Dyreværnet er igen med på Roskilde Dyrskue
9.4.2026 07:00:00 CEST | Dyreværnet | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd vil foreningen igen være til stede på Dyrskuet i Roskilde i 2026.

Foreningen vil være til stede på stand nummer 749 alle dage, 29. til 31. maj, i hele åbningstiden fra kl. 9-19 – og der vil være rig mulighed for at få en 360 graders indførsel i, hvad Dyreværnets arbejde består i, herunder dyreredning, drift af dyreinternat og formidling af kæledyr til nye hjem.
Lørdag og søndag får vi selskab af Midt- og Vestsjællands samt Vestegnens og Nordsjællands Politi, som vil oplyse om deres arbejde i dyrevelfærdsenhederne og det gode samarbejde med Dyreværnet.
”Sidste år var en bragende succes, og vi lykkedes med at tale med rigtig mange mennesker derude. Det er en kæmpe fornøjelse at møde de mange gæster og deres hunde, og mange er overraskede over, at vi løser så stor en opgave med nødstedte kæledyr. Vi glæder os til tre gode dage på standen,” udtaler adm. direktør Henrik Knaack.
98 % privatfinansieret
Dyreværnet er en privat dyreværnsforening, og midlerne til dyrene kommer ind via private støtter, herunder testatorer, medlemmer af foreningen, sponsorer, fonde og legater samt foreningens egne kommercielle aktiviteter i form af egen dyreklinik og hundepension.
”Det er et vigtigt budskab at få ud til befolkningen, som ofte fejlagtigt tror, at vi i langt højere grad er statsstøttet, men den offentlige støtte udgør altså kun ca. 2 % af vores indtægter. Uden vores private støtter kunne vi ikke drive Dyreværnet, som løser en vigtig samfundsopgave. Vi hjælper ca. 10.000 kæledyr med behandling, pleje, træning og omplacering om året,” fortæller Henrik Knaack.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder


Links
Dyreværnet står vagt om kæledyrene
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer.
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener et godt liv, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til udsatte borgere og deres dyr, der hvor de er.
Vores internater i Jylland og på Sjælland tager årligt imod ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr, hvoraf ca. 1.000 formidles til nye, kærlige hjem. De resterende genforenes med deres ejere.
Dyreværnet samarbejder desuden med NSK, Københavns Politi, Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse omkring håndtering og internering af dyr i forbindelse med politisager.
Dyreværnet beskæftiger ca. 60 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 140 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatsdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
37 dyr overdraget i kendt dyreværnssag7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en kendt dyreværnssag i det vestsjællandske fik Dyreværnet i denne uge overdraget i alt 37 dyr. Dyreværnet har tidligere været på adressen flere gange.
Små bure hører fortiden til: Dyreværnet lancerer nyt udspil for kaniner21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet er klar med nyt holdningspapir for kaniner. Vi efterlyser klare regler, bedre beskyttelse og højere krav til kaninhold.
Sammen gør vi en ekstra indsats for at nedbringe kattekolonier16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra QATO Fonden kan Dyreværnet og Kattens Værn nu fortsætte det fælles arbejde med at nedbringe kattekolonier i Danmark. Vi deler nemlig ønsket om, at alle katte får den omsorg og hjælp, de har brug for – og at ingen katte overlades til sig selv.
Aalborg-internat klar til drift med ny leder14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I foråret 2026 erhvervede Dyreværnet endnu et internat – i Aalborg. Og nu har internatet så fået en ny leder, som skal stå for den daglige drift og ledelse af såvel fast som frivilligt personale. Mette Haack Christensen starter i sin nye stilling som internatsleder mandag 5. oktober.
Henrik R. Bartholdy er ny chef for partnerskaber26.8.2026 10:38:29 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet sætter øget fokus på erhvervslivet og har derfor netop ansat Henrik Reichel Bartholdy som ny chef for partnerskaber. Ambitionen er at udvikle langsigtede samarbejder, der både skaber værdi for virksomhederne og bidrager til bedre dyrevelfærd i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum