Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør
27.3.2026 09:00:00 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.

Næstved Kommune får en kommunal topleder med stor erfaring og et solidt kendskab til både politisk ledelse og den kommunale hverdag.
55-årige Henrik Harder kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Albertslund Kommune, hvor han har været ansat de seneste fem år. Før det har han været kommunaldirektør i Dragør Kommune og direktør i både Greve og Ringsted kommuner.
Oprindeligt er han lærer og har virket som skoleleder. Henrik Harders ledelseserfaring spænder dermed bredt på tværs af flere kommuner og organisatoriske sammenhænge.
For Næstveds borgmester, Kenneth Sørensen er der tale om den helt rigtige kandidat:
- I et meget stærkt ansøgerfelt har vi valgt at pege på Henrik. Han har solid kommunal erfaring og kan kombinere drift og udvikling til gavn for hele Næstved Kommune. Vi er meget glade for, at han sammen med os politikere, de mange dygtige ansatte, civilsamfundet og det private erhvervsliv i Næstved skal være med til at forme fremtiden for vores kommune.
Som kommunaldirektør skal Henrik Harder lede den samlede forvaltning, rådgive borgmester og byråd og sikre, at politiske beslutninger bliver ført ud i livet på tværs af hele kommunen. En af hans første opgaver bliver at medvirke til ansættelsen af en kommende direktør for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse.
Den nye kommunaldirektør ser frem til at begynde i jobbet:
- Næstved Kommune er en særdeles attraktiv kommune, og jeg glæder mig til at styrke det, der fungerer godt i dag, for eksempel samarbejdet med det lokale erhvervsliv, siger Henrik Harder.
- Som en efterhånden erfaren direktør bliver det også interessant at arbejde med både by og land og være med til at styrke sammenhængskraften i hele kommunen. Næstved rummer store potentialer, og byrådet har en ambitiøs vækstdagsorden, som jeg sammen med dem og den øvrige organisation ikke kan vente med at tage fat på.
Om Henrik Harder
Henrik Harder er opvokset i Tingbjerg i København. Han bor i Gentofte sammen med sin hustru. De har to voksne piger.
Henrik Harder begynder i Næstved Kommune 1. maj 2026.
Aftalen er indgået inden for rammerne af gældende aftale mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Kontakter
Kenneth SørensenBorgmesterNæstved Kommune
Tlf:21814776borgmester@naestved.dkHenrik Harder
Tlf:4177 0211Billeder

Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Kontrol af ydelser giver resultat på 22 millioner kroner19.5.2026 09:37:35 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes kontrolgruppe arbejder for at sikre, at offentlige ydelser udbetales på et korrekt grundlag. Kontrolgruppens indsats førte i 2025 til et samlet resultat på 22 millioner kroner. Formand for Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget værdsætter indsatsen.
Udviklingen af Industrial Hub Zealand tager fart11.5.2026 07:12:22 CEST | Pressemeddelelse
Afgørende skridt tages mod at skabe ny national industripark på Sydsjælland.
Nyt samlingshus på Farimagsvej inviterer borgere og foreninger til kick-off7.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i fuld gang med at etablere Samlingshuse i flere lokalområder. Det første Samlingshus på Farimagsvej inviterer 21. maj 2026 til kick-off. Arrangementet er for alle, der vil være med til at forme indholdet og sætte sit præg på husets fællesskaber.
Nyt initiativ skal gøre det lettere for unge at få fritidsjob5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder vil gerne hjælpe unge i gang, men usikkerhed om reglerne spænder ofte ben. Et nyt jobspireforløb skal fjerne tvivlen og skabe flere fritidsjob, så det bliver nemmere for unge at få tidlig erfaring på arbejdsmarkedet.
International kulturprofil skal stå i spidsen for Næstved Musikskole1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune har ansat Anders Hentze som ny leder af Musikskolen i Næstved. Han tiltræder i dag 1. maj og kommer med solid erfaring som musiker, underviser og kulturleder i ind- og udland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum