Atrieflimren rammer langt flere danskere frem mod 2040

Atrieflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der øger risikoen for hjertesvigt og stroke. I de kommende år forventes sygdommen, som mange også kender som hjerteflimmer, at ramme langt flere danskere.

Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet. Studiet bygger på danske sundhedsregistre fra perioden 2000-2022 og fremskrivninger frem til 2040.

I 2022 levede over 175.000 danskere med atrieflimren. Frem mod 2040 forventes tallet at stige til mere end 274.000, en stigning på 56 procent. Samtidig ventes antallet af nye tilfælde årligt at vokse fra knap 21.000 til over 26.000, svarende til en stigning på 28 procent.

”Mange oplever få eller ingen symptomer, og sygdommen kan derfor gå ubemærket hen. Men atrieflimren er alvorligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signaler som hjertebanken, svimmelhed eller uforklarlig træthed,” siger Nicklas Vinter, postdoc ved Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet og førsteforfatter på studiet.

Undersøgelsen er offentliggjort i European Journal of Preventive Cardiology og gennemført i samarbejde med forskere fra Boston University og Tufts Medical Center.

En befolkning med slidte hjerter

Undersøgelsen viser også positive tendenser. Antallet af nye tilfælde af hjertesvigt, blodprop i hjertet og stroke er faldet over de seneste to årtier, hvilket betyder, at atrieflimren nu bliver den mest udbredte sygdom blandt store hjertekarsygdomme. I 2040 forventes nye tilfælde af atrieflimren hos danskere over 65 år at overstige det samlede antal af nye tilfælde af hjertesvigt, blodprop i hjertet og stroke.

Samtidig overlever flere patienter andre sygdomme, hvilket øger risikoen for senere at udvikle atrieflimren.

”Vi er blevet bedre til at behandle mange af de hjertesygdomme, som tidligere var livstruende. Som konsekvens lever en aldrende befolkning med mere eller mindre slidte hjerter. Samtidig ser vi desværre flere med risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og diabetes, og det er i sig selv en udvikling, der er bekymrende,” forklarer Nicklas Vinter.

Forebyggelse er muligt

Forskydningen i sygdomsbilledet kommer derfor også til at påvirke sundhedsvæsenet.
Flere patienter med atrieflimren vil få behov for løbende kontrol, blodfortyndende medicin og behandlinger på hospitalet.

Udviklingen forstærkes af, at ældre patienter ofte har mere end en sygdom, hvilket kan føre til komplekse behandlingsforløb.

”Færre blodpropper betyder ikke mindre pres på sundhedsvæsenet – belastningen flytter sig. Udfordringen er, at vi i dag har en blind vinkel i forebyggelsen af atrieflimren, hvor indsatsen primært retter sig mod den enkelte og har begrænset effekt. Skal udviklingen bremses, kræver det brede, samfundsbaserede løsninger, der gør f.eks. sunde valg lettere. Uden tidlig indsats bliver det både mere personalekrævende og langt dyrere for samfundet,” siger Nicklas Vinter.

Fakta om atrieflimren

• Er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse, der rammer hver tredje dansker.
• Symptomer på atrieflimren er bl.a. åndenød, hjertebanken, brystsmerter.
• Der er en overdødelighed forbundet med at have sygdommen – en patient med atrieflimren mister i gennemsnit to år af forventet levetid, sammenlignet med dem, der ikke har diagnosen.
  
  

Sådan gjorde forskerne

Studiet omfatter samtlige danskere i alderen 20–94 år i perioden 2000–2022 og baserer sig på landsdækkende registerdata.

Forskerne har for hvert kalenderår opgjort antallet af personer med en ny diagnose i året og antallet af personer med en allerede kendt sygdom som årligt øjebliksbillede. En person registreres som et nyt tilfælde i diagnoseåret og indgår herefter i gruppen af personer, der lever med sygdommen.

Ved hjælp af statistiske modeller, som tager højde for effekterne af alder, kalenderperiode og hvilken generation personerne tilhører, har forskerne analyseret udviklingen for hver sygdom over tid og fremskrevet sygdomsforekomsten frem mod 2040.