Markant vækst: Lynopladning af elbiler er mere tilgængelig og kraftig end nogensinde før
27.3.2026 11:39:14 CET | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Angsten for at løbe tør for strøm på farten er fortid for danske elbilister. Antallet af lynladepladser er seksdoblet på bare tre år og antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet. Det melder Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, lige op til påsketrafikken.

Lige op til påske, hvor mange danskere drager ud på vejene, kan landets elbilister køre afsted med endnu større ro i maven. En vedholdende og massiv udbygning af Danmarks ladestationer betyder, at det samlede antal lynladepladser er seksdoblet siden 2022.
”Det er afgørende, at infrastrukturen følger med antallet af elbiler. Vores medlemmer har sikret en markant forøgelse af ladepladser i hele Danmark, hvilket giver en konkret tryghed for de mange, der skal på farten i påsken,” siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.
Udbygningen er ikke begrænset til storbyerne. Mulighederne for hurtig opladning er blevet markant bedre i hele landet om det er ved motorvejen, byggemarkedet eller der, hvor du køber ind.
”Uanset om påsketuren går til Vestkysten, Nordjylland eller en af de danske øer, er mulighederne for åben og nem, lynhurtig opladning blevet markant bedre. Det gør elbilen til et oplagt og nemt valg for langt flere danskere, og det er også godt for den grønne omstilling af transporten,” siger Jacob Stahl Otte.
Samtidig fremtidssikres netværket med en stor investering i de allerkraftigste lynladere, som kan levere over 300 kW.
”Den teknologiske udvikling går utrolig stærkt. At vi ser så massiv en investering i lynladere og de særligt kraftige modeller fra vores medlemmers side, viser, at branchen er på forkant. Det betyder, at elbilen nu er det absolut oplagte valg for danskerne,” afslutter Jacob Stahl Otte.
Den massive udbygning står derfor klar til at imødekomme den øgede påsketrafik og vidner om en branche, der målrettet investerer i at gøre det nemt og trygt at være elbilist.
Faktaboks: udviklingen i lynladere
- Det samlede antal lynladepladser (150 kW+) er seksdoblet mellem 2022 og 2025.
- Antallet af de særligt kraftige lynladepladser (350 kW+) er tolvdoblet fra 2022 til 2025.
- Udbygningen af de særligt kraftige lynladere (350 kW+) går hurtigst i oplandskommuner, hvor de udgør 16% af de etablerede ladepladser, mens de udgør 9% i hovedstadskommunerne.
Vioplader.dk gør det nemt at finde din nærmeste lynladestation:
For at gøre det nemt for elbilister at få overblik og undgå kø ved bestemte operatører kan du søge rundt i de tusindvis af forskellige lynladepladser på www.vioplader.dk. Her kan du blandt andet se:
- Alle åbne lynladestationer i hele landet med nem kortbetaling uden abonnement
- Antallet af ladepladser på hver enkelt lokation
- Den forventede ladeeffekt, så du kan finde den hurtigste løsning
Kontakter
Jacob Stahl OtteDirektør
Tlf:+45 33 45 65 16jso@drivkraftdanmark.dkGent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkBilleder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Nye lademønstre: Lynladere vinder frem14.5.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark lancerer ny ladestatistik, der viser, at lynladning er meget vigtigere for, hvordan vi faktisk oplader, end man måske skulle tro. Tallene understreger også, at der er brug for mere konkurrence på lademarkedet.
Elbilernes fremmarch giver rekordlavt dansk olieforbrug7.5.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det samlede danske olieforbrug er faldet med 5 % på blot et år, og det danske olieforbrug er dermed rekordlavt. Det viser tal fra Drivkraft Danmarks nye branchestatistik, der offentliggøres i dag i forbindelse med brancheforeningens årsmøde. Den primære årsag er klar: Danskerne har for alvor taget elbilen til sig.
Spot på sikker brug af flaskegas i Beredskabsugen30.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flaskegas kan give borgerne en ekstra sikkerhed i krisesituationer. Drivkraft Danmark sætter fokus på korrekt brug og opbevaring af flaskegas under Beredskabsugen. Et initiativ der skal fremme en fælles beredskabskultur i Danmark.
Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt31.3.2026 15:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark opfordrer til en midlertidig justering af brændstofafgifterne, der afspejler virkeligheden i nabolandene. På den måde undgås særbelastning på danske forbrugere og virksomheder, der uhensigtsmæssigt skubber dansk omsætning og grøn investeringskraft over grænsen.
Ny brancheanalyse fra Drivkraft Danmark: Faglig stolthed driver medarbejderne i branchen20.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant faglig stolthed og en bevidsthed om at løse afgørende samfundsopgaver som forsyning og grøn omstilling, er den primære drivkraft for medarbejderne hos Drivkraft Danmarks medlemmer, som tæller alt fra raffinaderier og servicestationer til det hastigt voksende lademarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







