Aabenraa Kommune og Museum Sønderjylland etablerer et stort kunst- og søfartsmuseum midt i Aabenraa
8.4.2026 11:24:11 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
For at realisere visionen om et moderne museum på internationalt niveau har Byrådet i Aabenraa Kommune købt den tidligere VUC-bygning Glødelampen. I de kommende år vil kommunen sammen med Museum Sønderjylland udvikle projektet, der bliver byens og regionens nye kulturelle fyrtårn. Det nye museum skal huse blivende og skiftende udstillinger med den internationalt anerkendte Aabenraa-kunstner Franciska Clausens mere end 2500 værker og fortælle om den globale søfart, der udgik fra Aabenraa i 1700- og 1800-tallet.

Et nyt moderne kunst- og søfartsmuseum præget af internationalt udsyn og nysgerrighed skal binde kunstnere som Franciska Clausen og C.W. Eckersberg sammen med den globale sønderjyske søfartshistorie. Det bliver realiteten efter Aabenraa Kommune har købt den tidligere VUC-bygning Glødelampen på 6000 kvadratmeter med henblik på, at Museum Sønderjylland skal etablere et nyt museum. Projektet forventes realiseret for cirka 112 millioner kroner.
- Jeg er meget glad for, at vi nu kan tage et stort og afgørende skridt i vores ambition om et stort, moderne kunst- og søfartsmuseum i Aabenraa. Det bliver en milepæl i den sønderjyske kulturfortælling, og vi kommer med Franciska Clausen-samlingen på 2500 værker til at kunne præsentere spektakulære faste og skiftende udstillinger fra en internationalt anerkendt, kvindelig kunstner fra Aabenraa. Kombineret med vores unikke søfartshistorie får vi et museum på internationalt niveau, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen og fortsætter:
- Det har samtidig en stor værdi for både os og Museum Sønderjylland, at vi får realiseret det nye museum langt mere bæredygtigt ved at bruge en eksisterende bygning af høj kvalitet i stedet for at bygge nyt. Det er en moderne måde at tænke store projekter på.
Museum Sønderjylland kommer til at drive og etablere museet, som i den tidligere VUC-bygning Glødelampen får en attraktiv og tidssvarende lokation og ikke mindst god plads. Lokalerne er særdeles velegnede til museumsbrug og har en central placering i midten af Aabenraa by. Museet får et udadvendt perspektiv, hvor både Franciska Clausens internationale karriere og den globale søfartshistorie bliver identiteten i fortællingen. Aabenraa Havn er fortsat en international havn og den blå port til Europa.
- I Museum Sønderjylland jubler vi over udsigten til det nye, moderne museumsfyrtårn, der kommer til at rumme både grænselandets prominente kunstnere, grænselandets særlige globale søfartshistorie og den enestående Franciska Clausen-samling. Det vil gavne hele regionens kulturliv og identitet - og tiltrække mange i de kommende år, siger Mette Bock, der er bestyrelsesleder hos Museum Sønderjylland.
Aabenraa Kommune og Museum Sønderjylland vil i de kommende måneder indlede den vigtige fondsdialog med henblik på at afsøge mulighederne for samarbejde og finansiering.
I vedhæftede faktaark findes billeder af bygningen samt fakta om det nye museumsprojekt i Aabenraa.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Bestyrelsesleder Museum Sønderjylland, Mette Bock, tlf.: 31741958; e-mail: mebo@km.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder




Vedhæftede filer
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Thomas Andresen modtager Dannebrogordenens Ridderkors efter 16 år i Byrådet7.10.2026 18:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Byrådsmødet onsdag 7. oktober fik en særlig begyndelse, da Thomas Andresen blev hædret for sin mangeårige indsats i kommunalpolitik. Efter 16 års tjeneste i Aabenraa Kommunes Byråd blev han tildelt Dannebrogordenens Ridderkors.
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum