Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte
8.4.2026 09:51:14 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade. Arbejdet vil påvirke områdets beboere, forretningsdrivende og trafikanter. I en periode bliver adgangen med bil til Koldinghus og Museum Kolding også berørt, men de to kulturinstitutioner og Madkælderen holder åbent som normalt. Senere på året skal der graves i andre dele af bymidten.

”Vi udskifter vores slidte forsyningsledninger i de dele af bymidten, som bliver omfattet af kommunens ambitiøse renovering af den gamle bykerne frem til 2030. Nye ledninger vil styrke forsyningssikkerheden mange år frem i tiden. Samtidig mindsker vi risikoen for at skulle grave i de nyrenoverede gader for at reparere eller udskifte gamle forsyningsledninger,” oplyser Aksel Gruelund Sørensen, afdelingschef i EWII.
Formanden for kommunens Plan- og Teknikudvalg Tobias Jørgensen er glad for, at EWII har besluttet at udskifte forsyningsledningerne nu.
”Det er et skoleeksempel på godt partnerskab og fælles ansvar for at skabe en langtidsholdbar byudvikling. Først klarer EWII de dele, som ligger under jorden, derefter går kommunen frem til 2030 i gang med at skabe en attraktiv bymidte med nye belægninger, mere beplantning, bedre belysning og ensartet byrumsinventar,” siger udvalgsformanden.
De enkelte etaper
EWII starter med at udskifte forsyningsledningerne i Markdanersgade 13. april og ti arbejdsdage frem. I den periode vil Markdanersgade være lukket for gennemkørsel og for adgang til tilstødende parkeringspladser. Fodgængere vil fortsat kunne bruge gaden.
Gæster i bil til Koldinghus og Museum Kolding kan finde alternativ parkering i app’en Kolding Parkering eller på hjemmesiden parkering.kolding.dk. Til fods kan man i hele perioden kommer op til Koldinghus og Museum Kolding. Busser med gæster henvises til busholdepladserne langs Ejlersvej.
Efter Markdanersgade fortsætter ledningsarbejdet på Adelgade og kortere strækninger af Blæsbjerggade og Låsbygade.
Den foreløbige tidsplan for ledningsarbejdet således ud:
- Markdanersgade: 13.-24. april
- Adelgade – etapen fra Markdanersgade: 24. april-22. maj
- Adelgade – etapen frem til Blæsbjerggade/Låsbygade: 22. maj-19. juni
- En kort etape på Låsbybanke: 19.-26. juni
- En kort etape på Blæsbjergvej: 26. juni-10. juli
Tidsplanen skal tages med forbehold. Når der graves i den historiske del af byen, hvor der gennem århundreder har været masser af aktivitet, kan der dukke fortidsminder frem, som kræver, at der skal gennemføres arkæologisk undersøgelse. I større anlægsprojekter kan der også ske andre uforudsete hændelser, som betyder forsinkelser.
Gener
Entreprenøren, som skal lave arbejdet, har fået tilladelse til at arbejde i tidsrummet kl. 7-18 på hverdage. Her vil der i perioder være gener i form af støj, kørsel med tunge køretøjer, m.m.
”Arbejdet bliver udført så skånsomt for omgivelserne som muligt. Vi kan ikke undgå gener, når vi graver inde midt i byen. Men vi sørger naturligvis for sammen med kommunen at informere de berørte, så de ved, hvad der skal foregå og hvem man kan tage fat i, hvis man har spørgsmål,” forsikrer Aksel Gruelund Sørensen fra EWII.
Ud over at sende besked til de berørte kan beboere, forretningsdrivende og interesserede møde op på Akseltorv torsdag de. 9. april, kl. 16-18, hvor medarbejdere fra kommunen og EWII står klar til at svare på spørgsmål om ledningsarbejdet.
I den første etape bliver Markdanersgade som nævnt spærret for gennemkørsel. I de kommende etaper kommer der omkørsler, hvilket kommunen vil informere om i god tid, så trafikanterne kan forberede sig på at skulle bruge en anden rute.
Når ledningsarbejdet i den sydlige del af bymidten er overstået, fortsætter EWII efter sommerferien på Bredgade, Torvegade og en lille del af Akseltorv, som også skal have nye varme- og/eller vandledninger.
Kommunen rykker ind
Når EWII er færdig på de enkelte etaper, går Kolding Kommune i gang med at renovere de samme strækninger.
”Det kommer vi til at fortælle meget mere om, når planerne ligger klar. Nogle vil måske spørge, hvorfor vi ikke bare laver det hele i én proces, så folk ikke bliver generet to gange. Baseret på erfaring er forklaringen, at det er svært at lave det hele på én gang. Der er så mange parter involveret, og i den slags projekter opstår der let uventede udfordringer undervejs, og hvis man forsøger at lave alting på én gang, så bliver det hele meget let forsinket og i sidste ende dyrere, fordi de enkelte aktører kommer til at vente på hinanden og ikke kan komme videre,” forklarer Henrik Sandager Nissen.
Læs mere
På EWIIs hjemmeside kan du under Driftsinfo følger med i, hvor der arbejdes, og hvad det betyder for leveringen af vand og varme i området. På Kolding Kommunes hjemmeside kan du læse meget mere om den omfattende fornyelse af den historiske bykerne frem til 2030.
Kontakter
Ann WarrenPressechefEWII
Tlf:51 15 25 55anwa@ewii.dkHenrik Sandager NissenAfdelingschef for Trafik, Vej og ParkKolding Kommune
Tlf:20 25 76 24nhen@kolding.dkBilleder




Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Milliondonation skal skabe mere grønt liv og fællesskab på Akseltorv8.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Koldings bymidte står over for en markant forskønnelse. Takket være en generøs donation på 1.000.000 kr. fra Nic. Christiansen Gruppen kan Kolding Kommune nu styrke forskønnelsen.
Marina Syd klar til nye sejlersæson30.3.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hen over vinteren har Marina Syd i Kolding været en byggeplads. Men nu træder konturerne af en nyrestaureret og attraktiv marina frem i forårslyset. Til påske åbnes den første mindre del af den nye havnepromenade, så der skabes adgang til ishus/grill, restaurant og flydebroer. Entreprenøren og byggefolkene skulle egentlig først have været færdig med den første del af havnepromenaden i midten af april. Men trods den lange og hårde vinter er det lykkedes at blive klar til påske, hvor mange sejlere skal have deres båd i vandet og gøre klar til en ny sæson. Mange interesserede vil formentlig også bruge fridagene til at kikke forbi for at se, hvad der er sket på marinaen og måske få en is eller frokost med udsigt over lystbådehavnen og fjorden. ”Det, som er lavet indtil nu, er virkelig flot. Materialevalget matcher bygningerne på marinaen, og det er virkelig godt håndværk. Renoveringen og alt det, der er på vej, vil give hele området et kæmpeløft og virkelig skabe liv, sådan som marinaen fo
Forbedringer af buskørslen fra 5. april27.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra søndag den 5. april bliver det lettere at tage bussen til og fra Bramdrupdam og Kolding Sygehus.
Jens Holms Vej lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimer26.3.2026 10:16:05 CET | Pressemeddelelse
Natten mellem tirsdag og onsdag i uge 14 vil Jens Holms Vej i Kolding være lukket for gennemkørsel i tidsrummet kl. 21-05, mens Kolding Kommune og BlueKolding færdiggør belægningen omkring fundamentet til den nye mobile højvandssikring. I dagtimerne vil Jens Holms Vej være åben som normalt.
Kolding Kulturnat fylder 30 år: Kommunens største kulturfest25.3.2026 08:23:31 CET | Pressemeddelelse
For 30 år siden blev Kolding Kulturnat for første gang skudt i gang. Dengang var det bogstaveligt talt en kulturnat med aktiviteter langt ud på de sene timer og et spirende håb om at samle byens kulturaktører om én fælles begivenhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum