Fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser
7.4.2026 07:30:00 CEST | Villum Fonden | Pressemeddelelse
Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til erhvervsskolerne, så de kan uddanne unge til at blive frontløbere i bæredygtighed og grøn omstilling.

Flere erhvervsskoler landet over får nu muligheden for at udvikle grønnere uddannelser for unge, som gerne vil være kokke, smede, murere, landmænd og elektrikere mm. Villum Fonden har nemlig afsat 50 mio. kr til erhvervsskolerne, så de kan uddanne de unge til bæredygtighed og grøn omstilling. Fonden har de seneste to år støttet området med knap 100 mio. kr.
Uddelingschef i Villum Fonden, Ole Laursen, siger:
“Erhvervsuddannelserne er en hjørnesten i den grønne omstilling, for de skal levere de faglærte, der kan omsætte grøn viden til konkrete løsninger. Vi vil gerne understøtte, at erhvervsskolerne kan give eleverne den viden og de færdigheder, der bliver efterspurgt, og som er helt nødvendige for den grønne omstilling.”
Behov for grønne kompetencer
På tværs af brancher – fra fødevareproduktion til byggeri og transport – breder behovet for grønne kompetencer sig. Der er brug for mekanikere, der kan reparere elbiler; kokke, der kan tilberede klimavenlige måltider; landmænd, der kan producere fødevarer på nye, bæredygtige måder; og bygningshåndværkere, der forstår materialers klimaaftryk og kan arbejde med energieffektive løsninger.
Faglærte i dag og i fremtiden har brug for kompetencer, så de kan løse opgaver inden for bl.a. elektrificering, energieffektive løsninger, digitalisering, nye materialer og stigende dokumentationskrav. Det stiller store krav til erhvervsskolerne, som skal sikre, at undervisningen er aktuel, praksisnær og i trit med virksomhedernes behov.
Nye undervisningsforløb og grønne linjer
Det er netop disse udfordringer, den nye pulje til grønnere erhvervsuddannelser skal hjælpe med at løfte. Med fondsstøtten får skolerne mulighed for at udvikle nye undervisningsforløb og særlige grønne linjer, så elever møder undervisning i alt fra bæredygtige materialer og energieffektivitet til elektrificering og nye teknologier.
“Ambitionen er at give erhvervsskolerne mulighed for at udvikle tidssvarende uddannelser, der imødekommer de grønne kompetencer, som både erhvervslivet og samfundet efterspørger. Samtidig skal uddannelserne være motiverende og relevante for de unge. I Villum Fonden ønsker vi, at fremtidens faglærte bliver klædt på til at være frontløbere i bæredygtighed og grøn omstilling, så de kan bidrage til et stærkere og grønnere samfund,” siger Ole Laursen.
Fakta om Villum Fondens støtte til grønnere erhvervsuddannelser
- Villum Fonden har i 2024 givet knap 47 millioner kr. og i 2025 knap 50 millioner kr. til grønnere erhvervsuddannelser.
- Det er erhvervsskoler inden for både teknologi, byggeri og transport samt fødevarer, jordbrug og oplevelser, der kan søge om støtte til at udvikle undervisning med grønne perspektiver.
- Villum Fondens pulje til grønnere erhvervsuddannelser kan bruges til fx udvikling af grønne linjer, opkvalificering af undervisere og samarbejde med virksomheder.
- Puljen er blevet til i samarbejde med centrale aktører fra erhvervsuddannelsesområdet.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette BlomKommunikationschefVillum Fonden
Tlf:+45 26 75 38 53jbl@villlumfonden.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Villum Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Villum Fonden
Flere kvinder skal vælge en universitetskarriere27.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 16 procent af professorerne inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag er kvinder. Villum Fonden støtter nu seks talenter, der kan blive rollemodeller for kvinder med en ’professor i maven’.
Ny uddelings- og analysechef i Villum Fonden20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mette Lindgaard tiltræder som ny uddelings- og analysechef i Villum Fonden den 1. marts 2026. Mette Lindgaard kommer fra en stilling som Managing Director & Partner i Boston Consulting Group og har tidligere haft ledende roller som Equity Partner i PwC og Deloitte. Derudover har hun erfaring fra Finansministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Mette Lindgaard har gennem sit mangeårige arbejde som konsulent for nogle af Danmarks største fonde opnået et indgående kendskab til fondsverdenen. I sin nye rolle får hun det strategiske ansvar for at styrke uddelingsområdet Kultur og samfund og vil sammen med den øvrige ledelse bidrage til at videreudvikle fondens uddelingspraksis på tværs af de øvrige uddelingsområder. Mette Lindgaard er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. ”Jeg har gennem mit arbejde inden for konsulentbranchen opbygget indgående kendskab til fondenes arbejde og betydning for samfundet – en viden, jeg glæder meget til at kunne omsætte i min nye rolle. Det er desud
126 mio. kr. til næste generation af forskningsledere26.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Villum Young Investigator-programmet får 14 forskertalenter nu mulighed for at udfordre det bestående og bygge bro til nye erkendelser – fra universets mørke afkroge til havets skjulte liv.
Årslegatmodtager sætter molekyler på menuen23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan får vi fremtidens mad til at være indbydende, sund og god for både mennesker og planet? Villum Kann Rasmussens Årslegat går i år til en topforsker, der bygger bro mellem molekyler og måltid.
Millionstøtte skal løfte erhvervsuddannelser i Centraleuropa21.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Villum Fonden støtter ti projekter i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn med over 90 millioner kroner. Målet er at modernisere erhvervsuddannelserne og give unge de kompetencer, der skal drive den grønne og digitale omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum