Aarsleff rykker ind i nyt kontor i Glostrup
30.3.2026 10:28:15 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Pressemeddelelse
Efter mange år i Avedøre er entreprenørkoncernen Aarsleff nu flyttet ind på 17.000 nyrenoverede kvadratmeter på den københavnske vestegn.

Cirka 450 medarbejdere fra flere af selskaberne i Aarsleff-koncernen indtager mandag den 30. marts et moderne, lyst og aldeles nyistandsat kontormiljø på Ejby Industrivej 41 i Glostrup.
Gennem det seneste halve år er alle ikkebærende vægge revet ned og genopført – og husets indretning optimeret. Nye installationer, sprinkleranlæg, kabling til el og ventilation er også bygget ind – for de cirka 17.000 etagemeter, der er ejet af Wihlborgs, skal de næste mange år udgøre Aarsleff-koncernens kontor i hovedstadsområdet.
Årsagen til flytningen skal findes i koncernens udviklingsrejse. De rammer, vi har anvendt i Avedøre siden 2002, var ikke mulige at udbygge yderligere – og dækkede ikke længere Aarsleffs behov for hverken kontorpladser eller tidssvarende mødefaciliteter. Men det kan de nye rammer i Glostrup, fortæller administrerende koncerndirektør Jesper Kristian Jacobsen:
”Vi har ønsket at skabe nogle rammer, hvor medarbejderne har lyst til at være – og hvor hverdagen fungerer godt. Det nye kontor giver os mere plads, bedre akustik og et sundt indeklima, men også flere muligheder for både samarbejde, fordybelse og uformelle møder. Det er vigtige elementer, når man vil sikre trivsel og gode kontorarbejdspladser i en organisation af vores størrelse,” siger han.
Gode rammer – også uden for kontoret
Helt enkelt rummer det nye kontor fleksible arbejdsområder, mange møderum i flere størrelser – fra telefonrum og mindre mødelokaler til større mødefaciliteter – samt et indbydende centrum, hvor kantinen med plantevægge og godt otte meter høje limtræssøjler fungerer som et naturligt samlingspunkt i hverdagen.
Og modsat tidligere ligger vi i et område med nem adgang til både motorvej, letbane og flere busruter. Det giver bedre muligheder for transport til og fra arbejde samt til koncernens mange byggepladser i hovedstadsområdet og på Sjælland.
Medarbejderne i huset får glæde af optimerede faciliteter, kontorer fordelt på to etager og en fuld kælder med blandt andet auditorium. Kontoret bliver arbejdsplads for cirka 450 medarbejdere fra både Per Aarsleff A/S, Aarsleff Rail A/S, Petri & Haugsted AS samt PAA Project Finance A/S.
For uddybende information – kontakt Aarsleff Koncernkommunikation på 8744 2222 eller skriv til koncernkommunikation@aarsleff.com
Billeder






Om Aarsleff-koncernen
Infrastruktur og byggeri til moderne samfund
Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.
Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.
Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Aarsleff Rail fornyer sporene mellem Høje Taastrup og Roskilde18.2.2026 11:29:34 CET | Pressemeddelelse
Vi skal medvirke til at sikre stabil togdrift og øge kapaciteten på en af Sjællands mest trafikerede jernbanestrækninger.
Hansson & Knudsen vinder stor boligforeningsrenovering i Slagelse19.12.2025 08:54:00 CET | Pressemeddelelse
592 lejligheder i Slagelses største almene boligforening skal renoveres.
Aarsleff og Ístak skal opføre ny bro i Reykjavik20.11.2025 13:32:27 CET | Pressemeddelelse
Konstruktionen af en ny 270 meter lang stålbro skal forbedre infrastrukturen omkring indenrigslufthavnen i Islands hovedstad.
Hansson & Knudsen skal forny stort boligområde i Odense9.10.2025 13:27:43 CEST | Pressemeddelelse
147 boliger i Riisingsparken moderniseres, når Aarsleff-selskabet Hansson & Knudsen går i gang med sin nyeste totalentreprise.
Aarsleff Rail tager hul på større sydjysk sporfornyelse8.10.2025 11:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med vores tyske partner Spitzke SE udfører vi i efteråret omfattende sporarbejder mellem Fredericia og Padborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum