HusCompagniet A/S

Gør det lettere at være nybygger: HusCompagniet åbner nyt showroom i Søborg

16.4.2026 09:04:50 CEST | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse

Del

HusCompagniet åbner helt nyt og stort showroom-koncept. Ambitionen er at gøre det nemmere og mere trygt at være nybygger, når man skal navigere i byggeprocessens mange valg og beslutninger. HusCompagniet inviterer til Grand Opening for alle boliginteresserede den 24. april på Tobaksvejen 21 i Søborg.

HusCompagniets nye showroom gør det let for kommende nybyggere at vælge netop de løsninger, de ønsker.
HusCompagniets nye showroom gør det let for kommende nybyggere at vælge netop de løsninger, de ønsker. Til fri redaktionel brug

At købe hus er en af livets største investeringer, og det kan være særligt overvældende at købe noget, der endnu ikke eksisterer. HusCompagniets nye showroom i Søborg er derfor designet til at gøre beslutningsprocessen mere overskuelig og tryg for alle kommende nybyggere. 

Overskuelig vej fra ide til beslutning 

Søren Ravn, afdelingsdirektør for Sjælland i HusCompagniet, glæder sig til at byde de sjællandske familier velkommen i de nye rammer:

"Vi har ønsket at skabe et rum, hvor man ikke møder en sælger, men en rådgiver. Vi lancerer derfor et helt nyt koncept, hvor vi holder kunden i hånden og gør det let for kommende nybyggere at vælge netop de løsninger, de ønsker. Vi har fjernet mange af de barrierer, der før kunne gøre byggeprocessen uoverskuelig og skabt en smidig vej fra drøm til færdigt hus," fortæller Søren Ravn.

En tryg oplevelse i fuld skala 

I showroomet træder de kommende nybyggere ind i et lyst og imødekommende køkken-alrum, præcis som i et rigtigt hus. Herfra guides de videre til et "creative space", hvor man kan se, opleve og  mærke materialerne og vælge alt det, der vil skabe netop deres kommende drømmebolig.

For at skabe de bedste rammer for kunderne, har HusCompagniet allieret sig med adfærdsekspert Marie-Louise Skjølstrup. Hun har på baggrund af kundemøder og interviews med et stort antal kunder rådgivet HusCompagniet om indretningen af showroomet, og om hvordan man bedst guider familier gennem de mange beslutninger i en byggeproces. Hun lægger vægt på, at den fysiske oplevelse er afgørende for følelsen af tryghed:

"Det handler om tryghed. Når man kan opleve materialer i virkeligheden, bliver beslutningerne håndgribelige. Det har været vores mål, at  skabe en oplevelse, hvor kommende nybyggere bliver guidet trygt fra de første idéer til de konkrete valg - og at de går fra showroomet med en følelse af ro og overblik", fortæller Marie-Louise Skjølstrup. 

Invitation til åbent hus-fest 

HusCompagniet inviterer alle, der går med tanker om at bygge nyt til åbningsfest. Der er åbent hus på Tobaksvejen 21 i Søborg. Fredag den 24. april mellem kl 14 og 17 og lørdag den 25. april mellem kl 12. og 16. Alle er velkomne. Dagen byder på masser af inspiration, fagligt indhold og aktiviteter for hele familien. 

Praktisk information

  • Ny adresse: Tobaksvejen 21, Søborg.

  • Åbningsfest for kunder og kommende nybyggere.

    • 24. april kl. 14.00-17.00

    • 25. april kl. 12.00-16.00

  • Showroomets generelle åbningstider:

    • Mandag-torsdag kl. 08.00 – 16.00

    • Fredag kl. 08.00-14.00

Nøgleord

Billeder

HusCompagniets nye showroom i Søborg
HusCompagniets nye showroom i Søborg
til fri redaktionel brug
Download
Nybyggere får lettere ved at vælge i HusCompagniets nye showroom
Nybyggere får lettere ved at vælge i HusCompagniets nye showroom
Til fri redaktionel brug
Download

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 29.000 huse. 

HusCompagniet er i dag førende leverandør af enfamiliehuse i Danmark og har en stigende position på markedet for rækkehuse og dobbelthuse til både private boligejere og professionelle investorer. Dette understøttes af produktionen af præfabrikerede træelementer fra HusCompagniets egne fabrikker i Esbjerg samt i Sverige, hvor de producerer præfabrikerede træhuse gennem brandet VårgårdaHus.

HusCompagniet har også high-end forretningsenheden FORMIUM, der tilbyder eksklusive fritliggende huse, samt HusOnline, en digital online salgsplatform. 

Morrow er HusCompagniets innovative og skalerbare koncept for rækkehuse og dobbelthuse, der tilbyder trækonstruktioner med et klimaaftryk, der ligger under de danske lovbestemte krav. HusCompagniet har showrooms og udstillingshuse i Danmark og Sverige.

HusCompagniet har i øjeblikket omkring 450 medarbejdere, der arbejder dedikeret på at fastholde koncernens brancheførende kundetilfredshedsniveau og være med til at skabe fremtidens boliger – allerede i dag.

For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

HusCompagniet åbner nyt B2C-domicil i Søborg og lancerer nyt showroom-koncept24.3.2026 07:34:21 CET | Pressemeddelelse

Nordens største husbygger, HusCompagniet, flytter både kontor og showroom fra Virum til et 1.800 kvadratmeter stort domicil på Tobaksvejen i Søborg. Flytningen markerer en styrkelse af virksomhedens position på Sjælland og bliver også startskuddet på en ny strategisk satsning om at skabe en mere moderne og enkel beslutningsproces og købsoplevelse for kommende nybyggere.

HusCompagniet rapporterer fortsat vækst inden for enfamiliehuse og utilfredsstillende udvikling i rækkehusforretningen i 3. kvartal 20257.11.2025 08:01:16 CET | Pressemeddelelse

HusCompagniet havde et vedvarende højt aktivitetsniveau på tværs af alle segmenter i de første ni måneder af 2025 med en omsætningsvækst på 31% til 2.167 mio. kr. og en salgsvækst på 22%. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi fastholdt god salgsfremgang og omsætningsvækst i de første ni måneder af 2025, hvor forretningen for enfamiliehuse klarede sig godt trods faldende forbrugertillid, og samtidig havde rækkehusforretningen en højere tilgang af bekræftede ordrer efter gode dialoger og forberedende arbejde. Selvom vi var tilfredse med den positive udvikling, havde vi også udfordringer på tre B2B-projekter og enkelte HC Elements-projekter, som samlet set førte til en utilfredsstillende udvikling i forretningen for rækkehuse.” I de første ni måneder af 2025 øgede HusCompagniet salget 22% til 1.077 huse (enheder) og antal afleveringer 25% til 713 enheder, en udvikling der var drevet af alle tre segmenter. Den samlede ordrebeholdning udgjorde 2,2 mia. kr., svarende til en sti

HusCompagniet åbner nyt udstillingshus i Vejen9.10.2025 16:09:47 CEST | Pressemeddelelse

Kommende nybyggere i Vejen og omegn kan glæde sig til at opleve HusCompagniets nyeste udstillingshus på Niels Skovgaards Vej 8 i Vejen søndag den 26. oktober kl. 12-15. Her inviterer HusCompagniet til premiere, hvor gæsterne kan se de nyeste boligtrends, få inspiration og opleve alle fordelene ved at bo i et nybygget hus, der giver tid og overskud til at dyrke familie og fritidsinteresser. Det nye udstillingshus er et moderne parcelhus på 166 m². Ovenlysvinduerne og lysindfaldet gennem huset skaber oplevelsen af et stort, lyst og hyggeligt hus. Husets planløsning giver god plads til den moderne familie. Der er separat voksenafdeling med walk-in og en børneafdeling med to værelser og et kontor. “Det nye udstillingshus er bygget til den moderne familie. Det er indrettet, så det er let for den travle familie at få hverdagen til at fungere - samtidig med at der er god plads til at skabe hygge og samvær. For eksempel er der imellem de to afdelinger et kontor med stort Newyorker-glasparti. H

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye