Litterær folkehøring om fremtidens natur og landskaber
30.3.2026 10:45:36 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Vær med til at give naturen en stemme, når Næstved Bibliotek torsdag den 16. april kl. 18.30-21.00 inviterer til en aften i fremtidens og naturens tegn. Mød biolog og tv-vært Morten D.D. Hansen, Ruth Hansen fra DN Næstved samt forfatterne Shëkufe Tadayoni Heiberg og Victor Boy Lindholm.

Hvad er det for en natur, vi og fremtidige generationer kan drømme om at få, hvis vi begynder at lytte mere til den og giver den mulighed for at eksistere på egne præmisser? Hvordan kan vi forme naturområder, der trives – ikke kun på kort sigt, men lang tid fremover? Og ikke mindst, hvordan kan vi mennesker gentænke vores måde at være i naturen på?
Disse spørgsmål og mange flere vil vi undersøge svarene på, når vi inviterer til litterær folkehøring om fremtidens natur og landskaber.
Forskning mødes med poesi
Til en litterær folkehøring mødes fakta og forskning med prosa og poesi. For at gøre os klogere på en abstrakt størrelse som emnet ’fremtidsnatur’, har vi inviteret både videnskabelige, lokale og skønlitterære stemmer til Næstved. De vil give deres perspektiv på, hvordan vores nære natur kan komme til at se ud i fremtiden.
Aftenen byder også på et litterært bidrag fra lokale unge gymnasieelever.
Formålet er at skabe et oplyst og nuanceret grundlag for samtale, refleksion og stillingtagen til komplekse samfunds- og eksistensspørgsmål, såsom klima- og biodiversitetskrisen.
Workshops og udstilling
Oplæggene vil være efterfulgt af en række forskellige workshops, hvor deltagerne vender emnet i fællesskab, på tværs af generationer og i formater, hvor alle kan være med. Forhåbentlig går vi alle hjem derfra med ny viden, håb og fornyet energi til at engagere os i vores natur og dens fremtid.
Efter den litterære folkehøring vil der blive lavet en udstilling på Næstved Bibliotek på baggrund af deltagernes bidrag og perspektiver fra de forskellige workshops.
Aftenens program
18.15-18.25: Ankomst
18.30 Velkomst
18.35 Oplæg ved:
• Morten D.D. Hansen – biolog, naturformidler og tv-vært
• Ruth Hansen – bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening Næstved
• Victor Boy Lindholm – forfatter
• Shëkufe Tadayoni Heiberg – forfatter
19.50 Pause
20.00 Workshops
20.50 Afslutning
Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Danmarks Naturfredningsforening Næstved. Det foregår torsdag den 16. april kl. 18.30-21.00 på Næstved Bibliotek. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via www.naesbib.dk
Nøgleord
Kontakter
Maja Nørager LauvringKulturformidler
Tlf:5588 4133majnla@naestved.dkErik SølvsteenKulturformidler
Tlf:5588 4147erisol@naestved.dkLea Anna PetersenKulturformidler
Tlf:55884132lampet@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder



Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den litterære cocktail – James Bond og Martini9.4.2026 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. april kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek og Høghs Cocktailbar til et sanseligt arrangement, der blander litteratur og cocktails.
Der er håb endnu – foredrag med Anders Kofoed7.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Biolog Anders Kofoed fortæller om bæredygtighed, verdensmål og klima i børnehøjde, når han besøger Næstved Bibliotek torsdag den 23. april kl. 17.00-18.00.
Foredrag med Nikolaj Kirk1.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eventyrer, kok, forfatter og tv-vært Nikolaj Kirk besøger Næstved Bibliotek med foredraget Fødevarekvalitet og bæredygtighed. Det sker tirsdag den 21. april kl. 19.00-21.00.
Frihed, tid og bæredygtighed - Tømrerlusens vej ud af hamsterhjulet1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dennis Nielsen, også kendt som Tømrerlusen, besøger Næstved Bibliotek mandag d. 20. april kl. 19:00 - 21:00. Her fortæller han om, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, uden at miste livskvalitet.
UGE17: Bibliotekernes verdensmålsuge31.3.2026 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek byder indenfor til både børn og voksne i uge 17, når Danmarks biblioteker sætter fokus på FN’s 17 verdensmål. Der er planlagt en hel uge fyldt med spændende aktiviteter, foredrag og workshops.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum