Ny viden om allergi kan bane vej for mere præcis behandling

Allergi rammer over en milliard mennesker verden over. Og tallet er stigende. For mange betyder det milde symptomer som kløe og snue. For andre kan det udvikle sig til livstruende reaktioner.

Nu bringer to nye studier forskerne et vigtigt skridt tættere på både at forstå og potentielt kontrollere de mekanismer, der udløser allergi. Et internationalt forskerhold har kortlagt, hvordan kroppens centrale allergiantistof, IgE, fungerer helt ned på molekylært niveau. Samtidig demonstrerer de en ny metode til at blokere allergiske reaktioner.

“Vi har nu et langt klarere billede af den molekylære mekanisme bag allergiske reaktioner. Det er et vigtigt fundament for at udvikle nye behandlinger,” siger professor Gregers Rom Andersen.

Resultaterne er publiceret i tidsskrifterne Allergy og Nature Communications.

Når allergi bliver udløst 

Allergiske reaktioner opstår, når immunsystemet reagerer på ellers harmløse stoffer som pollen, fødevarer eller insektstik. Her spiller antistoffet IgE en nøglerolle.

I det ene studie har forskerne undersøgt, hvordan IgE ser ud og opfører sig, når det binder sig til receptorer på immunceller – det øjeblik, hvor den allergiske reaktion bliver sat i gang.

“Vi kan nu se, hvordan hele IgE-molekylet er organiseret, når det sidder på celleoverfladen. Det giver os en langt bedre forståelse af, hvordan allergener faktisk udløser en reaktion,” forklarer postdoc Rasmus K. Jensen.

Studiet viser, at IgE ikke blot er en fleksibel “arm”, der fanger allergener, men har en mere fast og organiseret struktur, som er med til at styre, hvordan allergener kan binde sig og aktivere immuncellerne.

Det giver et mere præcist billede af, hvordan allergener binder sig til IgE og aktiverer immuncellerne, så de frigiver histamin og andre signalstoffer, der skaber symptomerne.

Antistoffer der blokerer allergien

I det andet studie tager forskerne skridtet videre fra forståelse til handling. Her har de udviklet små, skræddersyede antistoffer, såkaldte nanobodies, der kan blokere det centrale allergen i giften i bistik.

Ved at målrette både enkelt- og dobbeltvirkende antistoffer mod det dominerende allergen lykkedes det at forhindre IgE-antistoffer fra allergiske patienter i at genkende det. Dermed blev den allergiske reaktion stoppet allerede i sin tidligste fase.

I forsøg med blod fra allergipatienter reducerede dobbeltvirkende antistoffer aktiveringen af immunceller markant. Og i en musemodel forhindrede behandlingen også de systemiske reaktioner, der ellers kan føre til anafylaksi.

“Vi kan udvikle antistoffer, der går ind og blokerer meget præcist for den allergiske reaktion,” siger postdoc Josephine Aagaard.

Et skridt mod mere målrettet behandling

I dag er den mest effektive behandling af alvorlig allergi langvarig allergen immunterapi, som kan strække sig over flere år og i sig selv indebære en risiko for bivirkninger.

Den nye forskning peger på et alternativ: Passiv immunterapi, hvor patienter får tilført færdigdesignede antistoffer, der kan give en hurtig og midlertidig beskyttelse mod allergiske reaktioner.

Det kan især få betydning for patienter med risiko for alvorlige reaktioner for eksempel i forbindelse med insektstik, som ofte opstår uforudsigeligt.

“Vi arbejder med en tilgang, hvor man potentielt kan give målrettet beskyttelse i de perioder, hvor risikoen er størst,” forklarer professor Edzard Spillner. “Resultaterne tyder også på, at det kan være nok at ramme de vigtigste allergener frem for at påvirke hele immunsystemet.”

Fra grundforskning til nye løsninger

De to studier viser tilsammen, hvordan grundforskning og anvendt forskning kan spille sammen. Først ved at forstå den præcise mekanisme bag allergi bliver det muligt at udvikle nye strategier til at stoppe den.

Forskerne understreger samtidig, at der stadig er et stykke vej til klinisk anvendelse. Effekten varierer mellem patienter, og der er behov for flere studier, blandt andet for at identificere de vigtigste allergener hos den enkelte.

Alligevel giver resultaterne et nyt udgangspunkt for at udvikle mere målrettede behandlinger til mennesker med svær allergi.