Næsten halvdelen af danskerne har aldrig prøvet online lægehjælp
30.3.2026 07:00:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Online lægehjælp kan spare tid og give hurtig adgang til sundhedsydelser. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brands kundepanel, at hele 45 pct. af danskerne ikke har prøvet den digitale læge.

Kørekort, dankort, sygesikringskort, rejsekort. Der er efterhånden mange ting, danskerne har på mobilen i takt med, at digitaliseringen fylder mere og mere i danskernes hverdag.
Sundhedstilbud til danskerne via arbejdet eller forsikringen rundede sidste år over tre mio. og mange har derfor mulighed for at få sundhedsydelser via mobilen eller over computeren.
En ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel, hvor 1055 danskere er blevet spurgt, om de benytter online lægehjælp, svarer 45 pct, at de ikke har prøvet den digitale læge.
"Vi oplever, at mange danskere er nysgerrige, men også lidt tøvende, når det kommer til digitale sundhedsløsninger. Vi tror på, at det handler om at få mere viden og erfaring med online lægehjælp. Når først du prøver det, kan du opleve, hvor effektivt det kan være. Derfor er det også overraskende, at knap halvdelen af danskerne endnu ikke har prøvet online lægehjælp," siger Mathias Sigvaldason, direktør for Sundhed i Alm. Brand, og henviser til, at mange kunder i forsikringsselskabet allerede har adgang til digitale sundhedsydelser gennem deres forsikring.
Undersøgelsen viser også, at selvom knap halvdelen af danskerne ikke har prøvet lægehjælp, ser 18 pct. det som en praktisk løsning, der kan gøre hverdagen lettere.
"Hos Alm. Brand mener vi, at det ene ikke behøver at udelukke det andet. Tværtimod kan digitale og fysiske sundhedstilbud supplere hinanden og skabe en bedre helhedsoplevelse. Målet er at give danskerne flere valgmuligheder og gøre sundhed mere tilgængelig," siger Mathias Sigvaldason.
Ifølge Alm. Brand og onlineportalen Hejdoktor.dk er det især børnefamilier og danskere i alderen 30-49 år, der benytter sig af den digitale læge. For mange af dem handler det om at få adgang til hjælp, der passer ind i en travl hverdag.
"Online lægehjælp giver danskerne en fleksibilitet, som kan gøre en stor forskel i dagligdagen. Det handler om at få adgang til sundhedsydelser, når det passer ind i ens hverdag, og det kan være en stor hjælp for mange familier," siger Mathias Sigvaldason.
Han understreger, at det ikke kun handler om behandling, men også om forebyggelse, tryghed og muligheden for hurtigt at få afklaring uanset om du er hjemme, på farten eller i udlandet.
"I en tid med pres på den offentlige sundhedssektor kan digitale sundhedsydelser blandt andet via forsikringen spille en vigtig rolle," siger Mathias Sigvaldason
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Alm. Brand Group via eget kundepanel, som udgør et repræsentativt udsnit af Alm. Brands kunder. Der er i alt gennemført 1055 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden fra 25. feb. – 3. mar. 2026
Spørgsmål
Synes du, at online lægehjælp er et godt supplement til egen læge?
- Nej, jeg har ikke prøvet online lægehjælp (45 pct)
- Ja, det er et godt supplement (18 pct)
- Måske, det afhænger af situationen (18 pct)
- Nej, det er ikke et godt supplement (4 pct)
- Ved ikke (15 pct)
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum