Legepladser skal forbedres for 6 millioner kroner
7.4.2026 10:24:07 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
54 skoler, dagtilbud og institutioner vil i løbet af i år få repareret eller udskiftet klatretårne, gyngestativer, fliser eller andre ting på deres legepladser. Økonomiudvalget har sat 6 millioner kroner af til vedligehold af legepladser.

En stor del af kommunens skoler og daginstitutioner kan se frem til både mindre og større forbedringer på deres legepladser i 2026.
Nogle steder skal et legestativ have repareret en stolpe eller fliser skal skiftes ud, andre steder skal der sættes helt nye gyngestativer, sandkasser eller rutsjebaner op.
Sidste år satte Økonomiudvalget 2,5 millioner af til vedligehold af legepladser. I år sættes 6 millioner kroner af, og byrådet har planer om at afsætte 6 millioner kroner igen i 2027 og 3 millioner i både 2028 og 2029.
- Legepladserne ved vores skoler og dagtilbud trænger flere steder til et løft. Det har vi valgt at prioritere ekstra penge til både sidste år og i år. En god skoledag handler ikke kun om god undervisning inde i et klasselokale, men også om gode frikvarterer med leg og bevægelse udenfor, siger borgmester Kenneth Sørensen.
Vigtigt med gode udeområder
Rønnebæk Skole er en af de skoler, der kan se frem til en række større reparationer og udskiftninger på både skolens og SFO’ens legepladser. Underlaget på en basketballbane skal repareres, et klatrestativ bliver udskiftet, og der kommer en ny karrusel og nye gyngestativer op.
- Det er fantastisk. Jeg tror, børnene bliver rigtig glade. Rønnebæk Skole ligger i et naturområde, og udeleg og udeområderne betyder meget for både skolen og SFO’en, siger Helle Frænde, SFO-leder på Rønnebæk Skole og på Sydbyskolen, som begge er en del af Kobberbakkeskolen.
Sydbyskolen er også omfattet af vedligeholdelsespuljen fra Økonomiudvalget. Her skal et trekantet legestativ blandt andet renoveres.
- Det kommer til at pynte rigtig meget, ligesom de gyngestativer vi for nyligt fik skiftet ud med nogle nye, siger Helle Frænde.
Disse skoler og daginstitutioner får lavet mindre eller større reparationer på deres legeområder i år:
- Akaciehuset
- Alfehuset
- Birkehegnet
- Busters Verden
- Bølgen
- Børnehjørnet
- Børnehuset ved Bækken
- Børnehuset ved Diget
- Børnehuset ved Volden
- Blomsterhuset
- Digterhuset
- Udviklingscenter for børn og familier
- Egernbo
- Ellebækskolen, afd. Kalbyris
- Ellebækskolen, afd. Kildemark
- Eventyrhuset
- Evigglad
- Fladsåskolen, afd. Korskilde
- Fladsåskolen, afd. Mogenstrup
- Frit 16
- Frit Kilden
- Børnehuset Grønnebakken
- Haletudsen
- Holmegaardskolen, afd. Fensmark
- Holmegaardskolen, afd. Toksværd
- Humlebien
- Hyldebærhuset
- Kobberbakkeskolen, afd. Rønnebæk
- Kobberbakkeskolen, afd. Sydby
- Kornblomsten
- Kroppeloppen
- Lillevang
- Manøhytten
- Mariehuset
- Nattergalen
- Noas Ark
- Nordkap
- Børnehuset Nøddehegnet
- Pilegården
- Rumlepotten
- Sct. Jørgens Skole
- Skattekisten
- Skovtrolden
- Sognefogedgården
- Sommerfugl
- Stjernehøjen
- Susåskolen, afd. Glumsø
- Svalen
- Skovbørnehaven Svend Gønge
- Tappernøje Børnehus
- Tjørnehuset
- Troldehuset
- Tryllefløjten
- Vesterlandsskolen, afd. Grønbro
Kontakter
Kenneth SørensenBorgmesterNæstved Kommune
Tlf:21814776borgmester@naestved.dkHelle FrændeSFO-leder på Rønnebæk Skole og Sydbyskolen
Tlf:2336 9880Billeder



Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Diana tager teknologien med ud til de ældre borgere15.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det første hold af social- og sundhedsassistenter med speciale i nye velfærdsteknologier er i denne uge færdiguddannet fra ZBC og Næstved Kommune. En af dem er Diana Andersen, som allerede spiller en vigtig rolle i at øge kvaliteten af pleje og omsorg for borgerne.
Sølvbæltet – ny vandrerute på Sydsjælland ser dagens lys15.4.2026 08:23:12 CEST | Pressemeddelelse
Første etape af en ny kyst til kyst rute på Sydsjælland er på vej, og dermed vil der kunne opleves store naturscener, levende kulturhistorie og vandreglæde fra første skridt.
Ny analyse viser stærkt kulturliv og stort turismepotentiale i Næstved14.4.2026 08:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Analyse fra Kulturens Analyseinstitut peger på høj borgerdeltagelse, stærke kulturelle kendetegn og markante muligheder for at udvikle kulturturismen i Næstved.
Nyt team: Flere seniorer skal leve et aktivt socialt liv10.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune vil fremme mulighederne for at leve et aktivt seniorliv gennem stærke sociale fællesskaber. Et nyt team af Brobyggere skal opspore og støtte frivillige kræfter og vise vejen, så endnu flere seniorer undgår at opleve sig ensomme og socialt isolerede.
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum