Fellowmind Denmark A/S

Fellowmind kåret som årets Microsoft Partner 2023

25.5.2023 10:28:07 CEST | Fellowmind Denmark A/S | Nyhed

Del

Fellowmind vinder hovedprisen som årets bedste danske Microsoft partner og løber tilmed med prisen for årets bedste Business Applications partner ved Microsoft Partner Awards 2023.

Årets partner 2023
Årets partner 2023

I aftes, onsdag den 24. maj, havde Microsoft indbudt alle de partnere, som var blevet nomineret til at modtage og blive hædret med priser, til Microsofts årlige prisuddelingsfest Microsoft Partner Awards 2023 i hovedkvarteret i Lyngby.

Som altid var forventningerne høje og spændingen intens blandt de mange indbudte gæster. Hvem mon ville løbe med priserne i de mange forskellige kategorier og mest interessant af alt naturligvis, hvilken partner ville blive udråbt som årets bedste danske Microsoft partner i 2023.

Fellowmind var blevet nomineret til at modtage priser i kategorierne Data & AI, Security og Business Applications, og vores tre delegerede mødte således op med store forventninger. Men om vi ligefrem skulle løbe med selve hovedprisen Partner of the Year 2023 var trods alt alligevel lidt af et drømmescenarie.

Nuvel, drømmen gik i opfyldelse med bravur og i en regn af konfetti.

Årets partner uddeles hos Microsoft

Det er kun andet år, at vi deltager i Microsoft Partner Awards under navnet Fellowmind, og så løber vi med hovedpræmien og kan kalde os Årets Microsoft Partner 2023. Kan vi tillade os at være glade og stolte? Jo tak, vi er naturligvis både stolte og dybt taknemmelige for den anerkendelse, det er at modtage denne pris.

”Det har ikke været let, men valget er faldet på en partner, som har bedrevet fantastiske bedrifter”, lød det fra scenen fra den danske Microsoft-direktør Mette Kaagaard.

Business Applications partner of the year 2023

Men som om det ikke var nok at vinde hovedprisen; øjeblikket efter stod Fellowmind igen på scenen for at modtage prisen for årets bedste Business Applications partner.

En pris, vi har aspireret til i mange år, er således endelig kommet i hus. Det er sandsynligvis ikke uden betydning, at vi i dag er blandt de få partnere, som kan tilbyde rådgivning og løsninger inden for alle de teknologiske platforme, der hører under betegnelsen Business Applications:

  • Dynamics 365 Finance & Operations
  • Dynamics 365 Business Central
  • Dynamics 365 Project Operations
  • Dynamics 365 Customer Engagement
  • Power Platform

Men det er formentlig i særlig grad resultatet af nogle meget vellykkede kundeprojekter, hvor vi har udnyttet de forskellige platforme til at skabe nogle innovative løsninger i samarbejde med kunderne.

Tak! Vi glæder os til at fortsætte arbejdet.

Nøgleord

Kontakter

Om Fellowmind

Fellowmind hjælper virksomheder med at få teknologi til at give mening i hverdagen. Vi kombinerer forretning, mennesker og Microsoft-teknologi, så forandring bliver til fremdrift. Sammen udforsker vi nye muligheder, forenkler det komplekse og skaber løsninger, der virker i praksis. Kort sagt: Vi gør digital transformation mere menneskelig – for vores kunder hver dag.

Følg pressemeddelelser fra Fellowmind Denmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fellowmind Denmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye