Randers Kommune

Nyt partnerskab skal styrke unge i sårbare positioner

27.3.2026 09:52:14 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse

Del

Randers Kommune har indgået et samarbejde med Husrum Randers for at give unge mellem 16 og 30 år adgang til trygge fællesskaber, støtte og mentorrelationer, der skal hjælpe dem videre mod trivsel, uddannelse og job.

Husrum Randers en frivilligdrevet organisation, der arbejder for at skabe trygge og meningsfulde fællesskaber for unge i Randers Kommune. Husrum Randers tilbyder blandt andet en fast ugentlig onsdagsaktivitet, samtalegrupper og ordningen ’hjerteven’, hvor unge matches med en frivillig voksenven.

“Husrum skaber trygge fællesskaber og stærke relationer til de unge, som gør en afgørende forskel for dem, der har brug for det. Med samarbejdet med Husrum styrker vi indsatsen for, at flere unge i Randers Kommune får mod på fremtiden og mulighed for at tage de næste skridt mod uddannelse og job,” siger Karina Hjorth, formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget.

Som en del af samarbejdet vil Randers Kommune hjælpe unge i målgruppen ind i Husrums fællesskaber, bistå med rekruttering af hjertevenner blandt kommunens medarbejdere og styrke samarbejdet mellem Husrum og andre lokale foreninger og tilbud.

Partnerskabet løber fra 2026 til 2028 og er en del af Randers Kommunes arbejde med Ungeløftet, hvor kommunen sammen med lokale aktører fokuserer på at skabe nye muligheder for unge, der står uden for uddannelse og job. Husum Randers har i forbindelse med samarbejdet modtaget 334.135 kroner fra Ungeløftets puljemidler.

Vil du vide mere om samarbejdet eller mulighederne for at blive hjerteven eller frivillig, kan du kontakte Husrums koordinerende kontaktperson:

Maiken Simonsen: 22 19 80 09 - maiken@husrum.dk - www.husrum.dk/husrum-randers/

Fakta om Ungeløftet

Ungeløftet er en national indsats, der skal hjælpe de cirka 45.000 unge i Danmark, som hverken er i job eller uddannelse. Indsatsen bygger på tanken om, at unge kommer bedst videre, når de får adgang til arbejdsfællesskaber, meningsfulde relationer og praksisnære læringsrum, der styrker deres trivsel og handlekraft. Ungeløftet gennemføres i et bredt samarbejde mellem kommuner, virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund, som går sammen om at skabe nye muligheder for unge.

Kontakter

Karina Hjorth, formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget: 21 76 71 94 - karina.hjorth@randers.dk

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye