En rørt Hanne Vedel modtog Wegner Prisen 2026
23.4.2026 17:53:48 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tekstildesigner Hanne Vedel modtog torsdag Wegner Prisen 2026 i de historiske rammer på Schackenborg Slot.

Schackenborg Slot dannede torsdag den 23. april rammen om den årlige uddeling af Wegner Prisen i Tønder Kommune.
I år gik hæderen til Hanne Vedel, der er bosat i Aabenraa og gennem mere end syv årtier har sat markante aftryk i dansk og international tekstildesign. Med sit store faglige engagement, sin sikre æstetiske sans og sin insisteren på høj kvalitet har hun gennem et langt arbejdsliv været med til at holde håndværket levende og relevant.
Juryen bag Wegner Prisen begrundede blandt andet valget med disse ord:
"Hanne Vedel har i over syv årtier sat markante aftryk i dansk og international tekstildesign og insisteret på at fastholde høje standarder inden for sit tekstile fagområde.
Med sin altid høje kvalitetsbevidsthed og æstetiske sans har hun været og er fortsat en skattet samarbejdspartner for private, virksomheder, billedkunstnere, designere og arkitekter.
Hun insisterer dagligt på håndens arbejde, men har samtidig aldrig været bange for at udvikle designs til industriel produktion.
I sin kærlighed til håndværket, sin udvikling af fagets ældgamle teknikker ind i en nutidig og relevant kontekst samt i sin brug af danske materialer skriver Hanne Vedel sig direkte ind i en tradition, som har givet genlyd internationalt, og hvor også Wegner er en markant skikkelse.
For dette livslange arbejde tildeles hun Wegner Prisen 2026."
En del af en stærk tradition
Med årets prisuddeling føjede Hanne Vedel sig til rækken af markante modtagere, der på hver deres måde har bidraget til at udvikle, bevare og formidle dansk design og håndværk.
Wegner Prisen blev indstiftet i forbindelse med markeringen af Hans J. Wegners 100-års fødselsdag. Prisen hylder arven fra den verdenskendte møbeldesigner, som blev født i Tønder, og gives til personer eller institutioner, der har ydet en særlig indsats for nordisk design eller for at fremme kendskabet til Wegners virke og betydning.
Borgmester Jørgen Popp Petersen glædede sig over, at endnu en markant skikkelse inden for dansk design blev hædret i Wegners fødeby.
"Wegner Prisen er med til at holde fortællingen om Hans J. Wegner levende, men også til at pege på de mennesker, som i dag bærer håndværket, kvaliteten og formsansen videre,” sagde han og lykønskede Hanne Vedel med den fornemme pris.
Wegner Prisen blev overrakt af borgmesteren. Kunsthistoriker, tekstilformgiver og journalist Lisbeth Tolstrup, holdt årets tale og præsenterede årets prismodtager.
Fakta om Wegner Prisen
Tønder er fødeby for den verdenskendte møbeldesigner og arkitekt Hans J. Wegner.
Wegner Prisen hylder arven fra Hans J. Wegner og anerkender enkeltpersoner eller institutioner, der har bidraget væsentligt til nordisk designs udvikling eller fremmer kendskabet til Wegners virke og betydning. Prisen består af et pengebeløb på 25.000 kroner og et designmøbel.
Vinderen af Wegner Prisen kåres af en jury, der består af:
Jørgen Popp Petersen, borgmester i Tønder Kommune
Anne Blond, direktør for Foreningen Museum Wegner
Anne-Louise Sommer, museumsdirektør, Designmuseum Danmark
Michael Bjørn Nellemann, bestyrelsesformand, Rungstedlundfonden/Karen Blixen Museum
Tine Blicher-Moritz, enhedsleder, Museum Sønderjylland
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:21 42 90 74jrp@toender.dkBilleder








Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Uddannelse Tønders første bestyrelse er på plads12.8.2026 14:42:15 CEST | Pressemeddelelse
Lise-Lotte Perregaard Thorsen fra ECCO bliver formand for den nye forening, der skal arbejde for flere uddannelsesmuligheder og et stærkere samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv
Hæder for lokalt engagement11.8.2026 18:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Kurt Bucka er modtager af Borgmester J.J. Paulsen-prisen 2026. Han hædres for sit mangeårige engagement i Tønders udvikling og for sin afgørende indsats bag etableringen af Wegnermuseet, der har givet byen et nyt kulturelt vartegn. Else Harck modtog årets Lindeprisen for sit mangeårige virke i Tønder Lokalhistoriske Arkiv.
Indstil en virksomhed, der fortjener et skulderklap11.8.2026 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder skaber arbejdspladser, udvikling og fællesskab. Til november samles vi for at anerkende deres indsats.
Nyt samarbejde gør bevægelse mere tilgængelig for flere5.8.2026 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og tre lokale aftenskoler går sammen om nye bevægelsestilbud til borgere, der ønsker at styrke deres sundhed i trygge rammer. Tilbuddene findes flere steder i kommunen og er tilrettelagt, så der kan tages hensyn til deltagernes forskellige behov og fysiske forudsætninger.
Vær med til at forme fremtidens skoler og dagtilbud22.7.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer alle interesserede borgere til en åben workshop, hvor idéer og input skal være med til at præge arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum