Mørke alger i Grønland kan fodre sig selv
31.3.2026 11:03:09 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Nyhed
Ny forskning viser, at mikroskopiske alger på Grønlands indlandsis lever af smeltevand i en selvforstærkende proces, som er med til at øge den globale opvarmning.

I den populære tv-serie The Last of Us er det en parasitisk svamp, der bryder gennem asfalten og overtager verden. Naturen slår tilbage. Stille, effektivt og uden menneskelig kontrol.
I virkeligheden er truslen langt mindre dramatisk. Den er usynlig for det blotte øje og vokser ikke i ruinerne af storbyer, men på Grønlands is. Her breder mikroalger sig over isens overflade – og gør den mørkere.
Det lyder måske harmløst, men jo mørkere isen bliver, desto hurtigere smelter den. Og selvom Alexandre Magno Barbosa Anesio har forsket i fænomenet i årevis, har hans seneste opdagelse gjort ham bekymret. Det viser sig nemlig, at algerne får deres næring fra selve smeltningen af isen i en mekanisme, der får naturen til at forstærke sin egen udvikling. Lidt ligesom i en dystopisk tv-serie.
”Den lille mængde nitrogen og fosfor, der kommer ud af isen, er tilstrækkelig til at give mikroalgerne det, de behøver for at vokse,” forklarer professoren fra en Teams-forbindelse mellem Nuuk og Aarhus Universitet. Han er ikke i tvivl om, hvad det kommer til at betyde for verdens opvarmning:
”Mikroorganismerne producerer farvestoffer, som absorberer sollys og gør indlandsisen mindre reflekterende. Den mørke is smelter hurtigere, hvilket vil få den globale temperatur til at stige.”
Fjernmålinger og tætte prøver
Alexandre Magno Barbosa Anesio er professor på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. For nylig blev han udnævnt til at stå i spidsen for ARC, et arktisk netværk hvor forskellige aktører på tværs af brancher kan samarbejde om forskningsprojekter og dele viden og teknologi. Og det bliver der brug for med tanke på mikroalgernes massive fremvækst på indlandsisen.
”Mikroalgerne er ikke i sig selv problemet. De reagerer blot på de ændringer, mennesket allerede har sat i gang, og vi har brug for at forstå processen,” siger han og understreger, at såkaldt remote sensing bliver en nøgle i de bestræbelser.
Fjernmålinger med satellitter, droner og fly gør det nemlig muligt for forskerne at overvåge enorme områder af Grønlands indlandsis og følge udviklingen over tid. De målinger skal så kombineres med Alexandre Magno Barbosa Anesio’s lokale prøver af de mørke mikroalger, som er mere præcise. Tilsammen danner de en bund af bedre klimaforudsigelser.
Upræcise klimamodeller
Netop klimamodellerne er for Carsten Suhr Jacobsen det helt store tvivlsspørgsmål i Arktis. Som leder af Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet vurderer han, at de ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den mørkning af isen, som algernes dynamiske vækst forårsager. Og dermed risikerer klimamodellerne at undervurdere, hvor hurtigt indlandsisen smelter.
”For få år siden regnede man med, at formørkelsen var et fast parameter, men med disse is-alger der på en måde fodrer sig selv, er der skabt stor usikkerhed om, hvor meget den globale temperatur kommer til at stige”, siger han.
Aarhus Universitet spiller fortsat en central og ledende rolle i forskningen af mikroalgernes indtog, og i disse dage afholdes Arctic Science Summit Week på AU’s campus med besøg af hundredvis af forskere fra hele verden. Ifølge Alexandre Magno Barbosa Anesio er permanent tilstedeværelse i Grønland en forudsætning for at forstå den mikroskopiske proces, som måske nok er usynlig, men som kan blive en øjenåbner af de helt store.
“Vi kan se, at de vågner meget tidligt efter vinteren og hurtigt begynder at vokse og fordoble mængden af alger. Alt hvad vi har lært om mikroalger de seneste 5-6 år, bekymrer mig,” siger han.
Kontakter
Alexandre Magno Barbosa AnesioProfessorInstitut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
Tlf:+4522568980ama@envs.au.dkUlrik KongsgaardKommunikationskonsulent, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:+45 30 18 31 44ulko@au.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Overset viden om kvinders fysiologi kan bane vej for bedre behandling af hjertesygdomme5.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder har længe været underrepræsenteret i forskningen i hjerte-kar-sygdomme, og selv i dag tager de modeller, forskerne bruger til at forstå hjertets blodkar, kun i begrænset omfang højde for biologiske forskelle mellem kønnene. Nu skal et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet være med til at lukke det videnshul.
Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke forskningen i miljøfarlige stoffer4.9.2026 09:37:34 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste årtier er vi blevet langt bedre til at kortlægge de miljøfarlige stoffer, der omgiver os i vores vand, luft og jord. Alligevel ved vi alt for lidt om, hvad stofferne, og ikke mindst kombinationen af dem, på sigt betyder for vores sundhed og natur. Et nyt partnerskab mellem forskere fra seks af landets universiteter skal styrke forskningen på området.
Fra mark til kyst: Sådan indgår NUAR i den nye kvælstofregulering28.8.2026 10:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne. Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
Universiteter og forskere på Christiansborg: I må ikke glemme Antarktis26.8.2026 09:54:40 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag afholdes en konference på Christiansborg, som samler politikere og forskere fra hele Rigsfællesskabet. Der er akut behov for et fælles polarforskningsprogram, der rækker ud over Grønland og Arktis og også omfatter Antarktis.
Nyfundne gener i Marokko kan blive redningen for en tørkeramt høst i Europa25.8.2026 14:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har færdiggjort kortlægningen af mikrobiomer i 10.000 planteprøver fra tre forskellige lande. Svarene giver næring til ambitionen om tørkeresistente afgrøder og dansk fødevareforsyningssikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

