Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone

Mens enhjørningen i dag forbindes med fantasi og eventyr, havde enhjørninger et helt andet ry ved Europas fyrstehoffer i renæssancen og barokken. Det vakte derfor også stor opsigt i hele Europa, da Frederik 3. valgte at få lavet sin trone i det voldsomt eksklusive materiale – enhjørningehorn. Selvom Frederik 3. godt vidste, at tronen var lavet af stødtænder fra narhvaler, var myten om enhjørningehorn stadig afgørende for iscenesættelsen af kongens storhed og magt. I påskeferien kan man på Rosenborg Slot opleve netop Frederik 3.s tronstol – og ved selvsyn se og høre om, hvorfor man kunne tro, at den var lavet af enhjørningehorn.

Aktiviteter for børnefamilier
I påskeferien fyldes Rosenborg Slot og slotshaven af små enhjørninger, spor og fortællinger. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber og samle dem i en kreativ workshop, hvor deltagerne kan lave deres eget enhjørningehorn og forvandle sig til fabeldyret for en stund.

Hver time tilbydes korte introduktioner i Riddersalen, hvor gæster kan komme helt tæt på Frederik 3.s tronstol og se, hvorfor man kunne tro, at den var lavet af ”enhjørningehorn” – et materiale, der havde ry for at have både helbredende og beskyttende kræfter. Her fortælles historien om enhjørningen: Hvad troede man om dette mystiske væsen, og hvorfor var det så eftertragtet?

Fra myte til magt
Frederik 3. havde adskillige genstande fremstillet af det, man nemt kunne opfatte som enhjørningehorn – altså narhvaltand – i sit kunstkammer. Flere af disse kan stadig opleves i dag i kælderen under Rosenborg Slot. Den ypperste genstand lod kongen dog fremstille selv: en tronstol af enhjørningehorn.

Tronen vidner om den symbolske betydning og aura, man tillagde enhjørningen. Den stod for renhed, styrke og guddommelig autoritet – værdier, der passede til den enevældige konges selvforståelse. I dag kan tronstolen fortsat ses på Rosenborg Slot som et håndgribeligt eksempel på, hvordan myter og magi blev vævet ind i den kongelige iscenesættelse.

Netop derfor er Rosenborg Slot et oplagt sted at fortælle historien om det sagnomspundne fabeldyr: Slottet afspejler både kongernes fascination af enhjørningen og den magt og symbolik, der knyttede sig til troen på dens kræfter.

Praktisk information
Påskeaktiviteterne finder sted på Rosenborg Slot i hele påskeferien.
Fra lørdag 28. marts til mandag 6. april kl. 10-17
Pris: Entré til museet | Børn har altid gratis entré til museet. 30 kr. pr. hårbøjle i det kreative værkstedLæs mere her:
https://denkongeligesamling.dk/rosenborg-slot/kalender/paaskeferie-paa-rosenborg/

Myten om enhjørningen
Enhjørningen har siden oldtiden været kendt som et virkeligt dyr, man mente levede i fjerne egne. Fra tid til anden dukkede stykker af enhjørningens horn op i de europæiske fyrsters kunstkamre, hvor de var sjældne og skattede genstande. Der herskede en udbredt tro på hornets magiske egenskaber – at det kunne beskytte mod forgiftning og rense vand – og enhjørningen blev et symbol på renhed og uskyld.

Ifølge middelalderlige fortællinger kunne enhjørningen rense forgiftet vand ved at røre det med sit horn. Dyret blev samtidig beskrevet som sky og vildt, men i stand til at finde ro hos en jomfru – en forestilling, der yderligere styrkede symbolikken omkring renhed.

Fra fabeldyr til videnskab
I 1630’erne opdagede den danske forsker Ole Worm, at enhjørningen i virkeligheden var et fabeldyr. Gennem sine kontakter på Grønland modtog han det såkaldte enhjørningehorn, som viste sig at være tænder fra narhvaler – og ikke horn fra enhjørninger. For at bevise sin teori gennemførte Worm et forsøg, hvor han opløste både revet enhjørningehorn og revet narhvaltand i mælk. Blandingerne blev givet til syge personer, som fik det bedre, og Worm konkluderede derfor, at materialerne måtte være identiske. I dag vurderer man snarere, at det var mælken, der havde en helbredende effekt.