2025: Arkil A/S løfter sikkerhed og innovation i rekordår
8.4.2026 08:23:29 CEST | Arkil A/S | Pressemeddelelse
Det danske selskab i Arkil-koncernen leverede et historisk stærkt resultat i 2025 og skabte samtidig store fremskridt inden for sikkerhed og innovation.

Arkil A/S kom ud af 2025 med en omsætning på 2.951 mio. kroner, et driftsresultat på 152 mio. kroner og en overskudsgrad på 5,1 pct. Årsregnskabet er det bedste i selskabets historie og afspejler et år med høj aktivitet og en stærk gennemførelse af projekter på tværs af virksomheden.
”2025 har været et meget tilfredsstillende år for Arkil A/S. Vi har haft et højt aktivitetsniveau og leveret et stærkt resultat, ikke mindst på grund af medarbejdernes store indsats,” siger adm. direktør Michael Hansen.
For Arkil-koncernens danske datterselskab har 2025 dog ikke alene handlet om et stærkt regnskab. Året var også kendetegnet ved konkrete forbedringer i den daglige drift, hvor et af de tydeligste fremskridt kan ses i arbejdsmiljøet. I 2025 faldt ulykkesfrekvensen – det vil sige antallet af arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer – til 9,2 mod 14,9 året før. Ulykkesfrekvensen kom dermed under selskabets målsætning på 10,0.
Arbejder målrettet med drift og udvikling
På asfaltområdet tog Arkil A/S i 2025 nye skridt i udviklingen af det CO2-besparende produkt LEAB, som i løbet af 2026 kommer til at bidrage til en mere energieffektiv produktion af både slidlag og bærelag. Initiativet er et eksempel på, hvordan virksomheden arbejder med at udvikle løsninger, der kan styrke forretningen og samtidig reducere ressourceforbruget, hvilket også kan gavne kundernes CO2-regnskaber.
”Det er tilfredsstillende at se, at Arkil A/S ikke alene har leveret et historisk stærkt resultat, men også har flyttet sig på nogle helt konkrete områder i driften. Forbedringer i sikkerhed og udvikling af nye CO2-besparende løsninger er alle eksempler på en virksomhed, der arbejder målrettet med både drift og udvikling,” siger bestyrelsesformand Thomas Boe.
Selvom 2025 blev et meget stærkt år, er forventningerne til 2026 mere afdæmpede. En hård vinter har påvirket aktiviteten i begyndelsen af året, og de aktuelle energipriser bidrager samtidig til øget usikkerhed.
”Vi går ind i 2026 med en sund forretning og en god position i markedet, men vi forventer ikke, at året bliver lige så stærkt som 2025. Vinteren har været hård ved årets begyndelse, og energipriserne er igen blevet en faktor, som kalder på opmærksomhed. Derfor vil vi også i 2026 have stort fokus på drift, prioritering og risikostyring,” siger Michael Hansen.
Med over 1.300 medarbejdere er Arkil A/S det største datterselskab i Arkil-koncernen, som foruden Danmark omfatter aktiviteter i Tyskland og i Irland. Også Arkil-koncernen som helhed opnåede sin hidtil største omsætning i 2025 på ca. 4,9 mia. kroner.
Henvendelser vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes direkte til direktionsassistent Gitte Holm, gih@arkil.dk, tlf. 73225044.
Læs mere om LEAB her.
(mio. kr.) |
2025 |
2024 |
|
Arkil A/S |
||
|
Resultatopgørelse |
||
|
Omsætning |
2.950,6 |
2.845,1 |
|
Resultat af primær drift |
151,6 |
117,3 |
|
Resultat før skat |
154,3 |
116,3 |
|
Årets resultat |
120,7 |
90,8 |
|
Balance |
||
|
Aktiver i alt |
1508,2 |
1.502,2 |
|
Egenkapital |
537,8 |
468,1 |
|
Gennemsnitligt antal ansatte |
1.304 |
1.311 |


Nøgleord
Kontakter
Gitte Keck HolmKommunikationschef
Tlf:+45 73 22 50 44gih@arkil.dkBilleder




Om os:
Med 2.300 ansatte og en omsætning på ca. 4,9 mia. kroner er Arkil én af Danmarks største entreprenører. Som en familieejet virksomhed prioriterer vi blandt andet ordentlighed, dialog og ansvar, både i forhold til medarbejdere, kunder og samfundet omkring os.
Vi udfører små og store infrastrukturprojekter i Danmark, Tyskland og Irland. Vi anlægger veje og asfalterer. Vi byggemodner, etablerer fjernvarme og kloakerer. Vi bygger broer, vandværker og industrianlæg. Vi udfører alle typer fundering, og vi håndterer både forureninger og grundvand.
Vi løser opgaver for små og store private kunder, forsyningsselskaber, kommuner og regioner samt nogle landets største bygherrer som Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet. Vi håndterer alt fra den lille opgave til store totalentrepriser – og vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed tidligt i processen.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Arkil-koncernen leverer rekordresultat i 202526.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arkil-koncernen kan præsentere et stærkt årsregnskab for 2025 med fremgang på de væsentligste parametre.
Arkil klar til større forureninger efter PFAS-succes18.3.2026 08:30:49 CET | Pressemeddelelse
Med et vellykket demonstrationsprojekt har Arkil nu bevist, at det kan lade sig gøre at fjerne PFAS-forurening fra jord. Adm. direktør efterlyser nu projekter i større skala.
Arkil hæver kæmpe areal med overskudsjord25.2.2026 15:07:51 CET | Pressemeddelelse
Overskudsjord bliver sejlet ind i store mængder, når Arkil byggemodner et nyt miljøcenter for Marius Petersen nær Aalborg Havn.
Arkil henter afdelingschef fra lokal konkurrent i Aalborg4.2.2026 08:13:09 CET | Pressemeddelelse
Anders Møller Haase (44) skifter fra Jorton til Arkil, hvor han overtager posten som afdelingschef i Anlæg Aalborg. René Hald, der tidligere har ledet afdelingen, fungerer nu som divisionsdirektør.
”Vaskebjørnen” fejrer 25 med grab-bil i Arkil16.12.2025 13:25:04 CET | Pressemeddelelse
Jubilæum: Han har styr på sagerne og vasker sin lastbil hver uge, selvom den ikke kører mange kilometer. Bjarne Nørgaard Pedersen fra Storevorde ved Aalborg fejrer 25 år i Arkil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum