Noah Holtegaard udforsker syndebukkens symbolik i ny udstilling i Nikolaj Kunsthal

I soloudstillingen Jeg ønskede aldrig at såre nogen tager Noah Holtegaard udgangspunkt i sin egen position som transmaskulin og trækker på historisk research, der kredser om, hvordan marginaliserede grupper gentagne gange er blevet gjort ansvarlige for samfundets konflikter og kollektive frygt. 
 
Historier fra kirkens rum 
Midt i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform rejser sig en træsøjle sig som et af flere synlige spor af Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. I Jeg ønskede aldrig at såre nogen går Noah Holtegaard i dialog med kunsthallens kirkelige fortid og sætter fokus på, hvordan kirken historisk har bidraget til eksklusion og stigmatisering af mennesker, der er blevet betragtet som uden for normen. Samtidig peger udstillingen på, hvordan normer forskyder sig over tid, og hvordan det, der tidligere blev udstødt, kan blive genstand for inklusion. 

Sankt Nikolaj Kirke var efter sigende den første kirke i Danmark, der – om end ubevidst – viede et ikke-heteroseksuelt par. Vielsen fandt sted i 1715 mellem Andres Simonsen Aschenberg og Bodil Marie Christensdatter. Andres var født med navnet Sidsel, men levede som mand. Senere blev han stillet for retten i en sag om svindel og kønsidentitetsskift, hvor et horn han havde brugt til at lade vandet blev fundet på ham. Hornet, der som symbol forbindes med både styrke og fare, genopstår som et centralt motiv i udstillingen. Her præsenterer Noah Holtegaard blandt andet en monumental skulptur formet som et syndebukkehorn.

Digitale utopier
Noah Holtegaard låner i sin praksis fortællinger og visuelle udtryk fra forskellige tider og kontekster og sammensætter dem i et digitalt billedunivers. Ved at kombinere 3D-renderinger med akvarelmaleri arbejder han med utopiske forestillinger og skaber alternative virkeligheder. Værkerne i udstillingen tager alle udgangspunkt i digitale kompositioner, som efterfølgende materialiseres gennem digital vævning og CNC-fræsning. 

I fem digitalt vævede gobeliner sammensættes en række elementer, der på collagelignende vis peger på historiske syndebukkefortællinger. Blandt andet optræder et landskab fra Sprogø – hvor en anstalt for såkaldt ’moralsk defekte’ kvinder eksisterede fra 1923 til 1961 – samt ornamentale motiver af planter som tidsler, mælkebøtter og vild fennikel. Planterne er traditionelt blevet betragtet som uønsket ukrudt, men har samtidig haft en plads i folkemedicin og i heksekunst, hvor de er blevet forbundet med helende og beskyttende egenskaber. I Holtegaards digitale univers flettes disse historiske spor sammen med fabulerende fremtidsforestillinger og danner et personligt, poetisk billedrum. 
 
En udstilling i tre akter
Jeg ønskede aldrig af såre nogen er skabt i samarbejde med kurator Sarah Pihl og kan opleves i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform fra 25. april til 7. juni. Der er åbningsfest for udstillingen fredag den 24. april kl. 16:00-20:00, hvor Nikolaj Kunsthal også ferniserer udstillingen Alison Knowles: Retrospektiv 1960-2022. Isa Ryong står bag DJ-pulten, og der er gratis øl fra Depanneur - til de første og de hurtige! 

Over sommeren og efteråret 2026, bevæger udstillingsprojektet sig videre til Roskilde Festival, hvor en cirkulær installation af syndebukkehorn vil kunne opleves af gæsterne ved badesøen. Herefter vil udstillingen blive vist på Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed, hvor den afsluttes i et mere intimt format, i centerets udstillingssted på Amager.   

Udstillingen Jeg ønskede aldrig at såre nogen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Fake Foundation, Knud Højgaards Fond og Roskilde Festival Gruppen. Udstillingsrummet Platform er realiseret med støtte fra Det Obelske Familiefond.