Ny dansk teknologi hjælper kroppen til selv at nedbryde sygdomsproteiner
30.3.2026 10:22:35 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet og biotech-virksomheden Draupnir har fundet en ny måde at få kroppen til selv at rydde op i skadelige proteiner, og det kan føre til et gennembrud i behandlingen af sygdomme som gigt og demens.

Når vi bliver ramt af gigt eller neurologiske lidelser, er det som oftest bestemte proteiner i kroppen, som ikke længere opfører sig, som de skal. Nogle krøller sammen og bliver til ”skralde-proteiner”, andre vender sig mod kroppen og forårsager betændelse eller angriber kroppens egne celler.
Men nu har et dansk forskningssamarbejde udviklet en teknologi, der kan revolutionere den måde, vi behandler visse sygdomme på. Det er nemlig lykkes forskningsholdet at få kroppen til målrettet at nedbryde en helt ny gruppe af de skadelige proteiner, fortæller lektor Simon Glerup fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og medstifter af biotech-virksomheden Draupnir.
”Vi er lykkedes med at ”mærke” de skadelige proteiner, så kroppen selv genkender dem, fanger dem ind og transporterer dem ind i celler, hvor de bliver nedbrudt af cellernes affaldssystem lysosomerne,” fortæller han.
Det har før været muligt at få kroppen til at nedbryde proteiner, som allerede var inde i cellerne, men det er nyt, at det nu også er lykkes at ramme proteiner, som er uden for celler i kroppen, siger Simon Glerup:
”Det giver helt nye muligheder inden for lægemiddeludvikling, som vi ikke havde før, fordi den her metode giver os adgang til en stor gruppe proteiner, som vi tidligere ikke har kunnet ramme effektivt med medicin,” siger han.
Kan være en gamechanger for millioner af kronisk syge
Op mod 40 procent af kroppens proteiner befinder sig uden for cellerne eller på celleoverflader. Og mange af dem har indflydelse på, om vi bliver syge eller ej, men indtil nu har det altså været meget vanskeligt at målrette behandling til netop den gruppe proteiner.
Med den nye teknologi, som får kroppen selv til at transportere proteinerne ind i celler, hvor de kan blive nedbrudt, vil millioner af mennesker verden over potentielt kunne se frem til nye og bedre behandlingsmuligheder.
”Bare i Danmark er over 700.000 mennesker ramt af gigt, som er en betændelsestilstand blandet andet forårsaget af sygdomsproteiner. De vil potentielt kunne se frem til nye og forhåbentligt mere effektive behandlingsmuligheder, hvis og når vi får udviklet lægemidler, der bruger vores nye teknologi,” forklarer Simon Glerup, men det er ikke kun gigtpatienter, som potentielt kan se frem til nye behandlinger, fortsætter han:
”Det er også potentielt autoimmune sygdomme, hvor kroppens celler og proteiner angriber kroppen, eller neurologiske sygdomme som fx demens eller sklerose, som på sigt kan få nye behandlingsmuligheder og få udviklet nye lægemidler. Sygdomme som det i dag er meget svært at behandle, blandt andet fordi vi ikke har kunnet slippe af med de her proteiner, som er uden for cellerne på en rationel og effektiv måde.”
Der går dog lidt, inden vi kan forvente nye lægemidler på hylderne på apoteket. Simon Glerup og resten af forskerholdet bag vil nu arbejde videre med at optimere teknologien til klinisk brug og derefter udvikle potentielle lægemiddelkandidater. Og det er en proces, som kan tage tid, siger Simon Glerup.
”Det tager flere år at få udviklet og godkendt et nyt lægemiddel, men med metoden her er vi kommet et stort skridt nærmere nye behandlinger,” siger han.
Bag om forskningsresultatet
Studietype:
• Grundforskning inden for kemisk biologi og lægemiddeludvikling
• Kombination af medicinal kemi, kemisk biologi, biokemi, cellemodeller og dyreforsøg.
Resultatet bygger videre på tidligere forskning i targeted protein degradation (TPD) af intracellulære proteiner (PROTACs) og ekstracellulære proteiner (LYTACs), men går et væsentligt skridt videre.
Tidligere metoder til ekstracellulær nedbrydning har primært været baseret på store biologiske molekyler (fx antistoffer), mens studiet her introducerer en tilgang med små molekyler, som er mere fleksibel og potentielt bedre egnet til lægemiddeludvikling.
Samarbejdspartnere
• Draupnir Bio
• Aarhus Universitet
• Internationale samarbejdspartnere (bl.a. UK og Frankrig)
Ekstern finansiering
• Novo Nordisk Foundation
• Innovation Fund Denmark
• Draupnir Bio
Habilitet
Flere forfattere er ansatte i Draupnir Bio og medopfindere på patentansøgninger relateret til teknologien.
Peer review
Studiet er peer-reviewed og publiceret i Cell Chemical Biology.
Læs mere i den videnskabelige artikel
https://www.cell.com/cell-chemical-biology/abstract/S2451-9456(26)00072-3
Kontakt
Lektor Simon Glerup
Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet
Mail:glerup@biomed.au.dk
Telefon:+4551221727
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
10.000 unge har svaret på spørgeskema om overgreb i barndommen – forskerne håber på mange flere7.8.2026 08:46:01 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 10.000 unge danskere har nu svaret på verdens hidtil største spørgeskemaundersøgelse om overgreb i barndommen. Men forskerne bag undersøgelsen har brug for flere besvarelser, inden undersøgelsen lukker den 15. oktober.
Stærk søgning til Hernings nye uddannelses- og sundhedshus SUND+6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september åbner SUND+ i Herning, hvor kommende sygeplejersker, radiografer og læger for første gang skal samles under ét tag.
Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression hos både piger og drenge2.7.2026 11:37:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun højden, brysterne og stemmen, der ændrer sig i puberteten. Tidspunktet for, hvornår puberteten begynder, kan også have betydning for børn og unges risiko for at udvikle depression, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Gigantiske ryghvirvler fra Gram Lergrav giver ny viden om forhistorisk kæmpehaj30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De største hajhvirvler, forskere nogensinde har set, er dukket op efter at have været væk i over 40 år. Nu kaster de nyt lys over den sagnomspundne Megalodon.
Kan tarmbakterier genoprette immunforsvaret ved skrumpelever?29.6.2026 13:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Adjunkt Sidsel Støy fra Institut for Klinisk Medicin modtager en Clinical Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning i tarmbakterier, immunforsvaret og skrumpelever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum