Ekstremismens to ansigter: Derfor støtter nogle mennesker vold mellem grupper
31.3.2026 05:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Menneskers tilbøjelighed til at støtte vold mod andre grupper skyldes ikke en enkelt tankegang: To grundlæggende motivationer og forskellige personlighedstræk er afgørende for volden. Det afslører en ny videnskabelig undersøgelse, der omfatter 58 lande.
Voldelig ekstremisme er drevet af to fundamentalt forskellige motivationer: Defensiv ekstremisme har til formål at beskytte en gruppe mod opfattede trusler, mens offensiv ekstremisme søger at etablere gruppedominans og udvide indflydelse.
Det viser en ny undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet PNAS.
Vold for at beskytte – eller dominere
Under ledelse af Jonas R. Kunst (Oslo Universitet) og Milan Obaidi (Københavns Universitet) har et internationalt team på mere end 100 forskere analyseret undersøgelsesdata fra 18.128 deltagere verden over.
”Vores resultater indikerer, at defensive ekstremistiske intentioner er mere udbredte og har større tilslutning end offensive intentioner. Det gælder i 56 ud af de 58 undersøgte lande,” fortæller Milan Obaidi og uddyber:
”Det tyder på en udbredt tendens til at finde beskyttende vold mere moralsk acceptabel end vold, der sigter mod erobring.”
At voldelig ekstremisme skyldes to vidt forskellige motivationer – enten behovet for at beskytte sin gruppe eller stræben efter dominans – er væsentligt, vurderer Milan Obaidi.
”Det er vigtigt at anerkende denne forskel, fordi motivationerne stammer fra forskellige psykologiske systemer og har forskellige konsekvenser for individer og samfund,” siger han.
Appellerer til forskellige typer
Undersøgelsen viser samtidig, at de to former for ekstremisme appellerer til forskellige typer mennesker. Personer, der har høje niveauer af narcissisme og en stærk tendens til at manipulere andre, viser særligt stærke tilbøjeligheder til defensiv ekstremisme. Forskerne mener, at beregnende individer strategisk kan udnytte den opfattede legitimitet af vold, der fremstilles som beskyttende.
Omvendt er personer med et stærkt ønske om gruppedominans og høje niveauer af religiøs fundamentalisme stærkere forbundet med offensiv ekstremisme. Psykopati var positivt relateret til begge typer voldelige intentioner.
”Desuden ser vi, at identifikation med liberale politiske grupper uventet er forbundet med højere offensive, men lavere defensive intentioner. Det afspejler muligvis en vilje til at forstyrre status quo,” foreslår Milan Obaidi.
Behov for skræddersyede interventioner
En anden afgørende pointe for forskerne er, at offensive ekstremistiske intentioner er forbundet med samfundsmæssig dysfunktion på makroniveau, herunder højere forekomster af politisk terror, interne konflikter og virkningen af terrorisme.
”Lande med højere score på Global Terrorism Index og lavere score på indekser for demokrati og menneskelig udvikling udviser i højere grad offensive, voldelige intentioner,” forklarer Milan Obaidi.
Defensive intentioner viser, trods bredere opbakning, ikke de samme signifikante sammenhænge med samfundsmæssig vold på makroniveau.
Undersøgelsens fund kan få stor betydning for programmer, der skal modvirke voldelig ekstremisme.
”Da offensive og defensive intentioner fungerer gennem forskellige psykologiske mekanismer, må politikere og interventionsspecialister bevæge sig væk fra ensartede strategier,” foreslår Milan Obaidi og uddyber:
”Der er behov for skræddersyede interventioner for effektivt at adressere de specifikke underliggende motiver, der driver individer mod enten beskyttende eller dominanssøgende vold.”
Undersøgelsen, som er finansieret af National Science Centre i Polen, kan læses her.
Kontakter
Milan ObaidiLektorInstitut for Psykologi
Tlf:35 32 91 76milan.obaidi@psy.ku.dkSimon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:+45 93 56 53 29halskov@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DNA fra flere tusinde år gamle skeletter i Frankrig afslører pest, høj dødelighed og nye sociale strukturer, og kaster lys over, hvordan Europas befolkning blev formet.
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
Elephant genomes reveal a past of continental connectivity and a future of increasing isolation16.4.2026 11:11:37 CEST | Press release
In the largest genomic mapping of Africa's elephants, an international team of researchers shows that elephant history is defined by the ability to move across large distances and exchange genes throughout the African continent. But as the elephants’ living space is becoming increasingly patchy, the study documents the visible genetic consequences of isolation – and points to approaches that help to incorporate genomics into current and future elephant conservation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum