Royal Run: Mange har meldt sig – flere frivillige søges
1.4.2026 08:00:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Opbakningen er stor til Royal Run i Randers, hvor omkring 500 frivillige allerede har meldt sig til den store motionsfest 2. pinsedag. Der mangler dog fortsat godt 150 frivillige, som har lyst til at være med til at skabe en god oplevelse for de mange deltagere og tilskuere.

De frivillige bliver efter aftale med Randers Kommune organiseret gennem ReThinker Randers, der står for koordinering af opgaverne før, under og efter løbet. Som frivillig – også kaldet ReHelper – bliver man en del af det hold, der er med til at få arrangementet til at glide. Opgaverne spænder blandt andet fra at hjælpe med at holde ruten fri og vise vej til løberne til at skabe god stemning, heppe langs ruten og bidrage til oprydningen efter løbet.
Godt 400 af de frivillige, der allerede har meldt sig, kommer fra foreningslivet. Derudover har en lang række borgere meldt sig som frivillige på egen hånd. Hos Randers Kommune glæder man sig over den store opbakning, der allerede er.
”Det er rigtig positivt at se, at så mange allerede har meldt sig som frivillige – både fra foreningslivet og blandt borgere, der gerne vil bidrage. Det vidner om et stærkt engagement og en stor vilje til at bakke op om fællesskabet i Randers”, siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget.
Han håber samtidig, at endnu flere vil få lyst til at være med.
”Royal Run bliver en dag, hvor vi samles om bevægelse, oplevelser og det store fællesskab på tværs af hele byen. De frivillige er helt afgørende for, at det kan lade sig gøre, og jeg håber, at endnu flere vil melde sig og blive en del af fællesskabet bag arrangementet,” tilføjer Erik Bo Andersen.
Interesserede kan tilmelde sig via ReThinker Randers – læs mere på randers.dk/royalrun. Alle kan blive frivillige, og det kræver ikke særlige forudsætninger – kun lysten til at give en hånd med og være en del af fællesskabet. Inden løbsdagen bliver de frivillige klædt på til opgaven og får mulighed for at møde hinanden. Det sker den 11. maj.
OBS: Information kun til pressen: Allerede den 8. april mødes 300 frivillige fra seks løbeklubber kl. 17 – 19 ved Randers Frejas klubhus på Viborgvej. Her bliver der fordelt frivillig-opgaver. Pressen er velkommen. Kontaktperson vedr. dette er Dorte Rousing, Randers Freja Atletik, tlf : 2868 9857
Kontakter
Kenneth Lemvig SørensenKommunikationsmedarbejder, Randers Kommune
Tlf:4012 5708kls@randers.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Nikotin er stadig udbredt blandt børn og unge1.10.2026 07:03:59 CEST | Pressemeddelelse
26 % af 9.-klasseseleverne i Randers Kommune har prøvet eller bruger e-cigaretter, puffbars eller vapes, men interessen for produkterne opstår endnu tidligere. Det er bekymrende. Derfor sender Randers Kommune nu en opfordring på Aula til alle forældre med et barn i 12-17 års-alderen.
Efterårsaktiviteter for hele familien i Randers Naturcenter30.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Prøv kræfter med alt fra fiskeri og fugleture til jagtmad over bål og sælsafari.
Anlægsarbejde i Fårup: Ny dobbeltrettet cykelsti er på vej30.9.2026 08:53:26 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at anlægge en cirka 600 meter lang dobbeltrettet cykelsti på Fårupvej mellem Storegade og Hobrovej er i gang. Den nye sti vil forbinde eksisterende cykelstier og ventes klar inden årets udgang.
Nyheder fra byrådsmødet29.9.2026 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 28. september 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
Turismen går frem i Randers25.9.2026 09:03:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere turister vælger at overnatte i Randers. I juli steg antallet af overnatninger med 7,5 procent sammenlignet med sidste år. Også set over årets første syv måneder går turismen frem – og både hoteller og campingpladser oplever vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum