Sydøstjyllands Politi

Brand i Jelling

Del

7.4.2026 10:45:26 CEST | Sydøstjyllands Politi 

Vi er nu færdige på Bredagerskolen i Jelling. Som følge af branden, er en person sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven. Personen, der blev kørt til undersøgelse på sygehuset, har i forbindelse med sit forsøg på at slukke branden pådraget sig lettere skader.

Har du været involveret i hændelsen, været vidne eller er du pårørende, kan du få gratis og anonym støtte hos Offerrådgivningen på telefon 23 68 60 07 eller 116 006.

7.4.2026 09:39:29 CEST | Sydøstjyllands Politi 

Sammen med brandvæsenet er Sydøstjyllands Politi i øjeblikket til stede ved Bredagerskolen i Jelling. Årsagen er slukningsarbejde i forbindelse en brand, der formentlig udbrød i forbindelse med lægning af tagpap på skolens idrætshal. Skolens medarbejdere og elever er evakueret, og myndighederne melder, at situationen er under kontrol. En person, der arbejdede på taget, er kørt til undersøgelse på sygehuset for behandling af skader forårsaget ved slukningen. Politiet modtog anmeldelsen kl. 08.47.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Sydøstjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Sydøstjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Sydøstjyllands Politi

Grundlovsforhør9.5.2026 22:46:25 CEST | Myndighedsmeddelelse

Efter anmeldelse om vold, har Sydøstjyllands Politi i dag d. 9/5-26 været til stede i området omkring Valdemarsgade og Aagade i Vejle. I forbindlese med efterforskningen af sagen er der sket anholdelser og der vil være grundlovsforhør i morgen kl. 10.30 i Horsens Ret. Sydøstjyllands politi vil gerne høre fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Valdemarsgade og Aagade i Vejle d. 9/5-26 i tidsrummet kl. 03.00 - 04.00. Henvendelser venligst via 114

31-årig mand idømt to år og tre måneders fængsel5.5.2026 13:14:28 CEST | Myndighedsmeddelelse

En 31-årig mand med bopæl i Sønderborg Kommune er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt to år og tre måneders fængsel. Manden blev kendt skyldig i - sammen med andre – at være i besiddelse af mindst 494,62 gram kokain på en adresse i Kolding med henblik på videreoverdragelse. Han blev også dømt for at være i besiddelse af 0,98 gram hash og én joint til eget forbrug. Manden modtog dommen og blev fængslet efter dom.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye