Sensorer skaber tryghed i demensboliger

De seneste år er teknologi begyndt at spille en større og større rolle inden for ældreområdet. Det gælder ikke mindst Bakkegården Demensboliger i Gladsaxe Kommune, hvor man har taget såkaldte tryghedssensorer i brug – en løsning, der både øger sikkerheden for beboerne og giver medarbejderne bedre forudsætninger for at give den bedste omsorg.

Får hjælp med det samme

David Kayser Hammer er daglig leder for bofællesskaberne Søglimt og Udsigten på Bakkegården. Og så har han været med til at implementere den nye løsning.

- Vi havde brug for et værktøj, som kunne give beboerne en tryggere hverdag og samtidig bruge vores ressourcer bedst muligt. Sensorerne fører tilsyn med beboerne i deres boliger og registrerer farlige situationer – det kan for eksempel være et fald – og giver medarbejderne besked, så hjælpen kan komme med det samme, fortæller David.

Anonymitet i fokus

En vigtig faktor for Gladsaxe Kommune har været at værne om beboernes privatliv. Løsningen er designet med respekt for den enkeltes værdighed. Det vil sige, at billedmateriale og tilsyn håndteres på en anonym måde.

- Sensorerne registrerer og viser udelukkende beboerne som blå omrids i gule omgivelser. På den måde er det ikke kompromitterende for privatlivet, og der står kun én sensor i hver bolig. Den er placeret, så den har udsigt til det meste af rummet, siger David.

Derudover er det muligt at indstille sensoren, så den også registrerer, hvornår beboeren er gået over dørtrinnet til og fra badeværelset. Så får medarbejderne besked, hvis beboeren har været derude i længere tid og eventuelt er faldet eller har fået det dårligt.

Gør en kæmpe forskel

Alle beboere på Bakkegården er blevet tilbudt at få installeret en sensor i deres bolig, og stort set alle har takket ja. Det er med til at højne beboernes sikkerhed og velvære, ikke mindst i nattetimerne.

- Det gør en kæmpe forskel, at hvis en beboer falder i sin bolig, så går der straks en alarm til medarbejderens mobiltelefon. Medarbejderen kan derefter se på skærmen, om der er tale om et reelt fald, eller om det for eksempel er dynen, som er røget på gulvet og har udløst alarmen, siger David og fortsætter:

- På den måde har medarbejderen bedre mulighed for at prioritere sine opgaver. Måske er nattevagten sammen med en anden beboer, som har brug for omsorg, og så er der ingen grund til at skynde sig videre for at samle en dyne op. Og hvis der omvendt er tale om et fald, giver sensoren jo mulighed for at tage affære hurtigt. Meget hurtigere, end man tidligere har kunnet.

Forbedrer søvnmønstre

Men fordelene ved sensorsystemet rækker langt ud over det trygheds- og sikkerhedsmæssige. Ifølge David medvirker løsningen også til, at man bedre kan understøtte og forbedre beboernes søvnmønstre:

- Sensorerne registrerer, hvor meget aktivitet der har været i boligerne i løbet af natten, og den information kan vi bruge til at hjælpe den enkelte beboer. Det kan for eksempel være gennem musikterapi eller såkaldte ’sansetryk’ – en slags massage, der kan skabe en følelse af ro og tryghed inden sengetid. Dertil kommer, at det ikke er nødvendigt for nattevagterne at føre fysisk tilsyn i alle boliger og dermed risikere at vække beboere, som ellers lå og sov.

Bakkegården har fungeret som pilotprojekt i forhold til indfasningen af sensorsystemet. Næste skridt er at udbrede det til andre plejeboliger i Gladsaxe Kommune, så de også kan få glæde af den nye teknologi.