Ferie på nye måder: Mere Danmark og mere eftertanke
30.3.2026 06:00:00 CEST | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Danskernes ferieplaner er ved at blive gentænkt. Hvor udenlandsrejsen i mange år har været det oplagte valg, viser nye tal nu et tydeligt skifte: Færre rejser ud, flere bliver i Danmark – og næsten halvdelen planlægger slet ikke ferie her i foråret.

Den nyeste konjunkturmåling fra Voxmeter viser, at kun 31,9 procent forventer at tage på ferie i udlandet i de kommende tre måneder. Det er et fald på 22,5 procent sammenlignet med sidste år.
Lysten til ferie er ikke forsvundet
Det mest opsigtsvækkende tal er dog, at 48,1 procent af danskerne slet ikke planlægger at holde ferie her og nu. Det er en stigning på 18,4 procent siden marts 2025.
Ifølge privatøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask, er tallene et klart udtryk for, at økonomien fylder mere i danskernes ferieovervejelser – uden at lysten til ferie er forsvundet.
“Vi ser ikke en trend med, at vi fravælger ferien, men at vi vælger anderledes, fordi økonomien og usikkerheden i verden spiller en større rolle. Mange prioriterer tryghed, fleksibilitet og overblik – og det gør ferien tættere på hjemmet mere attraktiv,” siger Bettina Brask.
Tallene peger samtidig på, at der ikke længere findes én fælles feriemodel. Danskerne prioriterer forskelligt – og mere bevidst, ifølge Bettina Brask.
“Nogle drømmer stadig om sol og strand i udlandet, mens andre finder den største værdi i natur, ro og aktive oplevelser i Danmark. Det afgørende er, at ferien passer til den enkeltes livssituation og økonomi,” siger hun.
Stigende interesse for aktivferie
Netop den forskellighed ses tydeligt i den stigende interesse for aktivferie inden for landets grænser. Vandring, cykling og naturoplevelser vinder frem på tværs af generationer – ikke nødvendigvis fordi det er billigst, men fordi det giver mening for mange, ifølge Bettina Brask.
Uanset ferieform er der dog ét fællestræk: behovet for økonomisk overblik.
Bettina Brask mener, at det for mange giver det ro at arbejde med en fleksibel ramme for feriebudgettet, for eksempel et nogenlunde dagsbudget. Samtidig minder Jyske Banks privatøkonom om, at nogle af de største ferieoplevelser ofte er gratis.
“Naturen er en kæmpe ressource. Skove, strande, søer og stier giver plads til både oplevelser og fordybelse – uden at belaste økonomien,” slutter hun og pointerer, at det vigtigste er, at ferien hænger sammen med både livet og økonomien.
|
De gode ferieplanlægningsråd:
|
Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Børnecancerfonden med i overhalingsbanen26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Selected Car Racing ruller ind til teampræsentationen, bliver det med et nyt budskab på racerbiler og kørerdragter.
Penge tilbage i SKAT? Her er de fejl, der kan koste dig dyrt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt den 23. marts. Mange danskere jubler over overskydende skat, men overser fradrag og fælder, der kan koste tusindvis af kroner.
Jyske Bank-rådgivere slår dørene op til landets klasselokaler9.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
55 Jyske Bank-rådgivere træder i den her uge ind i landets folkeskoler med privatøkonomisk undervisningsmateriale under armen.
Dansk økonomi med forårstoner6.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Foråret titter frem – og det samme gør robustheden i dansk økonomi. Med andre ord Danmark står solidt rustet til 2026. Jyske Bank har netop taget temperaturen på dansk økonomi og sendt en ny to-årsprognose på gaden. Forbrugerne er dog pessimistiske.
Jyske Banks årsregnskab viser fremgang og tilfredse kunder5.2.2026 07:14:12 CET | Pressemeddelelse
Jyske Bank præsenterer i dag et stærkt årsregnskab. Resultat pr. aktie steg 7% til 85 kr. i 2025. Det er det næstbedste resultat pr. aktie i bankens historie. Årsregnskabet viser et resultat efter skat på 5,4 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum