Renoveringsarbejder på Mønbroen
7.4.2026 12:54:42 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet foretager renoveringsarbejder på Mønbroen fra april til oktober.

I perioden fra den 15. april til ultimo oktober vil Vejdirektoratet foretage reparationer af Mønbroens (Dronning Alexandrines Bro) betonhvælvinger (under kørebanen). Det er den øverste del af betonbuer, søjler, søjlevægge og rigler, der skal repareres.
Arbejdet vil blive gennemført etapevis i dagtimerne på hverdage i et op til 300 meter langt arbejdsområde i det ene spor. Der vil være signalanlæg og vekselvis ensrettet kørsel i én kørebane med en bredde på tre meter fra kanten af cykelstien og ud til midterstriben. Der vil være hastighedsbegrænsning på 50 km/t ved arbejdsstedet.
Hver etape indledes med totallukning af broen i de sene aftentimer og de tidlige morgentimer til opstilling af etapens trafikafspærringer. Der vil være omkørsel via Bogø og Farøbroerne i dette tidsrum.
Der vil blive indledt med kortlægning af renoveringsarbejdets omfang opdelt i seks etaper, de første 2-3 uger inden selve reparationsarbejdet begynder.
Trafikken på gang- og cykelstierne vil i hele perioden blive omlagt til modsat side i forhold til den side, der arbejdes på.
Information til trafikanterne
Trafikken på strækningen over Mønbroen (rute 59 Præstøvej/Kostervej) vil fra onsdag den 15. april til ultimo oktober på hverdage i dagtimerne fra 08.00 blive gennemført etapevis og med vekselvis ensrettet kørsel i én kørebane med hastighedsbegrænsning på 50 km/t. styret med signalanlæg.
På tirsdage i juni, juli og august, hvor der er Marked i Stege, vil signalreguleringen blive tilpasset sådan, at flest mulige trafikanter kan passere arbejdsstedet. Der skal dog påregnes en vis ventetid.
Tak for tålmodigheden
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter og takker for tålmodigheden.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev1.4.2026 16:19:32 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 8 ved Faaborg1.4.2026 16:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 7. april begynder Vejdirektoratet at udskifte asfalt på rute 8 ved Faaborg. Arbejdet forventes at tage en uge.
E47 skal have ny asfalt ved Lellinge1.4.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker i perioden fra 7. april til 15. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum