Nye initiativer skal styrke fællesskaber for mennesker i svær psykisk mistrivsel
2.4.2026 06:55:46 CEST | VELUX FONDEN | Pressemeddelelse
27 mio. kroner går til fem nye projekter, der skal styrke fællesskaber for bl.a. traumatiserede flygtninge og mennesker, der rammes af depression efter stroke.

Hvordan kan mennesker i svær psykisk mistrivsel og ensomhed få bedre mulighed for at finde og fastholde meningsfulde fællesskaber – både under og efter sygdom, krise eller behandling? Det spørgsmål udforskes i fem nye projekter, som samlet modtager 27 mio. kroner i støtte fra VELUX FONDEN.
"Når mennesker befinder sig i svær psykisk mistrivsel, er overgangen mellem behandling og hverdagsliv ofte det sted, hvor man står mest alene. Derfor støtter vi projekter, der udvikler nye måder at bygge bro mellem psykiatrien og civilsamfundets fællesskaber - og som tager udgangspunkt i borgernes egne erfaringer og behov," siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.
Siden 2022 har VELUX FONDEN støttet udviklingen af nye metoder til at hjælpe mennesker i en socialt udsat position med at komme bedre videre i hverdagen. I den periode er der blevet bevilliget i alt 114 mio. kroner til 27 projekter om blandt andet cyklende fællesskaber og støtte til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Brobygning til fællesskaber
De fem nye projekter spænder lige fra brobygning mellem psykiatrisk indlæggelse og hverdagslivet, til tværsektoriel støtte for traumatiserede flygtninge gennem stærke fællesskaber.
I et samarbejde mellem Hjernesagen og DepressionsForeningen skal der f.eks. udvikles en brobyggende metode, der kobler kommunal og psykiatrisk behandling med trygge civilsamfundsfællesskaber i seks kommuner.
”Alt for mange mennesker, der rammes af stroke eller lever med andre følger af hjerneskade, kæmper også med depression, uden at der har været en samlet indsats, som tager hånd om begge dele. Det vil vi ændre på,” siger Anne Hertz, direktør i Hjernesagen.
På Psykiatrisk Center København afprøves en model, hvor “recovery-mentorer” og civilsamfundsaktører inviterer patienter ind i fællesskaber allerede under indlæggelse og støtter overgangen til hverdagslivet.
”Vi håber med projektet at skabe nye veje til deltagelse i hverdagslivets fællesskaber for mennesker med psykisk lidelse - allerede under indlæggelse. Ambitionen er at udvikle metoder til brobygning fra indlæggelse på Psykiatrisk Center København ud i civilsamfundets meningsfulde fællesskaber,” siger Line Duelund Nielsen, centerchef på Psykiatrisk Center København.
Med bevillingerne ønsker VELUX FONDEN at styrke vejene tilbage til hverdagslivet for mennesker i svær psykisk mistrivsel. Ved at samle kræfter på tværs af sektorer, fagligheder og fællesskaber er målet at skabe løsninger, der både rummer menneskers behov og giver dem mulighed for at deltage aktivt i meningsfulde fællesskaber – nu og i fremtiden.
VELUX FONDEN støtter derudover
- SAMSKABELSE MED TRAUMATISEREDE FLYGNTINGE
Hos DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur udvikles en tværsektoriel rehabiliteringsindsats for traumatiserede flygtninge i samarbejde med bl.a. Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Kofoeds Skole. - BROBYGNING SOM ALMENGØRENDE PRAKSIS
Foreningen Outsideren udvikler sammen med Københavns Kommune og kulturinstitutioner Outsidermodellen, der skal skabe veje til varige fællesskaber ved at rykke stolene sammen og opbygge en relationel infrastruktur, som gør det lettere at bevæge sig mellem indsatser, fællesskaber og hverdagsliv. - NATURFÆLLESSKABER FOR ØGET TRIVSEL
Københavns Kommune står bag projektet ‘Naturvært og naturvenner,’ som skal udvikle og forankre naturbaserede fællesskaber for voksne i psykisk mistrivsel og bygge bro mellem socialpsykiatri og civilsamfund. Igangsættelse af projektet forudsætter endelig politisk behandling i Københavns Kommune.
Kontakter
Frej BrammingKommunikationskonsulentVELUX FONDEN
Tlf:42236822fbr@veluxfonden.dkOm VELUX FONDEN
VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.
VELUX FONDEN arbejder for at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund ved at støtte forskning og indsatser inden for eller på tværs af sociale forhold, alderstrin, voksenlivets overgange, samfund og kultur samt havmiljøet. VELUX FONDENs 2030-strategi adresserer således en lang række væsentlige samfundsudfordringer inden for områderne Sociale indsatser, Et hav i balance, Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur samt Voksenlivets overgange og forandringer.
Læs mere på www.veluxfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Indsatte falder digitalt bagud: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge konsekvenserne12.3.2026 09:37:45 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet MEDIN skal undersøge digital eksklusion blandt indsatte og levere anbefalinger, der bl.a. skal styrke deres retssikkerhed.
Ekstraordinært løft til havet: VELUX FONDEN bevilliger tocifret millionbeløb23.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 75 mio. kroner støtter VELUX FONDEN Tænketanken Havs vigtige indsats for at samle viden, skabe dialog og styrke havmiljøet. ”Tænketankens arbejde har afgørende værdi for vores allesammens hav,” siger VELUX FONDENs forperson.
Forfattere flytter ind på fem universiteter: Skal bygge bro mellem litteratur og humaniora20.1.2026 12:50:00 CET | Pressemeddelelse
Otte skønlitterære forfattere flytter ind på universiteterne for at fremme gensidig inspiration og styrke dialogen mellem kunst og videnskab. ”Jeg ser frem til at blive udfordret i min tænkning,” siger forfatter Liv Duvå.
Kreativ omsorg gør en ”kæmpe forskel” for mennesker med demens10.12.2025 10:29:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere og praktikere samarbejder om at undersøge, hvordan spontane hverdagssituationer kan være til stor gavn for både demensramte, pårørende og fagpersoner.
Sundhedsantropolog skal styrke VELUX FONDENs arbejde med voksenlivets overgange8.12.2025 12:11:07 CET | Pressemeddelelse
Camilla Højgaard Nejst er ny fondsrådgiver i VELUX FONDEN, hvor hun skal være med til at fremme samfundets viden om voksenlivets overgange og forandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum