Når vi mentalt zoner ud, begynder hjernen at lytte til kroppen

Vi kender det alle sammen: En kedelig opgave, en træt dag og en hjerne, der ikke helt kan holde fokus. Nogle dagdrømmer om ferier, minder eller oplevelser, de har haft. Andre genoplever stressende situationer eller bekymrer sig. Men måske har du også lagt mærke til, at når hjernen slår fra og opmærksomheden vender indad, kan den bevæge sig fra tanker og minder og videre ned i kroppen. Pludselig bliver du bevidst om, at hjertet slår hårdere, vejrtrækningen bliver hurtigere, eller en anden del af kroppen fylder i bevidstheden.

Forskere kalder fænomenet “kropsvandring”, og på Aarhus Universitet har postdoc Leah Banellis og professor Micah Allen fra Institut for Klinisk Medicin undersøgt, hvad der egentlig sker, når underbevidstheden retter blikket mod kroppen:

“Vores forskning viser, at det er overraskende almindeligt i perioder uden aktivitet, at og at det hænger sammen med, hvordan vi har det følelsesmæssigt og vores generelle mentale sundhed,” forklarer postdoc Leah Banellis.

Og interessant nok er kropsvandring faktisk ofte forbundet med en negativ følelse, tilføjer hun:

“Det vi kan se er, at det ofte er vores hjerteslag, vejrtrækning eller en knude i maven, vi registrerer. Når hjernen tager en mental tur rundt i kroppen, oplever vi typisk negative følelser i øjeblikket, og det er reflekteret i kroppen, som viser tegn på øget aktivitet, som fx en hurtigere puls.”

Studiet, som omfattede mere end 500 danskere, kombinerede hjerneskanninger med deltagernes egne detaljerede rapporter om, hvad de tænkte og følte i de perioder, hvor hjernen ”zoner ud”.

Et særligt “fingeraftryk” i hjernen

Studiet viste også, at kropsvandring har sit eget mønster af forbindelser i hjernen, som adskiller sig fra almindeligt dagdrømmeri, forklarer Micah Allen:

“Mens almindeligt dagdrømmeri eller tankevandring er forbundet med præfrontal cortex, et hjerneområde, der er involveret, når vi skal planlægge noget eller tænke abstrakt, så aktiverer kropsvandring et netværk i hjernen, som overvåger signaler fra kroppens indre og regulerer, hvor vågen og aktiveret kroppen er.”

Det tyder derfor på, at kropsvandring er et neurologisk særskilt fænomen og ikke bare en afart af dagdrømmeri, forklarer Leah Banellis:
“Vores tanker er ikke adskilt fra kroppen. Signaler fra vores organer kan i det stille påvirke, hvad vi tænker på, og hvordan vi har det i løbet af dagen.”

Kan hænge sammen med vores mentale sundhed

Vi oplever alle kropsvandring fra tid til anden. Interessant nok viste studiet, at selvom det ofte er forbundet med negative følelser i øjeblikket, kan det på længere sigt hænge sammen med bedre mental sundhed, forklarer professor Micah Allen:

“Når de kropsfokuserede tanker opstod, oplevede deltagerne som sagt typisk flere negative følelser her og nu, og deres krop viste tegn på øget aktivering, såsom en højere puls. Men samtidig havde personer, der generelt rapporterede mere kropsvandring, færre symptomer på ADHD og depression.”

Han og postdoc Leah Banellis håber at kunne dykke længere ned i, hvilken rolle forbindelsen mellem krop og sind spiller for vores fysiske og mentale sundhed:

“Det er vigtigt at forstå, hvordan kropsvandring varierer på tværs af befolkninger, livsfaser og kulturer. Forskellige samfund lægger forskellig vægt på opmærksomhed på sind og krop, og ved at forske i det, kan vi afdække, om kropsvandring er kulturelt betinget eller noget universelt, vi alle sammen oplever” siger Micah Allen.

De to vil også undersøge, om vores moderne livsstil, som fx hvor meget tid vi bruger på digitale enheder frem for i naturen eller i sociale sammenhænge påvirker, hvor ofte vores opmærksomhed vender sig mod kroppen, især hos børn og unge.

Bag om forskningen

Studietype:
Stort tværsnitsstudie med neuroimaging (grundforskning). 536 raske danske deltagere gennemførte en 14-minutters fMRI-scanning i hvile, efterfulgt af et retrospektivt, multidimensionelt spørgeskema om oplevelser (22 spørgsmål, der dækkede social-kognitive, affektive og kropslige aspekter af igangværende tanker). Studiet er en del af Visceral Mind Project finansieret af Lundbeckfonden.

Samarbejdspartnere i Danmark og udlandet:
• Danmark (Aarhus University): Leah Banellis, Niia Nikolova, Malthe Brændholdt, Melina Vejlø, Francesca Fardo, Micah G. Allen – alle ved Institut for Klinisk Medicin, Center of Functionally Integrative Neuroscience
• Udland: Ignacio Rebollo (German Institute of Human Nutrition, Nuthetal, Tyskland), Nicolas Legrand (Center for Humanities Computing, Aarhus University), Jonathan Smallwood (Queen’s University, Kingston, Canada; afdød 24. oktober 2025)
• Micah G. Allen er også tilknyttet Institut for Psykiatri ved University of Cambridge, UK

Ekstern finansiering:
• Lundbeckfonden Fellowship (R272-2017-4345) til Micah G. Allen
• European Research Council Starting Grant (ERC-2020-StG-948788) til Micah G. Allen
• Lundbeckfonden Postdoctoral Fellowship (R483-2024-1777) til Leah Banellis

Uvildighed:
Ingen interessekonflikter. Finansieringskilderne har ikke haft indflydelse på studiets design, dataindsamling, analyse, fortolkning eller manuskript.

Afvigelser fra peer review:
Ingen. PNAS Direct Submission, publiceret 25. marts 2026.

Læs mere i den videnskabelige artikel:
https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2520822123
Data og kode:
https://github.com/embodied-computation-group/body_wandering_CCA

Kontakt

Professor Micah Allen
Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet
Email: micah@cfin.au.dk
Telefon: +45 87153435

Postdoc Leah Banellis
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Email: leahbanellis@cfin.au.dk