Ny asfalt på E39 mellem Hjørring og Hirtshals
27.3.2026 11:05:36 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Omkring 17 kilometer af motorvejen skal have ny asfalt. Arbejdet bliver udført fra mandag 13. april og seks uger frem.

Vejdirektoratet går fra mandag 13. april i gang med at lægge ny asfalt på en cirka 17 kilometer lang strækning af Hirtshalsmotorvejen (E39) mellem Hjørring Syd og Hirtshals.
Arbejdet foregår i nordgående retning fra afkørsel 4 Hjørring S (Brønderupvej) til den første af de to rundkørsler inden Hirtshals, hvor Tverstedvej tilslutter.
Arbejdet forventes at vare cirka seks uger – hvis ikke vejret kommer i vejen.
Sådan foregår arbejdet
Først affræses den eksisterende asfalt, hvorefter den underliggende belægning repareres. Herefter udlægges ny asfalt og til sidst nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet bliver udført i tre etaper, hvoraf den første begynder ved Hjørring og den sidste ved rundkørslen syd for Hirtshals.
I de perioder, hvor der arbejdes på de enkelte etaper, vil trafikken blive ledt over i modsatte side af motorvejen (sydgående retning), hvor der vil være ét farbart spor i hver retning. Denne trafikafvikling gælder hele døgnet.
Samtidig vil til- og frakørsler i nordgående retning være spærret. Trafikanter må derfor benytte nærmeste alternative til- og frakørsler.
Trafikanter, som skal lige ud mod Hirtshals, vil blive ledt over i det modsatte spor og kan fortsætte med nedsat hastighed.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Anders VestergaardEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 26 54anve1@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Første tilsagn sendt ud i pulje til grøn omstilling af tung transport27.3.2026 12:00:00 CET | Nyhed
Vejdirektoratet har nu givet tilsagn til de første 47 virksomheder i årets pulje til grøn omstilling af tung vejtransport. Flere ansøgere får svar løbende.
Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under Marselis Boulevard27.3.2026 08:48:48 CET | Pressemeddelelse
Efter påske vil trafikanter på Marselis Boulevard få en smagsprøve på det som venter, når Vejdirektoratet skal bygge Marselistunnelen. Det sker i forbindelse med, at Vejdirektoratets entreprenør skal foretage geotekniske undersøgelser, og det vil betyde midlertidige spærringer af vejbaner og cykelstier på strækningen.
Ny asfalt på E45 ved Aabenraa26.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag 7. april og cirka otte uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. Arbejdet bliver udført i tre etaper og finder sted i aften- og nattetimerne af hensyn til trafikanterne.
Flere rejsedage med risiko for kø i påsken24.3.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien har for vane at være en af årets mest travle rejseperioder. Det vil derfor kunne mærkes på trafikken, når mange danskere sætter kurs mod sommerhus, familie og påskefrokoster.
Større reparationsarbejde går i gang på Siøsundbroen24.3.2026 10:36:29 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparer Siøsundbroen i det sydfynske de kommende måneder. Broen skal have udskiftet fuger, have nyt slidlag på kørebanen og ny belægning på fortove. Reparationsarbejdet kommer til at påvirke trafikken de kommende måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum