DTU’s rektor til ny regering: Undgå milliardtab – uddan flere ingeniører
28.3.2026 05:00:00 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Beskæringer i DTU’s bacheloroptag koster samfundet op mod en halv mia. kr. årligt, viser ny rapport. Universitetets rektor Anders Bjarklev opfordrer en ny regering til at droppe SVM-regeringens beskæringsplan og uddanne flere ingeniører.

Færre ingeniører er dyrt for samfundet. Sådan lyder én af hovedkonklusionerne i en ny rapport udarbejdet af HBS Economics for DTU.
På DTU skal der frem mod 2035 uddannes 4.200 færre ingeniører. Sektordimensioneringen alene mindsker Danmarks BNP med op mod en halv milliard kroner årligt efter fuld indfasning, viser rapporten.
”Jeg mener, tabet må give anledning til at stoppe op. Det giver ikke mening at køre videre med noget, der skaber minusvækst,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Han opfordrer en kommende regering til at afskaffe SVM-regeringens sektordimensionering – og i stedet åbne op for, at flere unge kan få en ingeniøruddannelse.
”DTU har kapaciteten til at uddanne mange flere ingeniører, og det har samfundet brug for. I erhvervslivet er der massiv mangel på ingeniører, og det vil kun fortsætte,” siger Anders Bjarklev.
Ingeniørmangel på samfundskritiske områder
Budskabet bakkes op af den seneste prognose fra ingeniørforeningen IDA, som viser, at der i 2035 vil mangle 16.500 kandidater på IT-, teknik- og ingeniørområdet.
Manglen vil især være inden for samfundskritiske vækstområder med stor politisk bevågenhed som grøn omstilling, kritisk infrastruktur og life science.
”Vi har ikke råd til at mangle ingeniører på de områder, der driver udviklingen i Danmark. Ingeniørerne fylder der, hvor væksten er stor, innovationsniveauet højt, og der bliver skabt stor samfundsmæssig værdi,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Blandt de højtuddannede, der arbejder med grøn omstilling, er 17,7 % uddannet fra DTU. Inden for life science-industrien er andelen 18 % og inden for kritisk infrastruktur er der tale om 10,4 %, viser den nye rapport.
En god forretning
Vælger en kommende regering at uddanne flere ingeniører, vil det medføre en stor samfundsøkonomisk gevinst.
Ifølge beregningerne bidrager en civilingeniør fra DTU nemlig i gennemsnit med 41 millioner kroner til Danmarks BNP hen over et helt arbejdsliv. Heraf udgør deres skatte- og afgiftsbetalinger – fratrukket udgifter til f.eks. uddannelse, sundhed og velfærd – et plus på hele 20 millioner kroner.
Det understreger ifølge DTU’s rektor behovet for at handle.
”Ingeniørerne er en god forretning for Danmark på alle måder, og de unge talenter står i kø for at bidrage. Det kalder på, at man politisk udnytter situationen langt bedre end nu,” siger han.
I sommeren 2025 måtte DTU afvise 789 kvalificerede 1.-prioritetsansøgninger på grund af manglende studiepladser. Blandt andet som resultat af de politiske beslutninger.
Ved den seneste ansøgningsrunde til DTU’s diplom- og bacheloruddannelser var der sket en stigning i antallet af 1.-prioritetsansøgninger på 12 procent fra 1.985 til 2.222 ansøgere. Det er den højeste stigning i landet, hvor søgningen til STEM-uddannelser samlet set er steget med 2 %.
Nøgleord
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektorDTU
Tlf:+45 4525 1000dtu-rektor@adm.dtu.dkBilleder

Vedhæftede filer
DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Biokul har grønt potentiale, men kræver kontrol og streng regulering28.8.2026 13:31:16 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra DTU peger på, at biokul kan blive et vigtigt redskab i den grønne omstilling, men også at anvendelse i landbruget kræver klare standarder, løbende kontrol og risikovurdering.
Tidevand kan kortlægges langt mere lokalt med ny metode baseret på satellitfotos26.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie med bidrag fra DTU Space kan bane vej for mere lokale tidevandsmodeller og bedre prognoser. Metoden kan gøre os klogere på afsides egne i f.eks. Grønland.
Tilsætning af jern i havet kan fjerne CO2 – men hvad koster det naturen?13.8.2026 15:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Jerntilsætning i havet kan få plankton til at optage mere CO2 fra atmosfæren. Men effekten afhænger af, hvor i verden metoden bruges, og den kan få vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer og fødekæder, viser nyt studie i Nature.
Tre mulige gevinster: Sådan kan letbanen gavne DTU og hovedstadsområdet13.8.2026 10:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DTU-professor kan letbanen give lettere adgang til DTU Lyngby Campus, mere komfortable rejser og stærkere forbindelser mellem boliger, arbejdspladser og uddannelser på tværs af hovedstadsområdet.
Længden på dit lår kan være med til at afsløre diabetes29.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny hjemmetest kan med høj præcision spore type 2-diabetes eller prædiabetes. Testen er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens og store mængder sundhedsdata – og overrasker ved, at man bl.a. skal måle længden på sit lår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum