Alm. Brand Group tilbyder 160.000 boligejere vandalarm til at forebygge vandskader
8.4.2026 06:45:00 CEST | Alm. Brand Group | Pressemeddelelse
Forsikringskoncernen Alm. Brand Group accelererer sin forebyggelsesindsats og tilbyder nu 160.000 boligejere en intelligent vandalarm, LeakBot, der kan opdage utætheder i skjulte rør og vandledninger, før de udvikler sig til dyre og omfattende vandskader.

Det kan have store konsekvenser for boligejere, hvis der sker en skade på et vandrør i boligen.
Tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at der i 2024 blev registreret knap 175.000 skader som følge af lækager på skjulte rør og vandinstallationer. Samlet løber skadesomkostningerne op i knap to mia. kr.
Det er særligt boligejere, der bor i boliger fra 1960’erne og 1970’erne, der kan have udfordringer med vandskader, da vandrørene er gamle og ofte skjulte i boligen.
”Vores rolle som forsikringsselskab handler ikke kun om at hjælpe kunderne, når skaden er sket, men i lige så høj grad om at rådgive dem i at forebygge skader. Vandskader kan have alvorlige konsekvenser med omfattende reparationsudgifter, risiko for skimmelsvamp og råd samt i nogle tilfælde behov for langvarig genhusning. Forebyggelse er derfor en helt central del af vores indsats ud mod kunderne,” Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør for Privat i Alm. Brand Group, der omfatter Codan, Alm. Brand og Privatsikring.
I 2025 gennemførte Alm. Brand Group et pilotprojekt, hvor cirka 1.000 kunder testede en LeakBot i deres hjem. Erfaringerne var entydigt positive, og derfor skalerer koncernen nu tilbuddet til op mod 160.000 boligejere med en husforsikring og dækning af skader fra skjulte vandrør.
”Vores erfaringer med LeakBot viser et stort potentiale, der ikke blot skaber værdi for vores kunder, men også bidrager til at forebygge skader og reducere omkostninger. Vi har en klar ambition om at styrke kundeoplevelsen ved at tilbyde smarte løsninger, som LeakBot, der gør det nemt at forebygge,” siger Kim Bai Wadstrøm.
En af de kunder, der har oplevet en stor vandskade i hjemmet, er ægteparret Tonny og Anne Bodil, der i Fuglebjerg på Sydsjælland. Tilbage i 2022 blev de ramt af en omfattende vandskade, der ødelagde flere rum og krævede fire måneders renovering af deres bolig.
Sidste år blev de tilbudt at være med i et pilotprojekt, hvor de fik installeret en Leakbot, og siden har de ikke haft en vandskade.
”Det er en stor tryghed at vide i hverdagen, at Leakbot’en kan opdage, hvis der er et brud på et vandrør. Man kan ikke forhindre, at rør går i stykker, men med en LeakBot kan vi være sikre på, at skaden ikke når at blive alvorlig. Det føles som en ekstra forsikring i hverdagen," siger Anne Bodil.
Forsikringskoncernens egne tal viser, at kunder, der har haft en skade som følge af lækage på rør og vandledninger, har ti gange større risiko for at få en ny skade. Samtidig oplever 20 pct. mindst én genskade inden for fem år.
Alm. Brand Group forventer at op mod 23.500 kunder får installeret en LeakBot i 2026.
De 23.500 LeakBots er gjort mulig med økonomisk støtte af Alm. Brand Foreningen 1792, der er hovedejer af Alm. Brand Group og har 800.000 medlemmer, som alle er kunder i forsikringskoncernen samt af Østifterne, der støtter projekter med særligt fokus på trivsel og aktiviteter indenfor skadeforebyggelse.
Fakta om LeakBot
LeakBot er en intelligent, Wi-Fi-forbundet vandalarm designet til at opdage skjulte vandlækager i private hjem, før de udvikler sig til alvorlige skader. Enheden overvåger vandforbruget 24/7 og advarer brugeren via en app, hvis der er mistanke om utætheder som løbende toiletter eller sprængte rør.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkBilleder


Om Alm. Brand Group
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af fire brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum
Se Codan Forsikrings nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Alm. Brand Group styrker topledelsen og ansætter CFO25.8.2026 07:48:43 CEST | Pressemeddelelse
CEO Andreas Ruben Madsen styrker koncernens ledelsesmodel med en ny organisering af den øverste ledelse og udnævnelsen af en CFO. Målet er at skabe kortere vej mellem koncernens øverste ledelse og den daglige forretning samt øge eksekveringskraften frem mod 2028.
Her er de sygdomme og skader, der sendte flest danskere til lægen på ferien11.8.2026 13:28:26 CEST | Pressemeddelelse
3.500 danskere måtte have hjælp på ferien i juli i udlandet. Nye tal viser, at maveinfektioner, ørebetændelser og faldulykker ved poolen hører til sommerens mest udbredte ferieproblemer.
41 danskere fik assistance under sommerens skovbrande i Sydeuropa10.8.2026 13:20:03 CEST | Pressemeddelelse
I juli fik 41 danske rejsende assistance som følge af sommerens skovbrande i Sydeuropa, viser viser tal fra Alm. Brand Groups samarbejdspartner SOS International.
Alm. Brand advarer: Danmark er én stor brandfælde15.7.2026 12:11:23 CEST | Pressemeddelelse
Med hedebølge og knastør natur flere steder i landet opfordrer forsikringsselskabet Alm. Brand danskerne til at være ekstra opmærksomme på grill, cigaretskod og gnister fra havearbejde. Særligt i Nordjylland er brandfaren lige nu på det højeste niveau.
Skybrudssikring af boligen behøver ikke koste en formue: 7 ud af 10 løsninger koster under 20.000 kr.8.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforskere fra DMI vurderer, at antallet af skybrud kan stige med op til 70 pct. i de kommende årtier, samtidig med at sæsonen for ekstremregn bliver længere og mere intens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum