Overvældende interesse udløser kampvalg hos Verdo
31.3.2026 13:00:00 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Verdo-koncernen, der samlet leverer vand, varme og el til mere end 100.000 kunder i Randers, Herning og Kongerslev, er et andelsselskab ejet af forbrugerne. Derfor har selskabet den seneste måned opfordret kunderne til at stille op til repræsentantskabet og de lokale bestyrelser i Herning og Kongerslev, og nu står det klart, at der bliver tale om kampvalg.

124 andelshavere skal kæmpe om 84 pladser i repræsentantskabet i Randers og Herning, og dermed bliver det lidt af en valggyser, man kan se frem til, når der afholdes valg i Verdo i slutningen af april.
I valgkreds Randers skal 79 kandidater kæmpe om 56 pladser, mens der i valgkreds Herning er 28 pladser til rådighed til i alt 45 opstillede kandidater. I Herning er der ligeledes valg til bestyrelsen i Verdo Varme Herning. Her skal hele 15 kandidater kæmpe om de 3 pladser, der er besat af forbrugerrepræsentanter.
I Kongerslev kører opstillingsperioden forskudt, så her er der stadig mulighed for at stille op til og med den 6. april. Her skal der vælges 1 medlem til repræsentantskabet og 2 medlemmer til den lokale bestyrelse i EL-NET Kongerslev.
Sådan ser resultatet ud, efter at Verdo har lukket for opstilling af kandidater til de tre valg. Dermed skal der for første gang, siden Verdo udvidede antallet af medlemmer i repræsentantskabet i 2022, stemmes om, hvem der skal repræsentere de mange forsyningskunder, og det glæder bestyrelsesformand i Verdo-koncernen, Torben Høeg Bonde:
”Det er overvældende og utrolig positivt at opleve den store interesse. Det er helt tydeligt, at forsyningssikkerhed og grøn omstilling fylder mere i folks bevidsthed i dag, end det har gjort tidligere.
Jeg glæder mig over, at vores andelshavere er så engagerede, som det er tilfældet her,” siger Torben Høeg Bonde.
Finn Andersen, der er næstformand i Verdo’s bestyrelse, håber, at rigtig mange kunder vil benytte anledningen til at stemme:
“Jeg glæder mig især til at følge valget i Herning med så mange spændende kandidater og endda med valg både til repræsentantskabet og bestyrelsen. Jeg kan kun opfordre til, at man som andelshaver tager sig tiden til at stemme forbrugerrepræsentanterne ind, og jeg håber, at vi får en flot stemmedeltagelse.”
Med omkring 500 medarbejdere og en omsætning i omegnen af 3 mia. kroner er Verdo-koncernen et af landets store energiselskaber, og som mange andre forsyningsselskaber står Verdo overfor milliardstore investeringer, der i de kommende år både skal sikre forbrugerne fortsat rent drikkevand og omstille og elektrificere varmeforsyningen i Herning og Randers.
”Det er vigtigt, at kunderne føler sig godt repræsenteret i virksomheden, og den bedste mulighed er jo, at man stemmer på de kandidater, som man helst ser valgt,” siger Torben Høeg Bonde og peger på, at kvinderne bør være ekstra opmærksomme på valget.
”Energisektoren er historisk meget mandsdomineret. Derfor ser vi stadig en overvægt af mænd blandt kandidaterne. Hvis man ønsker en bedre kønsbalance, så er det ved at stemme, at man kan være med til at ændre det.”
Valg til repræsentantskabet samt valg til bestyrelserne i Herning og Kongerslev afholdes parallelt fra den 17. til den 24. april. Det er kun andelshavere hos Verdo, der kan stemme på de opstillede kandidater, og andelshaverne får automatisk få besked om valget i blandt andet e-Boks. Det nye repræsentantskab sidder i fire år og tiltræder den 1. juni 2026.
Kontakter
Torben Høeg BondeBestyrelsesformand
Tlf:41 74 42 73Tine Martlev PallesenChef for koncernkommunikation og ESGVerdo Holding A/S
Tlf:41748917tipa@verdo.comOm Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Tag hele familien med til indvielse af Vilstrup Skov10.9.2026 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 20. september inviterer Verdo, Naturstyrelsen og Randers Kommune til officiel indvielse af den nye Vilstrup Skov syd for Randers. Her kan hele familien plante skovens første træer, få et sjældent kig indenfor på Vilstrup Vandværk og opleve biolog og dyreekspert Anders Kofoed. Det hele er gratis – og der er pølser og sodavand til alle.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo godkender plan for rent drikkevand og forsyningssikkerhed6.7.2026 09:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Vandforsyningen i Randers står overfor en massiv opgradering, der skal sikre rent vand til randrusianerne de næste 100 år frem. Nye vandværker og kildepladser er på vej.
Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole26.5.2026 10:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum