Landsindsamling resulterer i 16 mio. kr. til BørneTelefonen og HØRT
10.4.2026 06:00:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Pengene er talt op efter Børns Vilkårs landsindsamling, der blev afviklet søndag den 22. marts. Resultatet lyder på 16 millioner kroner.

Tusindvis af indsamlere var på gaden søndag den 22. marts for at bede om støtte til Børns Vilkårs rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT.
Pengene er nu talt op, og resultatet er endt på 16 millioner kroner, hvilket næsten er på niveau med året før.
"Vi er dybt taknemmelige over, at så mange indsamlere valgte at bruge en del af deres søndag på at samle ind til børn og unge, der har det svært, ligesom vi er taknemmelige for de mange, der tog godt imod og valgte at støtte. Vores landsindsamling blev afviklet midt i slutspurten til folketingsvalget, så vi var spændte på, om der ville være plads til også at skabe opmærksomhed om børn og unges behov for at kunne kontakte BørneTelefonen og HØRT. Det viser indsamlingsresultatet heldigvis, at der var,” siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Flere børn og unge skal kunne få hjælp
Det er 10. år i træk, at Børns Vilkår afholder landsindsamling, og pengene vil gå til den fortsatte drift og udvikling af BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT. Børns Vilkår arbejder kontinuerligt på at øge bemandingen af frivillige rådgivere, særligt i aftentimerne, hvor efterspørgslen fra børn og unge er stor.
"Vi oplever, at der særligt om aftenen er mange børn og unge, der henvender sig med bekymringer og alvorlige problemer. Derfor er det vigtigt, at vi har nok rådgivere, der sidder klar ved tasterne og telefonerne i netop det tidsrum, så ingen børn kontakter os forgæves. Den ambition vil det flotte indsamlingsresultat være med til at indfri," siger Rasmus Kjeldahl.
Børn og unge havde sidste år knap 64.000 samtaler med rådgivere på BørneTelefonen og HØRT. Blandt de hyppigste henvendelsesårsager var konflikter med forældre og venner og emner relateret til psykisk mistrivsel, for eksempel selvmordstanker og selvskade.
Kontanter spiller stadig en stor rolle
Igen i år har indsamlerne kunnet aflevere deres indsamlingsbøtter med kontanter i butikskæderne Bog & idé, Legekæden og Imerco. Som noget nyt i år har også Jyske Bank hjulpet med at tage imod kontanter.
”Vi vil gerne sige stor tak til alle de medarbejdere, der har hjulpet med at tage imod indsamlingsbøtterne og tælle de bidrag, som kom i form af kontanter. I en digital tid tror mange, at kontanter har mistet deres betydning, men for os udgør de en afgørende del af indsamlingsresultatet, så vi er utroligt glade for at have samarbejdspartnere, der bidrager til at skabe gode rammer omkring aflevering af kontanter,” siger Rasmus Kjeldahl.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkOm Børns Vilkår
Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet.
Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.
Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
Holger Runes spillersæt, privat foredrag med Claus Meyer og en specialdesignet kjole af Søren Le Schmidt kommer i dag under hammeren til fordel for Børns Vilkår4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går en helt særlig auktion i luften, når Bruun Rasmussen, i anledning af Børns Vilkårs Landsindsamling 2026, åbner for bud på en række eksklusive gaver og oplevelser. Alle indtægter går til den fortsatte drift af rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT, der holder åbent døgnet rundt.
Samvær med biologiske forældre kan være en stor belastning for anbragte børn og unge3.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan anbragte børn og unge ønsker samvær med deres biologiske forældre. Systemet gør det dog svært at tilpasse og suspendere samværet, siger både fagpersoner og unge med anbringelseserfaring i ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny rapport: Mange ukrainske børn og unge er isolerede og ensomme i danske skoler. Næsten hver fjerde giver udtryk for at mistrives23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire år inde i krigen i Ukraine har mange ukrainske udskolingselever fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår.
Flere end 500 skoleklasser har skrevet aviser om ‘valg’. De bedste bliver fejret i JP/Politikens Hus d. 11. marts18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 500 skoleklasser fra hele landet har deltaget i årets Mediekonkurrence, hvor eleverne har produceret deres egne aviser under temaet ‘valg’. Nu er de otte vinderklasser fundet. D. 11. marts bliver de fejret i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor hver klasse præmieres med diplomer og 5000 kroner til klassekassen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum