Asfaltarbejde betyder spærringer og trafikomlægninger fra april til juli på E45 nord for Horsens
7.4.2026 15:11:43 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Trafikanter omkring 55 Horsens N på E45 Østjyske Motorvej vil møde smalle spor og perioder med spærringer af til- og frakørsler samt broen på Østbirkvej over motorvejen mellem den 13. april og den 3. juli. Trafikanter opfordres til at følge skiltningen og køre efter forholdene.

Vejdirektoratet skal have lagt slidlag på motorvejen mellem 55 Horsens N og 54 Ejer Bavnehøj samt på broen på Østbirkvej og til- og frakørslerne ved <55> Horsens N.
13. april begynder entreprenøren at lægge slidlag på selve motorvejen. Slidlaget lægges i den ene side af motorvejen først, og derefter i den anden. Det betyder, at trafikken skiftevis bliver ledt over i den ene side af motorvejen med to smalle spor i hver retning og nedsat hastighed til 80 km/t.
Trafikanter skal derfor være opmærksomme på overledninger hen over midterrabatten. Slidlagsarbejdet forventes færdigt den 3. juli.
I forbindelse med vejarbejdet vil der periodevis også være spærringer ved til- og frakørsel 55 Horsens N, som kan påvirke trafikken i og omkring Horsens.
Spærringer omkring 55 Horsens N i maj
Mandag den 4. maj er til- og frakørsler i nordgående retning ved 55 Horsens N spærret hele døgnet.
Fra mandag den 4. maj til fredag den 8. maj er Østbirkvej og alle til- og frakørsler ved 55 Horsens N spærret mellem klokken 18:00 og 06:00.
Fra mandag den 11. maj til fredag den 15. maj er til- og frakørslerne spærret i nordgående retning.
Spærringer omkring 55 Horsens N i juni
Mandag den 8. juni mellem klokken 06:00 og 18:00 er til- og frakørsler i sydgående retning ved 55 Horsens N spærret.
De samme til- og frakørsler er igen spærret torsdag den 18. juni, fredag den 19. juni samt mandag den 22. juni fra klokken 06:00-18:00.
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nordre Ringvej i Viborg spærres til starten af november7.9.2026 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 15. september spærres Nordre Ringvej mod Randers ved krydset mellem rute 13 og rute 16 i Viborg. Følg omkørslen, og forvent 15-20 minutters længere rejsetid frem til starten af november.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro4.9.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Varde Hovedvej ved Gredstedbro. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Lemvigvej får ny asfalt mellem Bremdal og Resenstad3.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid vil Vejdirektoratet udføre vejarbejde på cirka to kilometer af Lemvigvej nord for Struer.
Færre spor på Søndre Ringgade og spærret frakørsel ved Slagelse S2.9.2026 15:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med en ny støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen betyder, at frakørsel 39 Slagelse S spærres i vestgående retning fra torsdag den 3. september og frem til november. Fra 14. september bliver der samtidig færre spor på Søndre Ringgade under motorvejsbroen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum