Egmont fortsætter arbejdet for børn og unge i fattigdom
7.4.2026 06:30:00 CEST | Egmonts Fondssekretariat | Pressemeddelelse
Egmont arbejder for, at børn og unge i fattigdom skal have færre afsavn og bedre muligheder for at trives, lære og være en del af fællesskabet – i familien, i skolen og i fritiden. Derfor støtter Egmont Fonden børn og unge i fattigdom i Danmark, Sverige og Norge med 52,2 mio. kr. mio. kr. gennem programmet En Håndsrækning i perioden 2026-2029.

En økonomisk håndsrækning til fritidsaktiviteter, til at holde børnefødselsdage, ferie, en ny skoletaske eller bøger til skolen. Det er bare nogle af de ting, som børn og unge i svære livsvilkår kan få støtte til gennem Egmonts program ”En Håndsrækning”, der uddeles gennem en række organisationer. Siden 1920 har Egmont støttet børn og familier i fattigdom, og med en ny uddeling på i alt 52,2 mio. kr. fortsætter arbejdet.
”En opvækst i fattigdom kan sætte dybe og langvarige spor. Derfor arbejder vi for at afhjælpe børns materielle afsavn og for at give børn i fattigdom bedre muligheder for at indgå i stærke fællesskaber. Vi er glade for det gode samarbejde med de organisationer, der uddeler støtten og hver dag gør en stor og vigtig indsats for børn og unge i svære livsvilkår,” siger Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat.
Mange børn og unge i fattigdom oplever at stå uden for vigtige børnefællesskaber og trives dårligere end andre børn. De får dårligere karakterer i skolen. Og færre starter på en ungdomsuddannelse. Undersøgelser i Egmont Indsigt viser, at mange børn i fattigdom må undvære både måltider, nødvendig medicin eller passende tøj. Og når familien er tvunget til at prioritere det mest nødvendige, kan det få konsekvenser for børnenes fritidsaktiviteter og deres mulighed for at være en del af fællesskaber med andre børn og unge.
Med ”En Håndsrækning” kan børn og unge i svære livsvilkår få støtte til alt fra fritidsaktiviteter til efterskoleophold og skoleudstyr.
”En Håndsrækning” uddeles gennem en række partnerorganisationer, som er i direkte kontakt med familier, børn og unge, der lever med afsavn i dagligdagen. Organisationerne har mulighed for at kombinere helt konkret og akut støtte med mere langvarige indsatser for familier og børn, fordi de ofte har et indgående kendskab til familierne.
FAKTA: DET GÅR EN HÅNDSRÆKNING TIL
Dansk Røde Kors (12,4 mio.)
Der uddeles økonomisk støtte til familier i udsatte situationer, der deltager i Røde Kors’ aktiviteter, til fx fritidsaktiviteter, børnefødselsdage og deltagelse i skole- og ferielejre. Der gives også støtte til unge flygtninge, som er kommet uledsaget til Danmark.
Læs mere om Røde Kors Danmarks indsatser gennem En Håndsrækning her (https://www.rodekors.dk/en-haandsraekning)
Mødrehjælpen (4,6 mio.)
Som gravid eller forælder til små børn kan man få tildelt økonomisk støtte hos Mødrehjælpen. Det gælder, hvis man har deltaget i et rådgivningsforløb, og hvis familien står med et særligt behov for hjælp. Støtten kan fx gå til køb af babyudstyr eller en fritidsaktivitet for barnet. Mødrehjælpen administrerer uddelingen, og man kan ikke selv ansøge om det.
Læs mere om Mødrehjælpens indsatser gennem En Håndsrækning her: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/radgivning/en-haandsraekning/
Børnehjælpsdagen (7 mio.)
Børn og unge anbragt uden for hjemmet kan hos Børnehjælpsdagen via Børnenes IT-fond få tildelt støtte til en computer til skolebrug, hvis kommunen har givet afslag på hjælpen. Børn og unge kan også få støtte til at få en drøm til at gå i opfyldelse gennem Drømmebanken.
Læs mere om Børnenes IT-fond hos Børnehjælpsdagen her (https://www.bhd.dk/boernehjaelpsdagens-arbejde/boernenes-it-fond/)
Læs mere om Drømmebanken hos Børnehjælpsdagen her
(https://www.bhd.dk/vores-arbejde/droemmebanken/)
Efterskoleforeningen (5 mio.)
Efterskoleforeningen uddeler økonomisk støtte til tilskud til et efterskoleophold på op til 30.000 kr., hvis familien har en samlet årsindtægt på op til 275.000 kr. før skat. Unge, som vurderes at have særligt behov for et efterskoleophold pga. indlæringsvanskeligheder eller problemer i skolen og/eller familien, prioriteres i uddelingerne.
Læs mere hos Efterskoleforeningen her: https://www.efterskolerne.dk/Pris/Saerlige_muligheder_for_okonomiske_stotte
Fonden for Socialt Ansvar (8,4 mio.)
Der uddeles økonomisk støtte til familier, der deltager i Bydelsmødres eller Babas indsatser gennem Fonden for Socialt Ansvar til fx udstyr til fritidsaktiviteter, lejrture og skoleudstyr.
Læs mere om Fonden for Socialt Ansvars støtte her (https://socialtansvar.dk/indsats/en-haandsraekning/)
Dansk Folkehjælp (10 mio.)
Dansk Folkehjælp giver økonomisk støtte til familier, der lever i fattigdom. Der gives støtte til fx julehjælp, konfirmation, familieaktiviteter og skolestart. Støtten kombineres ofte med mere langsigtede indsatser gennem familienetværk.
Læs mere om støtten fra Dansk Folkehjælp her (link til https://ansogning.folkehjaelp.dk/)
Sveriges Stadsmissioner (4,6 mio.)
Der forventes at gives økonomisk støtte til op mod 11.700 børn i udsatte positioner i Sverige i perioden. Støtten bliver uddelt af Stadsmissionerne i Stockholm, Göteborg, Skåne, Östergötland, Uppsala og Örebro og går til fx julehjælp, sommeraktiviteter og udstyr og tøj ved skolestart. Den direkte, økonomiske støtte ledsages af mere langsigtede indsatser for at styrke børnenes trivsel og deres muligheder for social inklusion.
Læs mere om Sveriges Stadsmissioner her (link til https://sverigesstadsmissioner.se/)
Norsk partner
Vi er i proces med at finde en norsk partner.
En mærkesag i Egmont Fondens DNA
Egmont er en erhvervsdrivende fond, og en del af Egmonts overskud går til at støtte børn og unge i svære livsvilkår i Danmark, Norge og Sverige. Vi arbejder blandt andet for, at børn og unge i fattigdom trives, lærer og er en del af fællesskabet. Både i familien, i skolen og i fritiden. Vi arbejder for at mindske de negative konsekvenser af en opvækst i fattigdom.
Kontakter
Kommunikations- og pressechef Tine Pind Jørum, tlf. 2711 6896.
Egmonts Fondssekretariat
Egmont er en erhvervsdrivende fond med et dobbelt formål. We bring stories to life gennem vores medieforretning og støtter børn og unge i svære livsvilkår i Danmark, Norge og Sverige. Vi arbejder for et godt børne- og ungdomsliv, der giver alle børn og unge de samme muligheder for at uddanne sig, deltage aktivt i samfundet og skabe et godt liv.
Egmont - We bring stories to life
Følg pressemeddelelser fra Egmonts Fondssekretariat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egmonts Fondssekretariat
Sygdom og funktionsnedsættelse må ikke ødelægge unges drømme om uddannelse27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse får ikke en ungdomsuddannelse. En alliance af 11 organisationer kommer nu med 10 anbefalinger, som kan bane vejen for, at flere af disse unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Til gavn for både den enkelte og samfundsøkonomien.
Nye undersøgelser: Børn i fattigdom mistrives markant mere end jævnaldrende30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et liv i fattigdom har også store konsekvenser for børn og unges livstilfredshed, sundhed, relationer og deres tro på sig selv, viser nye undersøgelser. Børn og organisationer opfordrer til handling.
SygtStærk bliver landsdækkende: Unge med kronisk sygdom får nye fællesskaber i hele Danmark26.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom har langt sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse end deres jævnaldrende. Det vil SygtStærk ændre på. Med en bevilling på 22 mio. kr. fra Egmont Fonden og en nyetableret bestyrelse, vil organisationen de kommende år brede fællesskaber og aktiviteter ud til unge med kronisk sygdom i hele Danmark.
Nye undersøgelser: Sygdom mindsker unges chancer for uddannelse og job22.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver fjerde ung med alvorlig fysisk sygdom får ingen uddannelse efter grundskolen. Det er næsten dobbelt så mange som befolkningen som helhed. Mange oplever forhindringer i uddannelsessystemet, men de har ambitioner som alle andre, viser nye undersøgelser, hvor unge kommer med fem anbefalinger.
Ny almennyttig strategi fra Egmont: Børn og unge i svære livsvilkår skal have mere indflydelse27.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Egmont lancerer en ny almennyttig strategi, som skal bidrage til at tackle nogle af de store samfundsudfordringer, der påvirker børn og unge i udsatte positioner. Med strategien vil Egmont Fonden blandt andet styrke børn og unges deltagelse og handlekraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum