Fond efterlyser flere lodsejere med skovdrømme
30.3.2026 08:47:00 CEST | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Med en ny ansøgningsrunde på vej efterlyser Klimaskovfonden flere, der vil rejse skov på deres arealer. Fonden giver et attraktivt tilskud til skovrejsning og har 50 millioner i puljen dette forår.

Lige efter påske åbner Klimaskovfonden en ny ansøgningsrunde med tilskud til skovrejsning, og dette forår er der 50 millioner kroner til lodsejere, der drømmer om ny skov. Man kan søge op til maksimalt 94.500 kroner til at plante produktionsskov og op til 109.500 kroner per hektar til urørt skov afhængig af skovens forventede CO2-effekt.
”Det er nu, man skal gøre noget ved drømmen om at plante skov på et stykke af sin jord. Der er gode finansieringsmuligheder og når træerne vokser op, får man både glæde af den herlighedsværdi, som skov og natur med et rigere dyreliv tilfører ejendommen. Med vores tilskudsordning er der gode muligheder for at få den skov man drømmer om. Det er oftest med blandede træ- og buskarter, men også plads til lysåbne arealer med eng, sø eller græsningsskov,” siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden. Som ung plantede han selv skov på familiens ejendom nord for Ribe, og i dag har han stor fornøjelse af at køre forbi med familien, og se skoven som de nye generationer har glæde af.
Efterlyser flere arealer
Klimaskovfonden har allerede 250 skovrejsningsprojekter i gang over hele landet, men håber på, at mange flere vil rejse skov i år. Derefter efterlyser de flere ansøgere, der vil gøre skovdrømmen til virkelig med tilskud fra fonden.
”Vi ved, at hver fjerde jordejer går med overvejelser om at plante skov, og jo før man kommer i gang jo bedre. Skov er en langsigtet investering men efter de første fem-ti år er der mulighed for en indtjening og for at bruge CO2-effekten i sit klimaregnskab,” siger Poul Erik Lauridsen.
Fonden finansierer skovene gennem klimabidrag fra virksomheder og privatpersoner. Her efterspørges der særligt skov, der udover klimaeffekt også beskytter fremtidens drikkevand og giver en rigere natur. Derfor lyder opfordringen fra direktøren: ”Søg tilskud nu! Har du jorden, så har vi pengene,” siger Poul Erik Lauridsen.
Der er frist for at ansøge den 13. maj 2026 og ansøgere får svar 1. juli 2026.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Giv skov i julegave og få en naturoplevelse med i pakken6.10.2026 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Giv en julegave, der gavner klimaet og få en fælles naturoplevelse med i købet. Sådan beskriver Klimaskovfonden årets julegaveide, hvor man giver et bidrag til ny skov i Danmark og samtidig kan invitere gavens modtager med ud for at plante træerne til foråret.
Menighedsråd omdanner landbrugsjord til ny skov for lokalsamfundet15.9.2026 13:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Østofte Menighedsråd planter en ny skov, der skal danne ramme om livets mange faser. Skoven skal være et sted, hvor byens børn kan komme tættere på naturen, og på sigt, med planerne om at få etableret en skovkirkegård, også et fredfyldt sted, hvor lokale kan blive stedt til hvile.
Bror og søster skifter juletræerne ud med ny skov ved æ’sø7.9.2026 12:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Pia og Tom Jørgensens familie har i mange år dyrket juletræer på 20 hektar jord ved Kruså. Nu har juletræerne måttet vige pladsen for ny skov. Den nye skov skal binde de omkringliggende skovområder sammen og skabe et mere sammenhængende naturområde til gavn for biodiversiteten.
Presseinvitation: Jordoverdragelse fra Assens Gamtofte Menighedsråd til Klimaskovfonden.24.8.2026 11:01:30 CEST | Presseinvitation
Klimaskovfonden har købt arealer ved Odensevej udenfor Assens, for at omlægge de nuværende landbrugsarealer til skov og natur med klimaeffekt. Pressen inviteres til jordoverdragelse af arealet, hvor Klimaskovfonden og menighedsrådet fortæller mere om planerne for området.
Assens bliver nabo til ny skov og natur14.7.2026 09:51:33 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver udsigt til mere skov tæt på Assens by. Menighedsråd sælger jord til Klimaskovfonden, der omlægger landbrugsjord til skov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum