Debatinstituttet

Nyt selskab vil løfte niveauet i udlejningsbranchen: "Vi skal ikke jagte den sidste krone"

31.3.2026 11:45:00 CEST | Debatinstituttet | Pressemeddelelse

Del

Erfarne aktører går sammen i et nyt selskab, der skal løfte niveauet i udlejningsbranchen yderligere. Ambitionen er at tredoble omsætningen i løbet af første regnskabsår.

Det er ifølge Blomfelt Udlejning ikke en modsætning at sikre en sund forretning for ejerne og samtidig skabe ordentlige rammer for lejerne. På billedet ses fra venstre Henrik Lind Husen, Sacha Stine Bekker, Kasper Fløe Svenningsen og Christian Falk-Rønne.
Det er ifølge Blomfelt Udlejning ikke en modsætning at sikre en sund forretning for ejerne og samtidig skabe ordentlige rammer for lejerne. På billedet ses fra venstre Henrik Lind Husen, Sacha Stine Bekker, Kasper Fløe Svenningsen og Christian Falk-Rønne. Blomfelt Udlejning

Udlejning af boliger er i dag mere end drift og paragraffer.

Det er udgangspunktet for, at to erfarne aktører fra ejendomsbranchen, Blomfelt og Mentor, nu går sammen om et nyt udlejningsselskab.

"Vi vil gerne vise, at man kan drive udlejning på en anden måde. Det er derfor, vi har stiftet Blomfelt Udlejning. Vi skal ikke jagte den sidste krone, men drive ejendomme, hvor både drift og mennesker fylder i hverdagen", siger Henrik Lind Husen, der bliver direktør i det nye selskab.

Selskabet etableres som et fælles driftsselskab, hvor Blomfelt og Mentor hver ejer halvdelen. De to eksisterende selskaber fortsætter samtidig som selvstændige enheder.

Selskabet får med Henrik Lind Husen som direktør en markant profil fra ejendomsbranchen. Han kommer fra Mentor, er blandt andet formand for Udlejerforeningen København og har arbejdet med ejendomsadministration i knap 20 år.

"Når vi slår kræfterne sammen med Henrik og resten af Mentor, får vi superspecialister med et indgående kendskab til udlejningsbranchen. Vi har længe ønsket at styrke og udvide udlejningsdelen, men det har ikke været troværdigt for os at tage flere kunder ind, før vi havde et setup til at levere ydelsen ordentligt", siger Kasper Fløe Svenningsen, direktør i Blomfelt.

Blomfelt Udlejning vil arbejde med udlejning og drift af boligudlejningsejendomme og henvender sig til ejere, der ønsker en tættere og mere aktiv forvaltning. Det starter med en forventet omsætning på 1,5 millioner kroner fordelt på 21 ejendomme og har ambitioner om at øge omsætningen til fem millioner kroner og antallet af ejendomme til mere end 40 i det første udvidede regnskabsår.

En af de centrale opgaver for Henrik Lind Husen bliver at videreføre de værdier og ambitioner, der ligger til grund for det nye selskab. Det indebærer blandt andet et fortsat fokus på troværdighed, et højt fagligt niveau og en tilgang til udlejning, hvor drift og mennesker hænger tæt sammen, og hvor relationen til både kunder og lejere får en tydeligere plads i den daglige drift. 

Konkret handler det om at samarbejde med udlejere, der overholder lovgivningen, at give lejere ordentlige og gennemsigtige svar og at give medarbejderne ansvar og plads til at udvikle sig i deres arbejde.

"For mig personligt handler det om ordentlig ejendomsdrift. Både i forhold til daglig drift og til dem, der lever og bor der. Det er ikke en modsætning at sikre en sund forretning for ejerne og samtidig skabe ordentlige rammer for lejerne. Det hænger tværtimod tæt sammen i den måde, vi driver ejendomme på", siger Henrik Lind Husen.

Blomfelt Udlejning får kontor på Charlottenlund Stationsplads.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Blomfelt Udlejning
Download
Blomfelt Udlejning
Download
Blomfelt Udlejning
Download

Fakta: Blomfelt Udlejning

Ejendomsadministratorerne Blomfelt og Mentor har dannet et nyt udlejningsselskab med navnet Blomfelt Udlejning, som skal arbejde med udlejning og drift af boligudlejningsejendomme.

Med Henrik Lind Husen som direktør får selskabet en markant profil fra ejendomsbranchen. Han kommer fra Mentor, er blandt andet formand for Udlejerforeningen København og har arbejdet med ejendomsadministration i knap 20 år.

Blomfelt Udlejning har fået kontor på Charlottenlund Stationsplads.

Følg pressemeddelelser fra Debatinstituttet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Debatinstituttet

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye