Her der de bedste råd: Sådan sparer du flest penge som elbilist
13.4.2026 07:30:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Selvom elbilen for langt de fleste er billigere i drift end benzin- og dieselbiler, kan der være stor forskel på udgifterne for elbilisterne, Her får du de fem bedste tips til at gøre livet som elbilsejer billigst.

Cirka hver femte bil i Danmark kører på el, og når danskerne udskifter bilen, vælger næsten alle nu en elbil. Det er der flere årsager til – en af dem er, at det for de fleste er væsentligt billigere at eje elbil end en, der kører på brændstof.
Men størrelsen på besparelsen afhænger i høj grad af dine vaner og de valg, du træffer undervejs. Små justeringer i kørestil og opladning kan gøre en mærkbar forskel, mens det rigtige valg af bil og ladeløsning også har en markant betydning for økonomien.
Her får du en række god råd til at holde bilbudgettet på et minimum som elbilsejer.
Kør økonomisk – små ændringer giver store besparelser
Der er mange penge at spare ved at køre økonomisk i elbilen. Især hastigheden er afgørende. Kører du fx 130 km/t i stedet for 110 km/t, øger det vindmodstanden, og det kan koste op mod 30 procent mere strøm. Derfor er det en god idé at holde farten jævn og så langt nede som muligt – selvfølgelig inden for rammerne af, hvad der er sikkert.
”Derudover kan du overveje at bruge nogle af bilens spareindstillinger. Måske har bilen et forudindstillet ECO-program, du kan tage udgangspunkt i og justere til, så du finder en god balance mellem komfort og strømbesparelse,” siger Thor Folmann Krarup, der e chef for e-mobilitet i energiselskabet OK.
Husk også at tjekke dæktrykket regelmæssigt, gerne en gang i måneden. Et korrekt dæktryk øger både rækkevidde og sikkerhed, og det er et nemt sted at optimere.
Optimér offentlig opladning – især i udlandet
Der er kommet tusindvis af offentlige ladestandere i Danmark, og det er godt nyt for elbilisterne, der dermed ikke behøver bekymre sig over, om de kan få strøm på bilen, når de er på farten. Alene energiselskabet OK har over 5.100 offentlige ladepunkter.
Det er dog værd at overveje, hvordan du bruger ladestanderne. For dem, der kan lade med en ladeboks derhjemme, giver det økonomisk mest mening at gøre så meget som muligt. Når du lader offentligt, skal du være opmærksom på, hvor du lader. De hurtigste ladestandere koster mere, men du kan hurtigere komme afsted igen, og hos nogle udbydere er det væsentligt dyrere at lade, hvis du ikke har abonnement.
”Det gælder især, når du skal på ferie i udlandet. Her er det en god idé på forhånd at beslutte dig for hvilke operatører, du vil lade hos, og så hente deres apps og oprette dig for at få lavere priser,” siger Thor Folmann Krarup.
Find den rigtige ladeløsning til dit kørselsbehov
Måske har du prøvet at have en tv-pakke med kanaler, du ikke rigtigt får set. Samme dyre udfordring står mange med, når de har valgt ladeløsning, for selvom det kan virke nemt fx at vælge et abonnement, der giver adgang til fri opladning, bliver det for mange flere hundrede kroner om måneden dyrere end nødvendigt. Konkurrencerådet har tidligere vurderet, at halvdelen af alle elbilsejere betaler op mod 70 pct. for meget for opladning, især pga. dyre abonnementer.
Derfor skal du kigge på dit kørselsmønster og finde en ladeløsning, der passer nogenlunde til det antal kilometer, du kører. Tidligere har beregninger fra OK vist, at en almindelig elbilist skal køre 40.500 kilometer om året, for at et såkaldt all-inclusive-abonnement med fri opladning kan betale sig.*
”Det gennemsnitlige kørselsbehov i Danmark ligger mellem 15.000 og 25.000 kilometer om året, og for den store gruppe af bilister giver det meget mere mening kun at betale for det, du lader – så du slipper for at betale for strøm, du ikke bruger,” siger Thor Folmann Krarup.
Lad hjemme – og lad når strømmen er billigst
En af de største løbende besparelser som elbilist ligger i, hvornår du lader din bil. For strømprisen varierer i løbet af døgnet, og forskellen kan være markant.
Derfor kan du med fordel holde øje med strømpriserne. Det kan du gøre i mange forskellige apps, hvor du kan få et overblik over, hvornår det giver mening at lade elbilen – og generelt bruge mere strømtunge apparater i hjemmet.
”Elpriserne afhænger bl.a. af årstid og vejr, men det er nemt at holde øje med og derefter planlægge sin opladning til de billigste timer,” siger Thor Folmann Krarup.
Køb en bil, der passer til dit behov
Den største besparelse som elbilist ligger i selve bilen. Det kan være svært at vælge rigtigt første gang, fordi der er meget nyt at forholde sig til som kommende elbilist.
Det gælder fx rækkevidden. Vælger du en model med længere rækkevidde, end du reelt har brug for, betaler du for noget, du sjældent udnytter. Omvendt kan en for kort rækkevidde hurtigt blive upraktisk i hverdagen og betyde hyppigere opladning, eller i værste fald at du må skifte bilen tidligere end planlagt.
Det samme gælder størrelsen, hvor en for lille bil kan vise sig ikke at dække behovet, mens en for stor bil bare er dyrere end nødvendigt.
”Derfor handler det igen om at overveje sit behov nøje og gerne kigge et par år frem og vurdere, om der er udsigt til, at det behov ændrer sig,” siger Thor Folmann Krarup.
Fakta
*Beregningerne tager udgangspunkt i de gennemsnitlige kWh-priser for hhv. hjemme- og udeladning for over en periode på 12 måneder, således at alle evt. sæsonudsving er medregnet. Tallene er eksklusive afgifter og dækker således over de reelle kWh-priser.
- Gennemsnitlig kWh-pris for hjemmeladning: 0,99 kr.
- Gennemsnitlig kWh-pris for udeladning: 3,00 kr.
I beregningerne ligges det til grund, at der kan opnås en rækkevidde på 5 km. pr. kWh. I gennemsnit kører en moderne elbil cirka 5-6 km. på 1 kWh under optimale kørselsbetingelser. Beregningen tager udgangspunkt i en elbilist, der kører 20.000 km. om året og lader 90 procent af tiden hjemme og 10 procent af tiden ude.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Billig påskestrøm: Helligdage byder på flere timer med gratis el3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energipriserne generelt farer til himmels, genopstår de negative elpriser i påsken og velsigner for en stund danske elkunder.
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum