Marts afsluttes i vækst, mens antallet af destinationer øges. Samtidig tilføjer Ryanair og Norwegian samlet mere end 130.000 sæder til sommeren.

1.4.2026 10:27:00 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

Aarhus Airport afslutter marts med en passagervækst på 12,5% og tilføjer samtidig nye destinationer, nye rejseselskaber og mere end 130.000 sæder med Ryanair og Norwegian. Norwegian tilføjer flere rejsemuligheder til Middelhavets mest populære rejsemål, mens Ryanair tilføjer nye destinationer og øget kapacitet til både europæiske storbyer og feriefavoritter i syden. Der er med andre ord rig mulighed for at opleve verden - direkte - hen over sommeren, når du rejser fra Aarhus Airport.

Norwegian flyver direkte til Alicante, Malaga og Palma de Mallorca fra Aarhus Airport. I sommeren 2026 øger de frekvensen og tilføjer mere end 11.000 sæder.
Norwegian flyver direkte til Alicante, Malaga og Palma de Mallorca fra Aarhus Airport. I sommeren 2026 øger de frekvensen og tilføjer mere end 11.000 sæder. © Aarhus Airport

Aarhus Airport afslutter marts med en nettovækst i passagertal og store nyheder. Apollo lander nemlig for første gang i selskabets historie i Aarhus Airport med en direkte rute til Kreta. Samtidig tilføjer Ryanair flere afgange, nye destinationer og mere end 119.000 sæder over sommeren. Og efter et godt 2025 styrker Norwegian også sin aktivitet i Aarhus Airport med mere end 11.000 sæder. Det sker med øget frekvens til Malaga med flere valgmuligheder og øget fleksibilitet til de rejsende som resultat.

"Udvidelsen fra Ryanair og Norwegian er et stærkt signal om efterspørgslen i Midt- og Østjylland. Norwegians øgede frekvens til Malaga giver vores rejsende endnu bedre fleksibilitet end hidtil, hvor vi samlet set er den lufthavn i Jylland med flest rejsemuligheder til Malaga. Samtidig sikrer Norwegians ruter til Alicante og Palma de Mallorca et bredt og attraktivt sommerprogram til gavn for både rejsende og rejseselskaber. Norwegian er en vigtig partner, og deres engagement i Aarhus Airport understøtter ambitionen om at tilbyde flere direkte ruter til østjydernes foretrukne rejsemål."

Lotta Sandsgaard, administrerende direktør, Aarhus Airport

Det stærke samarbejde med branchens store brands gør, at Aarhus Airport vokser sig til at være det oplagte match til midt- og østjydernes rejser. Og netop rejsevanerne blandt midt- og østjyderne har man arbejdet målrettet på at kortlægge. Både når det handler om ruter, frekvens og destinationer. I tæt samarbejde med flyselskaberne bag ruteflyvningerne og rejseselskaberne arbejder Aarhus Airport hele tiden på at udvikle et rutenet og et udbud, der matcher efterspørgslen.

"Det handler om at lytte, analysere og omsætte indsigter til konkrete forbedringer til gavn for de rejsende, flyselskaberne, rejseselskaberne og Aarhus Airport. Målet er at gøre det nemmere, mere relevant og mere attraktivt for østjyderne at rejse ud i verden fra deres lokale lufthavn."

David Surley, Sr. Director Route Development, Aarhus Airport

Zoomes der ind på Norwegian giver ruterne til Alicante, Malaga og Mallorca adgang til nogle af Sydeuropas mest efterspurgte destinationer. Ruterne benyttes af individuelle rejsende og af rejseselskaber, der sender solhungrende gæster sydpå. Netop fra rejseselskaberne oplever Aarhus Airport en stigende efterspørgsel og et stigende udbud af pakkerejser. En vifte af kendte rejseselskaber benytter Norwegians produkter og drager dermed fordel af de mange fordele, som det norske flyselskab tilbyder sine kunder. I sommeren 2026 bruges ruterne fra Norwegian af Sunweb, Apollo Rejser, Bravo Tours, TUI og Spies til den traditionelle solferie, mens rejsende kan rejse med aarhusianske green2green, hvis de er på jagt efter en aktiv golfferie.

“Vi er specialister i golfrejser og skræddersyr oplevelser til rejsende med forskellige ønsker og præferencer. De direkte flyvninger fra Aarhus Airport giver os bedre mulighed for at imødekomme efterspørgslen og giver adgang til nogle af Sydeuropas bedste golfdestinationer. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan møde kundernes ønsker og gøre det hele nemt og bekvemt for vores gæster med green2green.”

Jens Enevoldsen, Head of Back Office, green2green

De nye destinationer og ekstra afgange blev annonceret i forlængelse af en god start på 2026. I marts 2026 rejste 36.016 passagerer fra Aarhus Airport mod 32.008 i 2025. Rejsende kan booke flybilletter med Ryanair og Norwegian på flyselskabernes hjemmeside. Er du på jagt efter en pakkerejse, kan du booke direkte ved Sunweb, Apollo Rejser, Bravo Tours, TUI, Spies og green2green.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.

Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.

Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse

Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye