Yerma er ingens kære mor
9.4.2026 07:45:08 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Hvor langt vil du gå for dine drømme? Lorcas klassiker moderniseres i et gribende drama om en kvindes altopslugende længsel efter at få et barn og konsekvenserne for relationerne omkring hende.

Yerma handler om samfundets forventning til kvinder og kvinders forventning til sig selv. Og om hvor langt man kan komme ud, hvis det man vil opnå ikke lykkes.
Yerma har alt, men ikke dét hun drømmer allermest om, nemlig et barn. Hendes drøm bliver til et mareridt, når hun i sin besættelse efter at blive mor mister sig selv og glemmer relationerne omkring hende. Yerma er et kærlighedsdrama mellem Yerma (Julie Agnete Vang) og hendes kæreste Jon (Mikkel Arndt), og hvad den uforløste drøm gør ved deres forhold. Også Yermas relationer til moren (Karen-Lise Mynster), søsteren (Nanna Skaarup Voss), ekskæresten (Anders Juul) og kollegaen (Sara Fanta Traore) kommer på prøve.
Den spanske digter og dramatiker Federico García Lorcas tragedie Yerma fra 1934 er en eviggyldig fortælling om, hvordan vi definerer os selv som mennesker, og hvad der sker, når vi ikke kan opnå vores drømme. I 2017 havde den australske dramatiker og instruktør Simon Stones nutidige drama skrevet over Lorcas historie urpremiere på Young Vic Theatre i London, hvor den spillede med stor succes. Fra den 29. april kan Det Kongelige Teaters husinstruktør Thomas Bendixens iscenesættelse af Stones Yerma for første gang opleves i Danmark, når der er premiere i Skuespilhuset.
"Yerma kommer ind på nogle af menneskehedens helt essentielle spørgsmål: Hvad er det at være menneske? Er det virkelig det at få børn, der er meningen med livet? De spørgsmål var vigtige i 1934, og det er de også i dag," siger Thomas Bendixen og fortsætter: "Yerma er et menneske, mange af os sandsynligvis kender fra vores familie eller vores omgangskreds. Når du lever dig ind i en karakter som Yerma på scenen, så rejser du med hende og ind i hendes smerte. Også selvom det ikke er dig, der drømmer om at få et barn, så kan det være noget andet, du drømmer om at få. Eller du kan genkende ensomheden. At du ikke kan forklare, hvem du er og ikke kan bede om hjælp. Det er et dybt interessant menneskeligt aspekt at se og opleve. Der er så mange vinkler i stykket, Yerma spejler vores nutid fuldstændig."
Handling
Yerma er en succesfuld storbykvinde med styr på sit liv. Hun har aldrig overvejet at få børn, men den dag hun træder ind i sit nye byhus, opstår lysten pludselig, for der er jo masser af plads, og hun overtaler sin kæreste. I flere år forsøger de to nu uden held at få et barn. Hun indretter deres arbejds- og samliv efter sine ægløsninger og deler intime historier om kampen mod barnløshed og familiemedlemmer med sine følgere på sociale medier, mens hendes kæreste efterhånden mister interessen for fertilitetsbehandlingerne og deres forhold. Fra aldrig at have defineret sin krop som en biologisk funktion, overtager det dybe behov for at blive mor og ender som en besættelse.
Yerma har premiere den 29. april på Store Scene i Skuespilhuset og spiller til den 6. juni 2026.
Læs mere HER
Se flere billeder HER
Kunstnerisk hold
Dramatiker: Federico Garcia Lorca
Manuskript: Simon Stone
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly
Lysdesign: Balder Nørskov
Lyddesign: Jonas Vest
Oversættelse: Thomas Bendixen
Medvirkende
Yerma: Julie Agnete Vang
Jon: Mikkel Arndt
Helene: Karen-Lise Mynster
Maria: Nanna Skaarup Voss
Viktor: Anders Juul
Des: Sara Fanta Traore
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
'Dansen med Regitze' bliver til teater for første gang23.3.2026 10:19:17 CET | Pressemeddelelse
Maria Rossing og Nicolaj Kopernikus spiller ægteparret Regitze og Karl Aage i en intim forestilling om sorg og kærlighed. Martha Christensens roman Dansen med Regitze bliver for første gang iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Anna Balslev på den intime scene Mellemgulvet i Skuespilhuset med urpremiere 11. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

