Skadestatus: Dave bliver lige så stor som Otto

6.4.2026 13:46:03 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Påskestormen Dave har indtil videre resulteret i 120 skadeanmeldelser til GF Forsikring. Selskabet forventer, at det samlede antal skader bliver på niveau med stormen Otto, der i februar 2023 medførte 1111 skader blandt medlemmerne. 

Påskestormen Dave gik hårdest ud over GF Forsikrings medlemmer i det nordjyske. (Arkivfoto: GF Forsikring)
Påskestormen Dave gik hårdest ud over GF Forsikrings medlemmer i det nordjyske. (Arkivfoto: GF Forsikring)

Påsken 2026 vil nok især blive husket for stormen Dave - ikke mindst i Nordjylland, hvor påskestormen hærgede mest. Alligevel er der tale om en forholdsvis mild storm sammenlignet med andre storme, lyder det fra GF Forsikring, som 2. påskedag gør foreløbig status på påske-skaderne.

- Hen over påsken har vores medarbejdere i Skadehjælp arbejdet med at behandle de indkomne skadeanmeldelser, og indtil videre har vi fået 120 af slagsen. De værste skader er kommet i Nordjylland, hvor vi haft godt halvtreds akutte udkald. Det er især skader på huse og tage, vi har fået ind, fortæller Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.

Selskabet meldte ud med skadeforebyggende råd til medlemmerne påskedag, og Martin Rundager hæfter sig ved, at mange har taget deres forholdsregler - eller også har de fleste helt enkelt ikke nået at få møblerne ud i haven endnu.  

- Typisk ser vi, at stormene giver skader på huse og biler, når havemøbler flyver rundt, men den type skader har vi ikke fået anmeldelser på på nuværende tidspunkt. Så set med skadebriller har det været positivt, at mange havemøbler og trampoliner stadig står i deres vinterhi, fortsætter Martin Rundager og slutter:

- Det er ikke typisk med storm her i april, og da der er påske, og mange har været på ferie og familiebesøg, forventer vi først at få et samlet overblik over skaderne i løbet af ugen. Men vores forventning er, at der blive skadeomfanget kommer til at svare til stormen Otto i slutningen af februar 2023, hvor vi i GF Forsikring fik 1111 skadeanmeldelser alt i alt.

GF Forsikring, der er et af de største medlemsejede forsikringsselskaber i Danmark, forventer at være klar med en ny skadestatus i morgen, tirsdag den 7. april. 

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye