Kjær & Sommerfeldt

Kjær & Sommerfeldt halverer CO₂-udledning og sætter ny kurs for bæredygtighed i vinbranchen

8.4.2026 09:07:36 CEST | Kjær & Sommerfeldt | Pressemeddelelse

Del

Danmarks ældste vinhandel offentliggør ESG-rapport for 2025 med markante klimaresultater, rekordhøj medarbejdertrivsel og ambitiøse mål for hele værdikæden.

Kjær & Sommerfeldt har ca. halveret sine CO₂e-udledninger siden 2021 (Scope 1 + Scope 2 lokationsbaseret)
Kjær & Sommerfeldt har ca. halveret sine CO₂e-udledninger siden 2021 (Scope 1 + Scope 2 lokationsbaseret)

Kjær & Sommerfeldt har reduceret sine egne CO₂e-udledninger med ca. 50% siden 2021 og lancerer i 2026 en ny beregningsmodel, der skal give det mest præcise billede af klimaaftrykket på importeret vin i den danske vinbranche. Det fremgår af virksomhedens ESG-rapport for 2025, som offentliggøres i dag.

Den B Corp-certificerede vinhandel, der i 2025 fejrede sit 150-års jubilæum, har i jubilæumsåret opnået ca. en halvering af egne drivhusgasudledninger i forhold til 2021. Reduktionen skyldes bl.a. en målrettet elektrificering af firmabilflåden, hvor 83% af vognparken nu er elektrisk.

"Bæredygtighed er ikke længere et supplement til forretningen – det er en forudsætning for at drive den. Vi har reduceret vores egne udledninger, og nu retter vi blikket mod værdikæden, hvor vores største klimaaftryk ligger," siger Mads Stensgaard, CEO i Kjær & Sommerfeldt.

Bæredygtighed som driftsmæssig disciplin

Som bindeled mellem 229 vinhuse fra hele verden og det danske marked har Kjær & Sommerfeldt identificeret dyrkningsmetoder og emballage som de vigtigste områder for klimapåvirkning.

31% af virksomhedens sortiment bestod ved udgangen af 2025 af miljøcertificerede vine – en stigning fra 13% i 2021. Det langsigtede mål om 70% certificerede vine i 2030 fastholdes.

Virksomheden har også påbegyndt en systematisk indsamling af faktiske flaske- og emballagevægte fra alle leverandører. Målet er en avanceret beregningsmodel, der med udgangen af andet kvartal 2026 kan rapportere CO₂e-aftryk på tværs af hele værdikæden på hver enkelt vin.

"150 års historie forpligter. Ordentlighed har været vores kompas siden 1875. Vi er derfor stolte af de fremskridt, vi har gjort, men de initiativer, vi igangsætter i 2026, vil løfte vores indsats markant," siger Mads Stensgaard.

I 2026 skal virksomheden også gencertificeres som B Corp under en opdateret standard og udvider sit bæredygtighedsprogram med nye politikker og handleplaner på klima- og det sociale område.

Vækst i et presset marked

De stærke ESG-resultater følges af solid fremgang på forretningen. Kjær & Sommerfeldt voksede med 10% i 2025 og leverede på bunden også det højeste resultat i virksomhedens historie. Væksten kommer i et marked præget af øget prisfølsomhed og usikkerhed hos forbrugerne. Virksomheden peger på investeringer i oplevelsesøkonomi, digitalisering og nye forretningsområder som drivkraft – herunder alkoholfrie drikkevarer og en totalleverandørløsning med øl og vand til hotel- og restaurationsbranchen.

"Vi mærker på forbrugerne, at de er usikre og vælgere billigere vine. Men vores mod til at investere i nye forretningsområder og i organisationen er en stor del af forklaringen på, at vi er fortsat med at vokse," siger Mads Stensgaard.

Rekordhøj trivsel i jubilæumsår

Trods et ambitiøst jubilæumsår med høj aktivitet opnåede Kjær & Sommerfeldt den højeste trivselsscore (eNPS +73) i virksomhedens historie. Scoren placerer virksomheden blandt de 5% bedste globalt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kjær & Sommerfeldt har ca. halveret sine CO₂e-udledninger siden 2021 (Scope 1 + Scope 2 lokationsbaseret)
Kjær & Sommerfeldt har ca. halveret sine CO₂e-udledninger siden 2021 (Scope 1 + Scope 2 lokationsbaseret)
Download
Mads Stensgaard, CEO i Kjær & Sommerfeldt
Mads Stensgaard, CEO i Kjær & Sommerfeldt
Download
Selvom Kjær & Sommerfeldt har over 150 års tradition bag sig og ikoniske fysiske butikker, har virksomheden i dag forvandlet sig til en moderne og digitalt funderet organisation.

Links

Om Kjær & Sommerfeldt

Kjær & Sommerfeldt er Danmarks ældste vinhandel og Kongelig Hofleverandør. Grundlagt i 1875 har virksomheden i 150 år formidlet kvalitetsvine til private og virksomheder. I dag er Kjær & Sommerfeldt en moderne og vækstorienteret virksomhed med 84 medarbejdere på fire lokationer i Danmark, der leverer vin til mere end 2.000 virksomheder og 1.600 hoteller, restauranter og caféer — samt til private kunder via fysiske butikker og e-commerce.

Følg pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye