Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen
31.3.2026 08:51:23 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.

En høj efterspørgsel fra koncernens rejsearrangører, Spies, Ving og Tjäreborg, samt en generelt stærkere udnyttelse af kapaciteten har været stærkt medvirkende til det bedste resultat for Sunclass Airlines siden coronapandemien lukkede verden i 2020. Samtidig fastholder selskabet en kapacitetsudnyttelse, der er førende i flybranchen med en load factor på 91 %.
Også et treårigt transformationsprogram, hvor selskabet har arbejdet målrettet med både omkostninger, operationel performance og kultur, har bidraget til en vækst på 119 mio. kr. Året har dog fortsat været præget af et globalt marked med stigende omkostninger, geopolitisk uro samt udfordringer i leverancer af nye fly og reservedele til branchen.
CEO: Markant fremgang i et komplekst marked
CEO i Sunclass Airlines, Valdemar Warburg, udtaler: “Vi har forbedret vores årsresultat med hele 119 millioner i år, hvilket afspejler en stærkere drift og en meget høj efterspørgsel fra vores touroperatører i hele Norden. Samtidig har vi navigeret i et komplekst marked med stigende omkostninger og operationelle udfordringer, hvilket gør resultatet endnu mere tilfredsstillende.”
Valdemar Warburg tilføjer dog, at årsresultatet også til dels er influeret af økonomisk kompensation for et af selskabets fly, som man måtte afskrive efter en hård landing på Skiathos i efteråret 2024.
Stærkere operation og høj kundetilfredshed
Sunclass Airlines har samtidig forbedret sin operationelle performance markant med en stigning i ’on-time performance’ på 30 % over de seneste år. Kundetilfredsheden er ligeledes på sit højeste niveau i over 10 år. Den positive udvikling er blandt andet blevet anerkendt med en førsteplads som bedste charterflyselskab ved Danish Travel Awards i 2025 – for andet år i træk.
Fortsat fornyelse af flyflåden og lavere klimaaftryk
I løbet af året har Sunclass Airlines fortsat fornyelsen af flåden med levering af endnu et A321neo-fly, som er en central del af selskabets strategi for at sikre en mere effektiv, CO2-besparende og fremtidssikret drift.
Valdemar Warburg udtaler: ”Fornyelsen af vores flåde til nyere neo-modeller bidrager både til lavere brændstofforbrug, reducerede CO2-udledninger og en mere stabil operation, og er samtidig et vigtigt element i Sunclass’ ambition om at være førende inden for reduktion af klimaaftryk i chartersegmentet.”
CFO: Stærk koncern understøtter udviklingen
Moderkoncernen bag Sunclass, Nordic Leisure Travel Group (NLTG) leverede i 2024/25 et driftsresultat på 704 mio. SEK, som er 200 mio. SEK bedre end sidste år. ”Dette er ligeledes det bedste resultat siden pandemien og betyder, at NLTG-koncernen nu er helt gældfri”, udtaler CFO i NLTG, Per Knudsen.
Han fortsætter: “Sunclass Airlines spiller en central rolle i koncernens værdikæde, og årets resultat viser tydeligt styrken i vores integrerede forretningsmodel. Samtidig står koncernen samlet set stærkere finansielt med en høj indtjening og solid likviditet, hvilket understøtter den fortsatte udvikling af flyselskabet.”
Forventninger til 2025/26
Sunclass Airlines forventer en fortsat positiv udvikling med en væsentlig stigning i driftsresultatet i det kommende år, og allerede i Q2 2026 modtager selskabet desuden sin tredje Airbus 330neo-maskine, der får base i Danmark og skal flyve ca. 300.000 gæster på ferie til Sydeuropa, Kap Verde og Thailand i år. Herudover lancerede selskabet i december 2025 en ny femårig strategi, Altitude 2030, med ambitioner om yderligere forbedringer i både omsætning, on-time performance og kundeoplevelse.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder

Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
Spies lancerer nyt voksenhotelkoncept: LiveEz Hotels – til voksne, der vil have ro, kvalitet og nærvær18.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Spies udvider sin portefølje af voksenhoteller med LiveEz Hotels – et nyt koncept med mindre hoteller, personlig stemning og fleksible rammer for voksne, der rejser uden børn. Lanceringen sker i takt med en stigende interesse for specialiserede voksenkoncepter, og første hotel åbner i sommeren 2026 i Side.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum