understøtte kundernes udvikling i en tid med stigende digitale krav.
KMD vil fortsat levere de kritiske systemer, der understøtter myndigheder, virksomheder og millioner af borgere. Samtidig skal den nye ledelse og organisering sikre, at KMD i endnu højere grad tager en proaktiv rolle i at rådgive kunderne om de udfordringer og mulige løsninger, der kan forventes i de kommende år.
"KMD blev grundlagt af vores kunder for at hjælpe dem med at transformere. Det skal vi kunne fortsætte med. Vi sætter en ny ledelse for at sikre, at vi kan eksekvere på vores strategi og flytte os fra at være en leverandør til at være en reel strategisk partner. Vores kunder står over for store krav, og det kræver, at vi bruger vores domæneviden til at bidrage til en samtale, der rækker længere end den enkelte løsning. Teknologi er afgørende for udviklingen af vores digitale samfund, og KMD skal stå stærkere end nogensinde som den partner, kunderne læner sig op ad,” siger KMDs CEO, Thomas Jul.
Ny ledelse
Som led i den nye organisering etablerer KMD en ny og mindre direktion, der skal drive transformationen og understøtte næste fase i virksomhedens udvikling. Det flytter i praksis beslutninger tættere på kunderne samtidig med, at det giver bedre intern koordinering.
Ruth Wisborg får fremover ansvaret for kundeområdet og får titel af Chief Commercial Officer. Mads Bomann Larsen får ansvaret for eksekvering af leverancer og drift og får titel af Chief Operating Officer.
De indgår i direktionen sammen med Lars Ulslev Johannesen, Chief People Officer, og Mikael Brandt, Chief Financial Officer, som begge er tiltrådt i starten af året. Thomas Jul vil fortsat være Chief Executive Officer.
Med den nye direktion på plads sker der samtidig ændringer i den øvrige ledelse. Jan Gaardboe Jensen fortsætter i en ny rolle som Senior Advisor i KMD. Terje Kjøs forbliver CEO for datterselskabet Banqsoft. Takuya Sasaki overgår til en ny, global rolle hos NEC. Torben Mols forlader KMD efter en overgangsperiode.
Kontakter
Marc GeertsenSenior Press and Communications AdvisorKMD Group
Tlf:28894018gmg@kmd.dkBilleder
Om KMD A/S
KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.
Følg pressemeddelelser fra KMD A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KMD A/S
KMD vil styrke sit tilbud til pensionsselskaber og a-kasser og henter stærk profil1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året fusionerede KMD pensionssystemleverandøren Edlund ind i koncernen. Nu tager KMD næste skridt mod at give pensionsselskaber og a-kasser alt fra kernesystem til drift hos én leverandør og ansætter Anders Holm til at lede den samlede forretning.
KMD henter erfaren transformationsprofil som ny CFO2.9.2026 15:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Carsten Dyrup Revsbech er tiltrådt som ny CFO i KMD. Han kommer med mere end 25 års erfaring fra ledende finansroller, og skal medvirke til at styrke eksekveringen af KMDs nye strategi.
KMD leverer stærkt resultat under omfattende transformation29.6.2026 09:36:30 CEST | Pressemeddelelse
KMD leverer et overskud på 297 millioner i regnskabsåret 2025/2026. Regnskabet afspejler flere års arbejde med at fokusere forretningen og skabe et mere robust fundament for KMDs videre udvikling.
KMD melder sig ind i Dansk Industri15.6.2026 12:37:53 CEST | Pressemeddelelse
KMD melder sig ind i Dansk Industri (DI) som led i virksomhedens ambition om at spille en endnu mere aktiv rolle i udviklingen af fremtidens digitale samfund.
Tidligere borgmester skal styrke KMDs samarbejde med kommunerne3.6.2026 10:00:07 CEST | Pressemeddelelse
KMD har ansat tidligere borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen, som ny Senior Vice President med ansvar for kommuneforretningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




